Povl Anker tilbage til fordums storhed
20.5.2019 09:02:02 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Bornholmslinjen har nu en plan for renoveringen af reservefærgen Povl Anker. Udvendig skal færgen have ny maling næste år, men indvendig skal den trofaste færge også have en overhaling.
”Povl Anker har fortjent en særlig plads i de bornholmske hjerter, og derfor går vi også i gang med renoveringen med stor respekt for færgens oprindelige udseende”, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Færger har et hårdt liv, hvor der slides kraftigt på gulve og møbler ombord. Derfor vil der i første omgang blive fokuseret på hvileområderne og de andre områder, hvor passagererne opholder sig.
”Disse områder vil blive renoveret og moderniseret - men med et klart blik på historien”, siger Carsten Jensen.
Mest markant bliver forandringen, når malerne næste år tager fat på den udvendige renovering. Her bliver Povl Anker ført tilbage til de farver, den blev leveret med i 1978.
”Vi har lige fra begyndelsen haft lyst til at male Povl Anker i de oprindelige farver. Povl Anker er et flot skib, som vi glæder os rigtigt meget til at se i nye klæder næste år”, siger Carsten Jensen.
Povl Anker fungerer i dag som reservefærge for hurtigfærgerne på ruten mellem Rønne og Ystad, ligesom den i højsæsonen skal sejle passagerer til Bornholm på ruten fra Sassnitz til Rønne.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder
Information om Molslinjen A/S
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne op mod otte millioner gæster årligt.
Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Aalborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
