Politisk flertal vil stoppe tredjepartscookies på offentlige sider
14.11.2018 06:00:00 CET | PROSA | Pressemeddelelse
Brugen af såkaldte tredjepartscookies, der tracker informationer om dig på internettet, kan snart være fortid på alle offentlige hjemmesider. I en rundspørge foretaget af Prosabladet bakker et stort flertal af Folketingets it-ordførere op om at indføre skrappere regler, der kan forhindre videregivelse af informationer til eksempelvis Facebook og Google, når borgerne benytter en hjemmeside, der tilhører en kommune eller en anden offentlig myndighed.
Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Alternativet og Enhedslisten ønsker at sætte en stopper for de omdiskuterede tredjepartscookies, mens Venstre og De Radikale først vil have sagen undersøgt nærmere.
Christina Egelund (LA) understreger, at det offentlige i særlig høj grad har en privilegeret adgang til meget private data om borgerne, og at det indebærer et særligt ansvar. I den sammenhæng hører tredjepartscookies ingen steder hjemme, mener hun.
”Det bør det offentlige afstå fra”, siger Christina Egelund til Prosabladet.
Alternativets it-ordfører, René Gade, forlanger fuldstændig åbenhed om det offentliges brug af borgernes data og ikke mindst, hvem data deles med.
”Vi skal selv kunne sige til og fra, så vi får ret til egne data. Alene derfor er det problematisk, hvis vi gennem brugen af offentlige services bliver tracket og profileret uden at vide det”, siger René Gade.
Dansk Folkepartis it-ordfører Jan Rytkjær Callesen tager også afstand fra brug af tredjepartscookies på offentlige hjemmesider: ”Det er ikke i orden, at det offentlige bruger cookies fra tredjepart, medmindre personerne har givet tilladelse til det”.
Samme melding kommer fra Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Eva Flyvholm (Ø), mens Venstres Torsten Schack Pedersen understreger, at han ikke er tilhænger af rigide regler: ”Men jeg forventer, at der ligger en aktiv stillingtagen bag, hvis en offentlig myndighed gør brug af eksempelvis cookies”, siger han.
Aarhus Kommune vakte opsigt, da kommunen i sommer præsenterede en ny hjemmeside, som er fuldstændig renset for alle typer af trackere og cookies. Tidligere havde kommunen indlejret både Google Maps og Youtube-videoer og brugte Facebook-plugins uden at vide, hvad der blev indsamlet om borgernes færden på siden, og hvordan data blev brugt.
Kritikere frygter, at Facebook og Google registrerer, at den enkelte borger har søgt efter information om eksempelvis sygdom, misbrugsbehandling eller førtidspension, hvilket i værste fald kan få indflydelse på personens mulighed for at købe forsikringer og andre ydelser. På den baggrund vil Karin Gaardsted (S) have den skjulte overvågning af borgernes færden på offentlige hjemmesider undersøgt til bunds:
”Jeg mener faktisk ikke, det er i orden. Det er en sag, vi bør sætte os ind i og have kigget på politisk”, siger Karin Gaardsted (S), mens Ida Auken (R) ikke vil tage stilling, før hun har fået sagen bedre belyst.
Nøgleord
Kontakter
Redaktør Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84
Information om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
Pernille Bjørn vinder Ada Lovelace-prisen21.10.2026 18:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor på Datalogisk Institut, Pernille Bjørn blev her til aften kåret som den første modtager af Ada Lovelace-prisen for hendes arbejde for at synliggøre kvinder rolle i IT, samt for hendes evne til at sætte dagsordener inden for kønsdebat og IT-faget. Ada Lovelace-prisen er stiftet af IT-fagforeningen PROSA, for at sætte fokus på mangfoldighed inden for IT-faget.
IT-fagforening kårer kvindelig rollemodel i IT-faget20.10.2026 12:09:38 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 21. oktober kårer IT-fagforeningen PROSA den kvindelige rollemodel, som har sat det største aftryk i forhold til at få flere kvinder til at interessere sig for IT-faget, samt sat en dagsorden i debatten om IT og samfund. Vinderen vil modtage Ada Lovelace-prisen samt 15.000 kroner.
IT-fagforening kårer kvindelig rollemodel i IT-faget20.10.2026 11:55:56 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 21. oktober kårer IT-fagforeningen PROSA den kvindelige rollemodel, som har sat det største aftryk i forhold til at få flere kvinder til at interessere sig for IT-faget, samt sat en dagsorden i debatten om IT og samfund. Vinderen vil modtage Ada Lovelace-prisen samt 15.000 kroner.
Finanslovsforslag jagter dimittender på et tidspunkt, hvor de allerede er hårdt ramt29.9.2026 13:15:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovforslag om at øge krav til studerende om studiearbejde er ifølge IT-fagforeningen PROSA et vanvittigt dårligt signal at sende i en periode med stor usikkerhed omkring AI, stigende arbejdsløshed og længere tid med jobsøgning blandt nyuddannede. ”Det er det helt forkerte tidspunkt og sted at skabe usikkerhed hos en udsat gruppe, som risikerer at blive en tabt generation. Vi står foran en periode med massive forandringer på arbejdsmarkedet og måden af arbejde på. Der er brug for ro og tryghed, og for at vi investerer i hjælp til kompetenceudvikling og at komme ind på arbejdsmarkedet”, fastslår næstformand i PROSA Curt Kjærsgaard Raavig.
IT-fagforening: Fald er et wake-up-call. Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden6.7.2026 12:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent. ”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
