Popermo Forsikring GS

Popermo er kåret til Danmarks bedste forsikringsselskab

Del

Forsikringsselskabet Popermo er igen blevet kåret til Danmarks bedste forsikringsselskab af EPSI Rating Group.

”Vores medarbejdere arbejder hver dag stenhårdt på, at vores medlemmer skal opleve, at vi er tilgængelige, at vi kommunikerer, så det kan forstås, og at vi yder den bedste service og gør alt hvad vi kan, for at gøre vores medlemmer tilfredse. Og vi kan se, at vi gør mange ting rigtigt, idet vi netop har fået tallene i den nye rapport fra EPSI Rating Danmark, der beskriver kundetilfredsheden i den danske forsikringsbranche”, udtaler direktør Henrik Boysen.

EPSI Rating Danmark udfører uafhængige og regelmæssige målinger af kundetilfredshed i forskellige brancher, herunder også forsikringsbranchen.

”Brancheanalysen viser et meget højt tilfredshedsniveau i hele forsikringsbranchen, og derfor kan vi kun være meget stolte og ydmyge over, at vi faktisk topper den samlede præstation og har taget førertrøjen i branchen tilbage. Vi er kåret som nr. 1 i analysen – vi er det forsikringsselskab i Danmark, der har de mest tilfredse medlemmer”, fortsætter Henrik Boysen.

Analysen viser også, at vores medlemmer har rigtig stor tillid til os, og de oplever, at vi er gode til at forsikre dem tilstrækkeligt og korrekt. Og det er netop det, der driver vores daglige virke - vi brænder for vores medlemmer. Vi tilstræber at kende det enkelte medlem rigtig godt, så vi kan rådgive og forsikre medlemmet baseret på den enkeltes behov.

”Det glæder os, at vores medlemmer rent faktisk oplever det, vi stræber efter at give dem. At indtage førstepladsen i undersøgelsen er vi ikke kommet sovende til. Efter tidligere års nedgang på tilfredshed og image har vi lavet tiltag, der skal vise, at vi mener det, når vi siger, at Popermo er ’Vores forsikring’”, siger adm. direktør John Rasmussen. Han fortsætter: ”Der skal lyde en hyldest og tak til medarbejderne for et flot comeback. En dedikeret indsats er lagt for dagen, for at vi til stadighed kan møde medlemmerne i øjenhøjde og sørge for, at alle vores tiltag skaber værdi for medlemmerne.”

Indsatsen fra medarbejderne i Popermo kombineret med medlemmernes tiltro til os, skaber synergi i form af god dialog, konstruktivt samarbejde og tætte relationer.

Tak til vores medlemmer for at møde os med tillid – den er gensidig. Og Popermo er jo et gensidigt selskab, der er ejet af medlemmerne. Dermed er ringen sluttet. Vi brænder for at hjælpe vores medlemmer – de er kernen i vores virksomhed, og med afsæt i egen indsats vinder vi medlemmernes tillid og loyalitet. For os er det vejen frem. Vi agter at fortsætte med det fokus og forsøge at blive endnu bedre.

Kontakter

Henrik Boysen, direktør, HB@popermo.dk, tlf.: 50 50 13 00

Billeder

Information om Popermo Forsikring GS

Popermo Forsikring GS
C.F. Tietgens Boulevard 38
5220 Odense SØ

http://popermo.dk

Følg pressemeddelelser fra Popermo Forsikring GS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.