Positive tiltag i dagens sundhedspakke
Hjerteforeningen glæder sig over flere af tiltagene i dagens sundhedspakke.

Med dagens sundhedspakke sætter regeringen et tiltrængt fokus på sundhedsvæsenet. Der afsættes yderligere midler til først og fremmest en ekstraordinær indsats på kræftområdet, men der er også blik for, at det nære sundhedsvæsen, kvaliteten i kommunerne, sammenhængen i patientforløbene og behandlingen tæt på borgerens hjem skal styrkes.
- I Hjerteforeningen har vi fuld forståelse for, at der er behov for en akut, ekstraordinær indsats på kræftområdet, men vi glæder os samtidig over, at også livstruende sygdomme generelt nævnes. For Hjerteforeningen er det vigtigt, at vi ser sundhedsvæsenet samlet set, og vi har store forventninger til struktur- og robusthedskommissionernes arbejde, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
- Men også planerne om en ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, hvor svækkede patienter kan få rådgivning og hjælp til at gå i dialog med det relevante sygehus og vejledning om deres behandlingsforløb og rettigheder, er et positivt tiltag. Vi kender det selv fra vores egen Hjertelinje, hvor hjertepatienter igennem en årrække har kunnet få rådgivning og vejledning i forbindelse med deres hjertesygdom. Det er vores erfaring, at det er en stor hjælp for mennesker, der står i en svær situation, og vi bidrager gerne med viden til udviklingen af patientrådgivningen, siger Anne Kaltoft.
I Hjerteforeningen glæder man sig også over, at ministrene på pressemødet i forbindelse med lanceringen af sundhedspakken satte fokus på social og geografisk ulighed og en øget sammenhæng i sundhedsvæsenet.
- Dagens sundhedspakke løser dog på ingen måde samlet set de store udfordringer, det danske sundhedsvæsen står over for. Det er af stor vigtighed, at der kontinuerligt er fokus på at få gennemført strukturelle forandringer af og prioriteringer i sundhedsvæsenet, så det bliver muligt at imødegå en demografisk udvikling, hvor vi bliver ældre og ældre og dermed også vil få flere kroniske sygdomme, siger Anne Kaltoft.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkFølg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
Kender du Årets Hjerteredder 2025?22.1.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.
Nytårsmarch: Start det nye år med en lokal gåtur27.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens nytårsmarch er et nemt og enkelt startskud til dig, der gerne vil røre dig mere i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum