Populær patentordning hjælper midtjyske ReMoni med at redde klodens ressourcer
Erhvervsministeriets tilskudsordning til patentansøgninger er for anden gang blevet revet væk. I 2021 modtog den midtjyske virksomhed ReMoni en af voucherne. Den har de brugt til at fortsætte deres rejse mod at effektivisere ressourceudnyttelsen på tværs af energisektorerne på verdensplan.

29 midtjyske virksomheder. Så mange ansøgte i går om at få del i Erhvervsministeriets patentvoucherordning. En ordning, der giver økonomisk tilskud til udgifter relateret til patentansøgninger. Formålet med ordningen er at hjælpe virksomheder, som den skanderborgensiske ReMoni, med at få taget patent på deres gode opfindelser, så de blandt andet står stærkere mod kopister, når der skal eksporteres. Noget der er aktuelt for ReMoni, der fik en patentvoucher i 2021 og snart er klar til at eksportere og bruge de patenter, de har sikret sig i det meste af verden:
“Vi har fra starten af anlagt en stærk strategi for vores patenter, fordi vi ved, at der er brug for vores teknologi og det produkt, vi skaber. Kloden har brug for, at ingen ressourcer går til spilde, og det er det, som vi hjælper med. Patentvoucheren betød så for os, at vi løber en mindre risiko, når vi starter en patentproces op for et nyt underprodukt, fordi vi ved, at vi får dækket en del af omkostningen, selv hvis vi ender med ikke at få patentet.” siger stifter Bo Eskerod Madsen.
ReMoni er en virksomhed, hvis teknologi kan tracke og måle blandt andet forbruget af ressourcer i bygninger. De lover deres kunder, at udgiften til investeringen i deres system er tjent hjem igen efter tre år i rene besparelser. Et løfte, der harmonerer godt med den energi- og klimakrise, som Danmark befinder sig i. ReMoni er da heller ikke i tvivl om relevansen af deres teknologi, og netop derfor har de tidligt i virksomhedens vækstrejse sikret sig rettighederne til deres opfindelse på trods af, at patentprocesser kan være en omkostningstung affære:
“Ja, det er dyrt at få patenter, men med vores tech-tunge produkt og det marked, vi skal ud i, så er patentet mere værdifuldt end den udgift. Samtidig signalerer vi også, at de, der overvejer at kopiere os, lige så godt kan lade vær’ med at begynde – for vi har sikret os vores rettigheder og vi har en solid forsikringspulje klar, hvis nogen alligevel skulle prøve at stjæle vores teknologi.”
At patentvoucheren også er blevet revet væk i 2022 vidner om, at der findes et stort behov blandt små virksomheder, og det er ifølge direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen, Sune Stampe Sørensen, positivt:
“Det er glædeligt at se, at så mange mindre virksomheder tager godt imod tilbuddet om at komme i gang med patentprocesserne, og det vidner om, at de kan se værdien i at patentere deres opfindelser. Et patent vil typisk øge deres muligheder for at tiltrække investorer,eksportere og skabe vækst, hvilket i sidste ende kommer os alle til gavn i form af flere arbejdspladser,” siger Sune Stampe Sørensen.
De virksomheder, der ikke får del i ordningen i denne runde, har mulighed for at få del i tilskuddet, når puljens anden runde åbner den 4. oktober. Den samlede pulje lyder på 5 millioner i år, som fordeles ligeligt på de to ansøgningsrunder. Ordningen administreres af landets erhvervshuse, og de bekræfter, at virksomhederne har taget godt imod tilbuddet om tilskud:
“Vi er glade for at være med til at løfte vores del af patentvoucherordningen og give den værdi til det danske økosystem af små iværksættere og virksomheder. Vores IP-konsulenter oplever en stor interesse for både IP-viden og kapital til patentansøgningsprocesserne fra virksomhederne, så det er dejligt at kunne levere en så efterspurgt ydelse,” siger Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland.
Læs mere om patentvoucheren og strategisk brug af IP-rettigheder hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Fakta om patentvoucherordningen
Patentvoucheren er målrettet små og mellemstore virksomheder, der ønsker økonomisk støtte til deres patentansøgningsproces. Voucheren er et ud af i alt 16 initiativer i IP-handlingsplanen, som erhvervsministeren lancerede i efteråret 2021.
Antallet af patenter i Danmark er mindre, end det kunne forventes på baggrund af branchesammensætningen, og mens patentaktiviteten er høj for store virksomheder, halter SMV’erne bagefter. Se figur 7, 8 og 9 i IP-handlingsplanen her.
Desuden viser tal i IP-handlingsplanen, at værditilvæksten i iværksætter-virksomheder, som har taget patent, er væsentlig højere end i virksomheder uden patenter.
Nøgleord
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tlf:20 76 92 08tiht@dkpto.dkBilleder
Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Strid i skønhedsbranchen: Virksomhed forhindrer konkurrent i at bruge deres varemærke19.5.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmegruppen, der sælger skønhedsprodukter på nettet, må ikke længere markedsføre produkter til voksbehandling under navnet ”Pearlwax”. Det har Sø- og Handelsretten for nylig afgjort.
Karamel-krig: MUMS! vinder over Dumle i retten7.4.2022 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En strid i slikbranchen er endt med, at Spangsberg Chokolade fortsat kan sælge og markedsføre deres slikkepind MUMS! Sagen bør give anledning til, at virksomheder tjekker, om deres produkter er beskyttet godt nok, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen.
Populære patenter: Tilskudsordning revet væk5.4.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor efterspørgsel efter at få del i Erhvervsministeriets tilskudsordning til patenter blandt små- og mellemstore virksomheder. Patentvoucherpuljen er igen blevet revet væk og vidner om et samfund med innovationskraft og eksportambitioner.
Populær patentordning hjælper Colofact fra idé til produkt5.4.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriets tilskudsordning til patentansøgninger er for anden gang blevet revet væk. I 2021 modtog den nystartede virksomhed Colofact en af voucherne. Den skal de bruge til at sætte skub i deres rejse fra idé til produkt.
Populær patentordning hjælper fynsk virksomhed med at udvikle poderobot og frigive varmer hænder5.4.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriets tilskudsordning til patentansøgninger er for anden gang blevet revet væk. Den odenseanske start up Lifeline Robotics er en af de virksomheder, der fik en patentvoucher i 2021. Den skal de bruge til at udleve deres vision om at udvikle teknologi, der kan aflaste det sundhedsfaglige personale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum