PPR-ledere i ny undersøgelse: Behov for flere pædagogiske kompetencer i PPR
I februar 2022 foreslog flere partier i Folketinget at oprette en ny psykologfaglig efteruddannelse til lærere og pædagoger. Forslaget har vakt debat om, hvilke funktioner PPR skal varetage, og hvilke kompetencer PPR har brug for. DPU, Aarhus Universitet har i kølvandet på debatten gennemført en undersøgelse blandt landets PPR-ledere af deres opfattelser af udfordringer og muligheder i PPR, bl.a. i forhold til bemanding, uddannelsesbehov og faggrænser.
De danske kommuner er optaget af at realisere nye målsætninger for PPR. Hvor det tidligere drejede sig om at foretage pædagogisk psykologisk udredning og vurdering af enkeltbørn og eventuelt tildele specialpædagogisk bistand eller specialundervisning, har PPR i dag i højere grad fokus på det forebyggende arbejde med hele børnegrupper og på at foretage interventioner i skolens klasserum.
Ifølge Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet er de nye målsætninger udtryk for et decideret paradigmeskifte inden for PPR. Men skiftet har vist sig vanskeligt at gennemføre i praksis, og stik imod hensigten bliver stadigt flere børn udredt, tildelt diagnoser og placeret i særlige behandlingstilbud.
”Kommunerne forsøger at gennemføre et paradigmeskifte fra diagnosticering og segregering til øget brug af pædagogisk forebyggelse i daginstitutioner og i skolen, men undersøgelsen fra DPU bekræfter, at der er et stykke vej igen. DPU uddanner årligt 250 kandidater i pædagogisk psykologi, som er specialiseret i at bygge bro mellem psykologiske og pædagogiske interventioner. Jeg synes, undersøgelsen henleder opmærksomheden på, at disse kompetencer har afgørende betydning for at lykkes med dette paradigmeskifte,” siger han.
Uklar arbejdsdeling i PPR
Undersøgelsen viser, at der ifølge PPR-lederne er brug for, at flere ansatte i PPR har erfaring fra pædagogisk praksis. Den konkluderer også, at det er vigtigt, at PPR har ansatte med særlige kvalifikationer ift. at udvikle indsatser sammen med pædagogisk og lærerfagligt personale i dagtilbud og skole, og at der er behov for at nytænke den måde, psykologiske test bruges i udredningsprocesser, og hvilke faggrupper der kan udføre dem.
PPR-lederne er overvejende enige om, at en af de store udfordringer i PPR er at få indsatser rettet mod enkeltbørn bedre integreret i arbejdet med børne- og elevgrupper. På trods af indsatsen for at gennemføre et paradigmeskifte er de individuelle udredninger stadig en af de arbejdsopgaver, der fylder mest, mens klasserumsinterventioner og udvikling af læringsmiljøer udgør den mindste del af arbejdstiden. PPR-lederne giver udtryk for, at et tværfagligt bemandet og samarbejdende PPR er det bedste afsæt for at styrke den forebyggende indsats.
Ifølge Charlotte Mathiassen, leder af Afdeling for Pædagogisk psykologi på DPU, der varetager kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, har PPR har med årene fået et langt større opdrag end det, skolepsykologerne havde tidligere.
”Kommunernes PPR-enheder trækker i det daglige på en lang række faggrupper som f.eks. audiologopæder, psykologer og kandidater i pædagogisk psykologi. Den tværfaglige sammensætning er afgørende for, at PPR kan løse de komplekse opgaver, de bliver stillet overfor. Undersøgelsen fra DPU indikerer, at der kan være brug for en diskussion af, hvordan det tværfaglige samarbejde styrkes; herunder hvilke arbejdsdelinger der er hensigtsmæssige og hvornår. Det ser bl.a. ud til, at der er uklarhed om, hvilke fagligheder der er kvalificerede til at gennemføre forskellige typer af test. DPU bidrager gerne til den videre dialog om dette spørgsmål,” siger hun og fortsætter:
”Kandidaterne i pædagogisk psykologi fra DPU er allerede efterspurgte. Vi er i færd med at revidere kandidatuddannelsen, og en af hensigterne er i endnu højere grad at imødekomme de behov for tværfagligt samarbejde, der kendetegner det moderne PPR.”
Fakta
Undersøgelsen blev gennemført april - juni 2022 som en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt til PPR-ledere i alle 98 danske kommuner. Skemaet blev besvaret af 41 respondenter, hvoraf to også varetager PPR-funktionen i en anden kommune. Knap halvdelen af Danmarks kommuner er derfor repræsenteret i undersøgelsen.
På baggrund af undersøgelsen har DPU udgivet rapporten ’PPR i paradigmeskifte - En undersøgelse af PPR-lederes opfattelser af udfordringer og muligheder med bemanding, uddannelsesbehov og faggrænser’.
Rapporten indeholder tre anbefalinger fra DPU:
- de danske kandidatuddannelser i psykologi og kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi bør styrkes yderligere inden for de efterspurgte kompetenceområder, herunder gennem videreuddannelsestilbud i form af kurser eller en masteruddannelse for eksempelvis lærere og pædagoger med længere erfaring fra praksis.
- kommunerne bør iværksætte en drøftelse af en fremtidig rekrutterings- og bemandingspolitik samt opgavefordeling mellem de forskellige faggrupper, som bemander PPR.
- der bør iværksættes en kortlægning af, hvilke test der i dag bruges i praksis og hvordan, samt et forsknings- og udviklingsarbejde i forhold til, hvordan test konstruktivt kan indgå som en af flere udredningsmetoder i et tværfagligt samarbejde med henblik på at kvalificere anbefalinger i forhold til det enkelte barn og det børne- og/eller læringsfælleskab, det er en del af.
Nøgleord
Kontakter
Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet
T: 26 88 56 00
E: clho@edu.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum