Positiv aftale om en energi- klimaneutral vandsektor
16.6.2020 16:30:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse

Klimahandleplanen for vandsektoren slår fast, at dansk vandteknologi kan bidrage til at løse globale klimaudfordringer. Ambitionen for de politiske partier bag aftalen er, at vandselskaberne i Danmark skal være energi- og klimaneutrale.
”Det er godt set af politikerne, at de bruger gulerod over for vandselskaberne i stedet for at svinge pisken. Jeg er overbevist om, det sker, fordi vandselskaberne allerede er gået i forvejen i bestræbelserne på sikre vandsektorens grønne omstilling. Incitamenterne i aftalen understøtter ambitionerne og gør det muligt for vandselskaberne at få overblik over, hvordan de kommer i mål,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.
Folketinget har besluttet at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030. Den primære drivhusgasudledning fra spildevandssektoren stammer fra lattergas i forbindelse med rensningsprocessen. Lattergas er mange gange mere ødelæggende for ozonlaget end CO2.
”Der er en lang række klimapotentialer i vandsektoren, som vi ikke har tilstrækkelig data på. Derfor er det positivt, at aftalen bestemmer, at det skal undersøges, hvor store potentialer, der er tale om, og hvordan de kan indfries,” siger Carl-Emil Larsen
Undersøgelser skal både vise, hvor stor udledningen af drivhusgasser er, ligesom det skal afklares, hvordan den økonomisk regulering kan understøtte genanvendelsen af fosfor i spildevandsslam, og hvordan sektoren får stærkere incitamenter til at udnytte egne ressourcer til blandt andet produktion af energi.
”Det er godt, at aftalen også slår fast, at der skal gennemføres en ”Parisermodel, for en energi- og klimaneutral vandsektor”. Det hele bygges op som et samarbejde mellem vandselskaber og Miljø- og Fødevareministeriet, der tager udgangspunkt i vandselskabernes ambitioner for energiforbrug, energiproduktion, CO2-emission, lattergasemission og metanemission frem mod 2030. Det er den rigtige måde at gøre arbejdet på for at komme i mål,” siger Carl-Emil Larsen.
Det skal ligeledes undersøges, hvad en konsolidering af sektoren vil have af effekter for omkostningsniveauet, miljø- og klimaaftrykket, eksport af dansk miljøteknologi og forbrugerinddragelse.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Vandselskaberne står over for milliardopgaver22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandforbruget per dansker er rekordlavt, fordi vi er effektive og sparer. Men ifølge DANVAs nøgletal for vandsektoren, står vi alligevel overfor endnu flere udfordringer og milliardinvesteringer, som skal gøre vandløsningerne mere effektive, men som så øger regningen.
Vandsektoren skærper klimaregnskab hvor udledninger er størst5.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye indberetninger til Parismodel 2.0 giver et mere retvisende billede af vandsektorens klimaaftryk. Tallene viser både stor opbakning fra vandselskaberne og et betydeligt potentiale for at reducere især udledningen af lattergas og metan fra spildevandsrensningen.
Giv renseanlæg mulighed for at sikre vandmiljøet mod medicinrester26.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at flere ton lægemiddelstoffer hvert år ender i det danske havmiljø. Vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, appellerer derfor til en hurtigere prioritering af, hvor der skal indføres avanceret rensning, som forurenerne skal være med til at betale. DANVA efterlyser politisk handling, klare rammer og en hurtigere udrulning.
Spildevandsselskaber politianmeldt for at mangle tilladelser, de har søgt om13.8.2026 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
19 spildevandsselskaber er meldt til politiet for at mangle udledningstilladelser, de har søgt om. DANVA mener, at sagsbehandlingen er gået i stå i et system præget af uklare regler, manglende vejledning og utilstrækkelige ressourcer.
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

