PostNord støtter nyt nordisk kvindecykkelløb

Den 9. august klikker kvindecyklingens verdenselite i pedalerne, når World Tour etapeløbet ’Tour of Scandinavia – Battle of the North’ skydes i gang fra Kongens Nytorv i København. Med til start er PostNord som stolt sponsor.
Fra den 9.-14. august skal rytterne igennem 6 etaper fordelt i Danmark, Sverige og Norge og starten går altså i Danmark. Første etape strækker sig over 145 km og går fra Kongens Nytorv igennem Holte, forbi Geelsskov og skihopanlægget, Holtekollen, videre til Hørsholm, Hillerød og Gilleleje før de rammer Helsingør, der er etapens målby.
- Vi er utrolig stolte af at være sponsor af den danske etape. Cykelsport en del af danskernes DNA og i den grad også en del af PostNords DNA, så det var en naturlighed, at vi selvfølgelig skulle støtte op om et World Tour kvindeetapeløb her i Norden, siger Stine Sander, Vice President Parcels & Communication
For PostNord er det naturligt at støtte op om kvindecykelløb, som ikke har altid har modtaget den samme opmærksomhed, som de mandlige løb. At PostNord nu er sponsor af den danske etape betyder, at man vil kunne se de velkendte blå klaphænder og flag i og omkring både start- og målområdet.
- Det her er stort for os. Vi har været stolt sponsor af PostNord Danmark Rundt i rigtig mange år, men har manglet en kvindelig pedant at støtte for at sikre den ligestilling, som vi i PostNord vægter højt. Derfor glæder det os meget, at de tre nordiske cykelunioner og forbund i fællesskab har skabt et cykelløb for den kvindelige verdenselite, siger Stine Sander.
Kvindecykling har oplevet stor vækst i interesse og dækning over de seneste år, derfor bliver løbet også TV-transmiteret på danske kanaler. Her kan man bl.a. følge danske cykelstjerner, som Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og den tidligere verdensmester Amalie Dideriksen i deres bestræbelser på at cykle først over målstregen.
Læs mere om ‘Tour of Scandinavia – Battle of the North’ her: Tour of Scandinavia - Battle of the North
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70111220presse@postnord.comBilleder
Information om PostNord Danmark
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Det sidste brev markerer et nyt kapitel for PostNord22.12.2025 10:30:17 CET | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet omdeler PostNord sit sidste brev i Danmark. En ny kampagne markerer afslutningen på 400 års brevhistorie og starten på et PostNord med fuldt fokus på pakker.
Nu kan du få en af de ikoniske røde postkasser - og støtte en god sag10.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan danskerne få deres egen ægte røde postkasse – og samtidig støtte en god sag. PostNord donerer en stor del af de ikoniske røde postkasser til Danmarks Indsamling, som sættes til salg den 15. december 2025. Alle pengene fra salget går ubeskåret til Danmarks Indsamling.
Husk næstepakkekærligheden: PostNord gentager konkurrence mod juletravlhed i pakkeshops -og bokse27.11.2025 16:45:00 CET | Pressemeddelelse
Black Friday og juleindkøb betyder travle pakkeshops og pakkebokse landet over. PostNord opfordrer derfor danskerne til at hente deres PostNord-pakker inden for 24 timer og derved deltage i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner.
Nu giver PostNord danskerne endnu mere fleksibilitet hverdagen18.11.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne kan nu se frem til endnu større fleksibilitet, når de bestiller pakker med PostNord. Med ’FlexChange’ kan man ændre leveringsstedet, inden pakken når frem – og nu udvider PostNord tidsrummet for at ændre levering.
E-handlen sætter rekord: Danskerne shopper globalt og med større tillid end nogensinde11.11.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
PostNords nye E-barometer viser, at rekordmange køber varer online fra udlandet, mens tilliden til internationale transaktioner stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

