PostNord advarer: Ekstraordinært mange fupbeskeder i omløb
Der florerer i øjeblikket mange falske beskeder og mails fra svindlere, der udgiver sig for at være PostNord. Er du i tvivl, kan du dobbelttjekke i PostNord appen.
Antallet af falske beskeder er i øjeblikket stigende. Det drejer sig typisk om mails og sms’er, hvor svindlerne udgiver sig for at være PostNord og forsøger at lokke modtagerne til at trykke på links, opgive bankoplysninger eller lignende.
“Vi oplever desværre, at der er en række falske sms’er og mails i omløb, hvor afsenderen udgiver sig for at være PostNord. Vi arbejder hårdt på at få dem stoppet, men vi opfordrer vores kunder til at være ekstra opmærksomme i denne periode. Vi anbefaler, at du benytter PostNords app, hvis du er i tvivl om beskeder, du modtager - her kan du være helt sikker på, at de er fra os,” siger Henrik Larsen, kundeservicechef hos PostNord.
“Vi råder alle til at slette sms’er eller mails, man er i tvivl om, er fra PostNord og undlader at klikke på nogle links eller svarer på henvendelsen,” tilføjer han.
Svindlerne bliver hele tiden mere kreative, og det kan være svært at gennemskue, hvornår der er tale om svindelforsøg. Nogle kan opdages på afsenderadressen, mens andre ender i samme smstråd som tidligere modtagne PostNord-beskeder og er derfor ekstra svære at spotte.
Som noget nyt har der den seneste tid også været eksempler på falske track & trace-hjemmesider, der til forveksling ligner PostNords egen. Afventer du en pakke, men er i tvivl, om du er blevet ledt ind på en falsk hjemmeside, anbefales det, at du lukker siden ned og i stedet åbner www.postnord.dk i en ny fane og sporer din pakke.
Det er ikke kun PostNord, svindlere i øjeblikket bruger til svindelforsøg. Forbrugerrådet Tænk modtager mange henvendelser fra borgere, der er forsøgt udsat for svindel.
”Vi har det sidste halve år oplevet en stor stigning i denne type svindel, og vi har sideløbende set en udvikling, hvor svindelforsøgene bliver mere og mere troværdige, og hvor det kan være næsten umuligt for forbrugerne at gennemskue. Vi opfordrer derfor forbrugerne til at være kritiske, og aldrig indtaste betalingsoplysninger eller godkende betalinger via denne type beskeder. Hvis man er det mindste i tvivl, så gå via de officielle kanaler og kontakt afsenderen”, siger projektchef Ulla Malling fra Forbrugerrådet Tænk, der driver appen Mit Digitale Selvforsvar, som løbende udsender advarsler om aktuelle svindelforsøg.
PostNord har otte gode huskeregler for at undgå svindel:
- Brug PostNord appen. Beskeder og informationer, du modtager i PostNord appen, kan du være helt sikker på, er fra os. Pakker fra PostNord kan altid søges frem i vores app og på vores hjemmeside via track & trace.
- Tjek afsenderen af beskederne. Er du i tvivl, så er det som oftest fup. PostNords mails om pakker sendes fra enten noreply@postnord.dk, noreply@postdanmark.dk eller noreply@postnord.com.
- Vær på vagt og brug sund fornuft. Hvis der er stavefejl i teksten eller logoet ser mærkeligt ud, så er det tegn på fup.
- Klik ikke på links, du er i tvivl om, og slet beskeder, der ligner fup.
- Vær opmærksom på, at PostNord ikke sender tilfredshedsundersøgelser eller resultat af lodtrækninger på sms.
- Svar ikke på mails eller beskeder, der kan være fup.
- Spær dine kort, skift dine kodeord og kontakt evt. politiet, hvis du tror, du er blevet udsat for svindel.
- Hent appen Mit digitale selvforsvar fra Forbrugerrådet Tænk. Her kan du holde dig orienteret om større bølger af fup-beskeder mm.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70111220presse@postnord.comBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Gør plads til den næste: Hent din pakke i PostNord Pakkeboks indenfor 24 timer og vind et SuperGavekort9.12.2024 09:36:29 CET | Pressemeddelelse
PostNord udlodder et SuperGavekort på 500 kroner hver eneste dag frem mod jul til heldige vindere blandt de særligt hurtige.
Næste år bliver det billigere for dig at sende pakker med PostNord6.12.2024 09:45:47 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar falder prisen på en pakke under 1 kg fra privatpersoner med 18 procent.
PostNord gentager succes: Konkurrence i hele landet skal mindske juletravlhed i de danske pakkeshops27.11.2024 16:05:25 CET | Pressemeddelelse
Black Friday og juleindkøb betyder tætpakkede pakkeshops landet over. PostNord opfordrer derfor danskerne til at hente deres PostNord-pakker inden for 24 timer og derved deltage i konkurrencen om et gavekort på 2.500 kroner.
PostNord advarer: Svindlere udnytter Black Friday til at narre danskerne23.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne elsker at handle på nettet, og med Black Friday og julen lige om hjørnet, følger en markant stigning i online shopping, pakkeleveringer og desværre også digital svindel.
PostNords helte skal hyldes: Nominér dit bud22.11.2024 16:15:00 CET | Pressemeddelelse
I anledning af PostNords 400-års jubilæum kan danskerne nu være med til at hylde PostNords helte. PostNord opfordrer alle til at dele deres gode oplevelser for at give et ekstra skulderklap til landets post- og pakkebude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum