PostNord og Dansk IndustriPostNord og Dansk Industri

PostNord og Dansk Industri hylder danske eCommerce talenter med ny pris

Del
Danske virksomheder taber på eksportmarkederne, når det gælder e-commerce, det går udover konkurrenceevnen og det skal der gøres noget ved. Derfor er PostNord og Dansk Industri i partnerskab med Vertica, KPMG, DI Digital og Digital Dogme gået sammen om en ny pris der hædrer det talent, som bringer danske virksomheder tættere på at være ”best in class” når det kommer til e-commerce både nationalt og internationalt.

E-commerce er ikke længere forbeholdt detailsalget, men er i dag et vækstspor for mange danske virksomheder. Vi så det særligt under coronapandemien, hvor flere danske virksomheder hurtigt måtte omstille sin forretning, og flytte handlen online, ligesom flere danskere fik øjnene op for online indkøbsmuligheder.

Den stigende interesse for e-commerce rummer mange muligheder for danske virksomheder, men der er fortsat stort potentiale for at vækste e-commerce både nationalt og især i.f.t. eksport. Sådan lyder det fra Stine Sander, direktør for PostNord Danmarks pakkeforretning, der har taget initiativ sammen med DI om at oprette en pris, der skal sætte fokus e-commerce som vækstområde.

Talenter efterspørges
- Vi er utrolig glade for, at vi ved oprettelsen af denne pris – eCom Talent Award, kan være med til at sætte fokus på, og hylde det talent, som øger værdien hos danske virksomheder ved at være ”best in class” inden for e-commerce. Et område, der bliver stadig vigtigere og derfor øger efterspørgslen efter dygtige ledere og medarbejder, som kan indfri potentialet for danske virksomheders vækst på ecommece nationalt og i.f.t. eksport, siger hun. 

I alt uddeles to priser: En til en leder, som har taget og løftet et strategisk ansvar, og en til den udførende medarbejder, som yder en særlig indsats for at virksomhedens strategi lykkedes. Ambitionen er, at priserne skal sætte fokus på talentmassen i bredden og fremhæve de forskellige specialistkompetencer, der findes og er brug for inden for området.

Danske virksomheder sakker bagud, når det gælder onlinesalg over grænsen

Selvom onlinesalg skaber mange nye muligheder for danske virksomheder, er der også udfordringer, som vi bør få øjnene op for. Danmark ligger under EU gennemsnittet i andel af virksomheder med websalg til andre europæiske lande. Samlet set har Danmark en 17. plads ud af 35 europæiske lande i andel af virksomheder, der sælger online og over grænsen iflg. tal fra DI og Eurostat.

Ifølge Jacob Kjeldsen, der er branchedirektør i Dansk Industri, er der særligt to udfordringer, der allerede er aktuelle i dag, som han håber, at den nye pris vil være med til at kickstarte en samtale omkring.

Minus på ehandelsbalancen
- Vi vil gerne sætte fokus på, at Danmark, som er et af de mest digitaliserede lande i verden, sakker bagud på e-eksport. Den danske e-handelsbalance for 2022, slutter med et historisk stort minus på 57,6 mia. hvilket er en forværring på 4,4% i forhold til 2021. De danske virksomheder taber, når det gælder onlinesalg over grænsen. En af årsagerne til det er bl.a., at der er behov for flere medarbejdere, som kan sikre salget via online markedspladser. Derfor er der behov for, at området får en større bevågenhed, siger Jacob Kjeldsen

eCom Talent Award er en pris forbeholdt Dansk Industri´s omkring 20.000 medlemsvirksomheder, som i de kommende måneder kan indstille medarbejdere og ledere. De to priser: eCommerce lederen og eCommerce frontrunneren bliver uddelt d.21. september til konferencen i Industriens Hus. Vinderne vælges af to juryer, bestående af:

1: eCommerce lederen
Claudio Christensen, CEO fra Sanistål, Mette Beck-Nielsen, CEO fra Digital Dogme, Martin Heding, Director of CRM fra KMPG, Stine Halberg, CEO fra Wilke, Nicolai Høg, Director of address-able content fra GroupM


2: eCommerce frontrunner
Christian Krebs, e-commerce director fra Pandora, Anna Katrine Matthiesen, Partner fra Vertica, Claus Andersen, Managing director heart & science fra OMD, Casper Lund Thomas, SVP IT Tribe lead for digital core fra Danske Bank og Kenneth Borup, CEO fra Lomax.

Kontakter

For yderligere spørgsmål, kontakt:


Dansk Industri Presse: Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk


PostNords presseafdeling: tlf. 7011 1220, e-mail presse@postnord.com

Links

Information om PostNord og Dansk Industri

PostNord og Dansk Industri



Følg pressemeddelelser fra PostNord og Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye