TDC Group

Positiv udvikling i TDC Groups mobilforretning

Del

Årsregnskabet for 2017 lever op til forventningerne på alle parametre. Mobilforretningen var i vækst i 2017, EBITDA er stabiliseret, og TDC Group fastholder markedsandelen på tv-markedet, hvor der er kraftig vækst i kundernes streaming-forbrug.

TDC Group omsatte i 2017 for 20,3 mia. kr., mens driftsresultatet (EBITDA) landede på 8,2 mia. kr., hvilket er en stabil organisk udvikling sammenlignet med 2016. Koncernen leverer et stærkt cash flow, der steg med 17 pct. til 2,4 mia. kr., mens investeringerne (capex) blev øget med 3 pct. til 4,5 mia. kr. Det er alle resultater, der er på linje med eller bedre end forventningerne, som TDC Group kommunikerede ved årets start.

- Jeg er tilfreds med resultatet, som vidner om, at vores strategiske tiltag og investeringer bidrager positivt til udviklingen af vores forretning. Jeg er særlig stolt af, at vores mobilforretning er i vækst for andet år i træk, og at vi i 2018 når en meget vigtig milemæl med at stabilisere og vækste forretningen, fortæller TDC Groups koncernchef, Pernille Erenbjerg.

Ved udgangen af 2017 havde TDC Group 3,0 mio. mobilkunder i Danmark, hvilket er 56.000 flere end ved årets begyndelse. I de sidste tre måneder kom der 3.000 nye til, og indtjeningen fra mobilkunderne har været i vækst hvert kvartal.

Kraftig stigning i streaming

Gennem de senere år er der sket store forandringer på både det internationale og især det danske tv-marked. Det kan blandt andet aflæses i forbruget på YouSees streaming-app, der det seneste år er vokset med næsten 50 pct. En vækst, der er markant højere end hos konkurrerende streaming-tjenester.

- Jeg glæder mig over, at vores kunder for alvor har fået øjnene op for vores digitale løsninger, blandt andet at deres indhold er tilgængeligt på alle platforme, siger Pernille Erenbjerg og fortsætter:

- Vi vil i det nye år gøre vores underholdningsunivers endnu mere attraktivt ved at tilbyde mere unikt indhold til vores kunder og gøre til- og fravalg af indhold endnu mere fleksibelt på tværs af kanaler, streaming-tjenester og blandt andet levere indholdet over en ny 4K tv-boks og app.

TDC Group bevarer sin markedsandel på det danske tv-marked, og i Norge er antallet af tv-kunder vokset i de seneste to kvartaler.

I forbindelse med offentliggørelsen af TDC Groups årsregnskab oplyser selskabet, at der forventes en uændret eller lettere vækst i organisk EBITDA, hvilket vil være en milepæl efter en række år med uafbrudte fald. TDC Group forventer endvidere, at cash flow ligeledes som minimum fastholdes uændret i forhold til 2017, men dog også med potentiel vækst. Det er en opjustering i forhold til den ambition, der blev lagt for to år siden i forbindelse med lanceringen af 2016-18 strategien 'Altid enklere og bedre'.

Yderligere oplysninger:

TDC Presse, tlf. 70 20 35 10


Nøgleord

Billeder

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne og har en klar ambition om at gøre det enklere og bedre for kunderne at få adgang til digitale tjenester og indhold. Virksomheden er Danmarks foretrukne udbyder af kommunikations- og underholdningstjenester i hjemmet og på farten. YouSee, Telmore, Fullrate og Blockbuster giver danskerne hurtig og let adgang til massevis af musik, film og tv på alle platforme når som helst og hvor som helst. TDC Erhverv skaber fremtidens vækst i såvel store som små danske virksomheder gennem digitale og enkle løsninger. I Norge leverer TDC Group mobil, tv og bredbånd til norske hjem via selskabet Get, der er Norges hurtigst voksende bredbåndsudbyder.

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

90’er mobiler lever endnu30.7.2018 07:48pressemeddelelse

Med alle de muligheder, der er på en moderne smartphone, kan det virke mærkeligt. Men ikke desto mindre holder nogle danskere stadig fast i deres gamle mobiltelefon tilbage fra 90’erne. Således viser data fra TDC Groups mobilnet, at der i juni blev registreret 521 aktive mobiltelefoner fra før år 2000. Det er især mobiler fra finske Nokia, der stadig bliver benyttet. Otte af mobilerne i top-10 er produceret af Nokia. Top-10 over 90’er telefoner i TDC Groups mobilnet: 1. Nokia 6150 (1998) 2. Nokia 5110 (1998) 3. Nokia 6150-Ex (1998) 4. Nokia 3210 (1998) 5. Nokia 6081/NME-2A (1997) 6. Motorola International 2700 (1998) 7. Motorola MC2-41B12 (1998) 8. Nokia 6090 (1999) 9. Nokia 6110 (1997) 10. Nokia 7110 (1999) Hos YouSee er produktchef Niels Pedersen, der arbejder med indkøb af mobiler, ikke overrasket over, at det er Nokias mobiler, der dominerer. - Nokia var kongen, da mobiludviklingen for alvor tog fart sidst i 90’erne, og vi så nye funktioner på telefonerne som eksempelvis sms-ordbog

TDC Group ændrer sin organisation i Danmark28.6.2018 10:31pressemeddelelse

TDC Groups nye ejere har sat en klar strategisk retning for selskabet med ambitionen om fortsat at være markedsførende med Danmarks bedste infrastruktur og fokus på den digitale transformation, som TDC har været i gang med de seneste år. - Med nye ejere i ryggen vil vi fortsætte de markante investeringer i den danske infrastruktur og digitalisering. Vi vil tage et stort skridt ved at udbygge fibernetværket og etablere en ledende 5G-position for at sikre Danmarks bedste mobilnetværk i fremtiden, siger koncernchef Pernille Erenbjerg og uddyber: - Vi er kommet godt i gang med at eksekvere på den nye vision, og nu er tiden kommet til at etablere den organisation og det ledelsesteam, som bedst vil kunne drive dette arbejde fremover. Etablering af to nye forretningsenheder I den danske forretning i TDC Group etableres med virkning fra 1. august to nye forretningsenheder: En kundefokuseret enhed kaldet OpCo og en netværksfokuseret enhed kaldet NetCo. Begge enheder vil referere til koncernchef

Bert Nordberg ny bestyrelsesformand i TDC A/S18.6.2018 09:54pressemeddelelse

København 18. juni 2018: Det er med glæde, at TDC Group kan meddele, at Bert Nordberg pr. 1. august 2018 tiltræder som formand for TDC Groups bestyrelse. Med mere end 25 års erfaring inden for it-branchen og teleindustrien har Bert Nordberg en bred viden om branchen og stor erfaring med strategisk transformation og infrastruktur. Bert Nordberg har siden 2012 været bestyrelsesformand for Vestas og sidder desuden i en række bestyrelser herunder Electrolux AB, Saab-koncernen, Skandinaviska Cellulosa AB og Essity AB. Før dette havde Bert Nordberg en lang karriere hos Ericsson, hvor han blandt andet var CEO for Sony Ericsson mellem 2009-2012. Bert Nordberg udtaler: "Jeg har fulgt situationen omkring TDC nøje, og jeg er overbevist om, at den strategi, de nye aktionærer har lagt frem, er den rigtige for virksomheden og for Danmark. Jeg er spændt på at komme i gang, og jeg ser frem til samarbejdet med Mike Parton og resten af bestyrelsen samt til at bruge min erfaring til at implementere den n

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum