Politiske topemner i valget til Region Midtjylland

Del
Selvom valgfeberen ikke for alvor er indtruffet i Region Midtjylland, er spidskandidaterne dog klar med deres budskab på sundhedsområdet.

Med små fire uger til valget har de midtjyske borgere især rettet fokus mod psykiatri og lægemangel. Spidskandidaterne i Midtjylland peger især i retning af tryghed og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Ikke kun i det regionale, men også på tværs af region, kommune og lokale tilbud. Der bliver dog også peget på lægemangel, investering i forskning for fremtidens sundhedsvæsens skyld, kompetenceudvikling, bedre rammer for brug af personlig medicin og bedre brug af digitale løsninger.

Uddrag af spidskandidaternes udtalelser:

”Den enkelte borger skal opleve, at sundhedstilbuddene hænger sammen, uanset om det er et lokalt, kommunalt eller regionalt tilbud, man har brug for i et behandlingsforløb,” fortæller Anders G. Christensen, Venstre.

”Desværre oplever vi lægemangel flere steder i regionen, men jeg vil kæmpe for, at patienterne i Region Midtjylland skal beholde deres praktiserende læge i rimelig afstand fra deres hjem,” siger Stine Damborg, Det Konservative Folkeparti.

”Investering i forskning og ny teknologi skal sammen med tillid, faglighed og fælles løsninger hjælpe os, når vi skaber fremtidens sundhedsvæsen,” siger Jacob Isøe Klærke, Socialistisk Folkeparti.

”Vi skal udvikle sundhedsvæsenet gennem specialisering og forskning og derved finde bedre behandlingsmetoder og behandlingsforløb for patienterne, så det midtjyske sundhedsvæsen forbliver kompetent,” siger Anders Kühnau, Socialdemokratiet.

”Sundhedsteknologi og personlig medicin skal give mening for patienten og dennes hverdag. Rammen for behandling uanset sygdom eller handicap skal være fleksibel, tilgængelig og af høj kvalitet,” siger Lone Vase Langballe, Dansk Folkeparti

”Reducere antallet af flaskehalse i systemet – konkret skal vi have gjort det lettere for borgerne at gøre brug af deres patientrettigheder. Dette kan gøres ved at intensivere brugen af digitale løsninger,” siger Jakob Rixen, Liberal Alliance.

Det og meget mere kan du læse i Lægemiddelindustriforeningens magasin "med.X", hvor seks spidskandidater til regionrådsvalget i Region Midtjylland giver deres bud på regionens fremtidige sundhed.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Lif Lægemiddelindustriforeningen

Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lersø Parkalle 101
2100 København Ø

39 27 60 60https://lif.dk/

Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.

Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.

Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.

Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye