Port of Roenne A/S ansætter HR- og administrationschef

I takt med at Port of Roenne A/S har øget sin position som central havn i Østersøen med øgede forretningsområder indenfor bl.a. udbygning af Offshore Wind og cruise, er der behov for at løfte havnens administrative processer og kompetenceudvikling. Til at løfte opgaven har Port of Roenne A/S ansat Birgit Mosbæk Tinggaard, der har stor erfaring med medarbejderudvikling fra bl.a. APM Terminals på Aarhus Havn, hvor hun i 10 år har fungeret som HR-chef.
“Port of Roenne A/S har gennem en årrække været inde i en stor vækst og udvikling, og det kræver mere af os som organisation og vores medarbejdere. Vi er derfor glade for at få en erfaren kapacitet ombord til at hjælpe os med at udvikle vores administration og medarbejdere. Det arbejde vil være til gavn for os internt som organisation, men også alle dem vi samarbejder med. Jeg er glad for, at vi har kunne tiltrække en tung kapacitet til jobbet og ser frem til samarbejdet,” siger Thomas Bendtsen, adm. dir. i Port of Roenne A/S.
Birgit Mosbæk Tinggaard er 54 år og har en tung erfaring med medarbejderudvikling og implementering af HR-processer. Hun vender tilbage til Danmark efter fire år at have arbejdet i udlandet bl.a. for Mærsk i Marokko og de sidste to år med eget HR-firma i Dubai.
“Det er med stor entusiasme, at jeg begynder som HR- og Administrationschef for Port of Roenne A/S. Havnen er inde i en hastig og krævende udvikling med store lokale og internationale visioner. Jeg ser meget frem til at lære alle de nye kollegaer at kende, men også at arbejde for vi sammen kan understøtte udviklingen yderligere. Jeg er utrolig glad for at få min daglige gang på havnen, og min mand og jeg ser meget frem til at bo på Bornholm,” siger Birgit Mosbæk Tinggaard.
Birgit Mosbæk Tinggaard tiltræder Port of Roenne A/S den 1. maj og planlægger at bosætte sig på Bornholm med sin mand Henrik Hansen.
Kontakter
Kommunikationschef, Jesper Jürgensen, 3065 2950
Billeder
Information om Port of Roenne A/S
Rønne Havn A/S er en privat havn, der drifter Bornholms forsyningshavn og Danmarks østligst beliggende erhvervshavn. Rønne Havn A/S kan levere en varieret vifte af maritime serviceydelser og drifter fire områder indenfor færgefart, krydstogt, godstransport og offshore.
Følg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Rønne Havn A/S præsenterer stærkt årsresultat og baner vejen for fremtidig vækst24.4.2025 15:01:27 CEST | Pressemeddelelse
Rønne Havn A/S befæster i 2024 sin rolle som Bornholms primære erhvervs- og forsyningshavn med rekordomsætning og markante fremskridt i den grønne omstilling.
Rønne Havn inviterer til Åben Havn den 26. april14.3.2025 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april inviterer Rønne Havn alle interesserede borgere til Åben Havn ved Sdr. Bådehavn og Honnørkajen.
Det er sikkert at anløbe og besejle Rønne Havn – nu og i fremtiden19.1.2025 09:39:20 CET | Pressemeddelelse
Mediet Bornholm.nu bringer en artikel under overskriften ”Kaptajner bekymret over sikkerheden i Rønne Havn”. I artiklen påstår Molslinjen, at det er utrygt at anløbe Rønne Havn, at der mangler afmærkninger ved indsejlingen samt at der er utilstrækkelig belysning af dele af havneområdet. Rønne Havn er af den opfattelse, at det er ganske uberettigede anklager som rederiet fremsætter. Rønne Havn tager stærkt afstand fra de fremsatte synspunkter, og er af den opfattelse, at havnen både nu og i fremtiden er sikker at anløbe og besejle.
Lars Nordahl indtræder i bestyrelsen for Danske Havne17.1.2025 08:47:01 CET | Pressemeddelelse
Danske Havne styrker sin bestyrelse med Lars Nordahl, CEO for Rønne Havn A/S, som nyt medlem.
Rønne Havn modtager ESG Transparency Award for sit arbejde med bæredygtighed12.12.2024 09:43:11 CET | Pressemeddelelse
Rønne Havn har modtaget prisen ESG Transparency Award, som uddeles af EUPD Research – en organisation, der arbejder med analyser, optimering og anerkendelse af bæredygtighedsinitiativer på tværs af brancher.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum