Positivt driftsresultat hos flyselskab: PLAY er i overskud i 3. kvartal – for første gang
- PLAY transporterede omkring 311 tusind passagerer i 3. kvartal og forventer omkring 800 tusind passagerer i år.
- Omsætningen i kvartalet var USD 59,9 mio. sammenlignet med USD 32,5 mio. i 2. kvartal.
- I 2023 forventer PLAY 1,5 til 1,7 millioner passagerer med en omsætning på 310 til 330 mio. USD og et positivt driftsresultat for hele året.
- Belægningsgraden i 3. kvartal var acceptabel med 85%. Belægningsgraden for oktober var 81,9% med cirka 92.000 passagerer.
- Virksomhedens økonomiske position er stærk. Likvide beholdninger udgjorde den 30. september USD 29,6 mio. Soliditetsgraden var 12,1%, og selskabet har ingen ekstern rentebærende gæld.
- Resultatet før renter og skat (EBIT) var positivt i 3. kvartal 2022 på USD 1,3 mio.
- EBIT vil overordnet være negativt i andet halvår og for hele året.
- PLAY's forventninger til 2022 er opdateret, og selskabet forventer en årlig omsætning på ca. USD 140 millioner i år.
- Billetter til 27 destinationer er i øjeblikket til salg.
København, 3. november 2022- Det nye islandske flyselskab, der blev grundlagt i 2019, har opnået en vigtig milepæl med et positivt driftsresultat i tredje kvartal. Samtidig havde flyselskabet en høj belægningsgrad på ca. 85% og omkring 311.000 passagerer. PLAY forventer at transportere omkring 800 tusind passagerer i 2022 og mellem 1.5 og 1.7 millioner i 2023. Samtidig forventer PLAY, at den årlige omsætning for 2023 vil være USD 310 til 330 millioner, hvilket vil betyde et positivt driftsresultat (EBIT) for hele året. CEO, Birgir Jonssón, er mere end tilfreds med resultatet:
"Dette var det første kvartal, hvor vi havde mulighed for at udføre hele vores transatlantiske plan. Da størstedelen af vores destinationer var helt nye i vores netværk, var PLAY-brandet ukendt på de fleste markeder. Jeg føler, at det er en betydelig præstation for en så ung virksomhed at have opnået et positivt driftsresultat (EBIT) under disse omstændigheder. Det er ikke er noget, der skal tages for givet. Vores belægningsgrad i kvartalet på 85% var meget acceptabelt for en ny markedsaktør, og det er et godt tegn at se denne tendens fortsætte ind i vintermånederne.” siger han.
Det tidligere erklærede mål om at opnå et positivt driftsresultat (EBIT) i andet halvår af indeværende år opnås ikke, på grund af udfordrende eksterne markedsforhold. Den generelle efterspørgsel fra passagerer, der kom til Island, var lavere end forventet i sensommeren og efteråret, blandt andet på grund af forhold i den islandske turistindustri, der resulterede i overbookede hoteller og udlejningsbiler. Samtidig oplevede PLAY flere forbindelsespassagerer (VIA) end forventet – en type passager, der genererer færre enhedsindtægter end direkte passagerer (til Island). Ekstraindtægterne var også lavere end forventet på grund af passagerernes øgede efterspørgsel på håndbagage frem for indchecket bagage, grundet den alvorlige situation i lufthavnene i PLAY’s markeder. Ovenstående havde en negativ effekt på PLAY's økonomiske resultater.
PLAY ser nu en positiv udvikling, da kapacitetsproblemerne i den islandske turistsektor stort set er løst, og da forudbetalte COVID-19-kuponer (f.eks. flybillet, hoteller og udlejningsbiler) er faldet betydeligt. PLAY oplever en stærk bookingtendens til Island til vinter og næste år. Det islandske turistråd forventer en stigning på 40% i antallet af passagerer, der kommer til Island næste år, sammenlignet med 2022, hvilket vil have en positiv effekt på PLAY's forretning. PLAY vil snart lancere en række digitale løsninger og yderligere styrke sine distributionskanaler, hvilket vil øge de supplerende indtægter og forbedre onlinetjenesten. PLAY ser også stærk bookingaktivitet fra rejsebureauer for passagerer, der besøger Island næste år.
PLAY's omkostningsmål om at være under 4 US cent blev nået i løbet af 3. kvartal, da enhedsomkostningerne (CASK ekskl. brændstof) var 3,1 US cent. Dette skyldes effektiv omkostningskontrol og øgede stordriftsfordele i virksomheden.
PLAY flyver hele året fra Københavns lufthavn til destinationer i USA, herunder New York, Washington og Boston, via Keflavik på Island.
Kontakter
Mediekontakt:
Caroline Cecilie Olesen,
PR Manager, Grey Public
Email og tlf: caroline.olesen@grey.com og 22257976
Billeder
Links
Information om Fly PLAY hf
PLAY er et lavprisflyselskab, der fra 2022 flyver fra Island til 25+ destinationer i Europa og Nordamerika. PLAY flyver med nye Airbus A321NEO og A320NEO fly med en enkel og strømlinet service, der giver rejsende mulighed for at betale mindre og stadig få en god rejseoplevelse. Sikkerheden er det vigtigste for PLAY, men også tidspræcision, enkelhed, glæde, lave priser og omtanke for miljøet er en del af flyselskabets kerneprincipper.
Følg pressemeddelelser fra Fly PLAY hf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fly PLAY hf
Ny PLAY rekord: Bedste belægningsgrad i en vintermåned9.4.2024 11:08:06 CEST | Pressemeddelelse
Det islandske flyselskab transporterede 65% flere passagerer i marts 2024 sammenlignet med marts 2023. On-time performance var 94%.
Traffiktal: ”Ret god” februar for flyselskabet Play7.3.2024 12:03:18 CET | Pressemeddelelse
Passagertallet steg i februar 2024 med 66 % sammenlignet med sidste år og belægningsgraden var 81%. - ni ud af ti PLAY-fly ankom til tiden
Oplev Island på din rejse til USA uden ekstra omkostninger30.1.2024 14:00:03 CET | Pressemeddelelse
Det islandske lavprisflyselskab, PLAY, der flyver mellem USA og Europa, tilbyder nu mellemlanding i Island uden ekstra omkostninger, så rejsende kan besøge to lande på én rejse. PLAY flyver dagligt fra Københavns Lufthavn, og fra maj måned og frem flyver selskabet også fra Billund to gange om ugen. Rejsende kan nu selv booke deres mellemlanding på PLAY’s hjemmeside, www.flyplay.com.
Islandske PLAY fløj med 1,5 millioner passagerer og havde en imponerende punktlighed i 202310.1.2024 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Det islandske flyselskab, PLAY, transporterede 114.265 passagerer i december 2023, hvilket er en stigning på 53% fra december 2022, hvor flyselskabet transporterede 74.620 passagerer. PLAY melder samtidig om en imponerende punktlighed på 83% for året.
PLAY oplevede stigende efterspørgsel og rekordsalg i sidste uge af november13.12.2023 14:27:26 CET | Pressemeddelelse
Den nyeste trafikrapport fra PLAY er landet og melder om rekordsalg for det islandske flyselskab i slutningen af november. Det er på trods af en november måned præget af usikkerhed med seismisk aktivitet på Island. PLAY opnåede samtidig en stigning på 42% i passagertal sammenlignet med sidste år.