Politikernes lovgivning styrer udledning af spildevand

Der falder stadig mere nedbør i Danmark, og skybrud bliver hyppigere og kraftigere. Det betyder, at renseanlæggene skal håndtere stadig større mængder regn- og spildevand. Hvis ikke systemerne var udstyret med sikkerhedsventiler, hvor regnvandet i kloakkerne løber over, når de er fyldt, så ville vandet slå tilbage i byerne og forårsage oversvømmelser med sundhedsfarligt vand samt gøre skade på ejendom.

”De regnfortyndede udledninger er et vilkår, som vi ikke helt kan komme uden om, men man kan nedbringe antallet, hvis politikerne indretter lovgivningen på en måde, så vandselskaberne ikke bremses i at håndtere og bortlede regnvandet på overfladen, før det ender i kloaksystemet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Dette er lige nu aktuelt i forhold til et lovforslag om finansiering af klimaløsninger, hvor DANVA kæmper imod, at politikerne indfører effektiviseringskrav, som vil stoppe investeringer i indsatsen mod oversvømmelser og overløb.

”Folketingspolitikerne skal udforme reguleringen af spildevand på en måde, så den afspejler ønskerne fra det moderne samfund. Incitamentsstrukturen i regulering af spildevand vender forkert, vandselskaber bliver straffet for at investere i nye renseløsninger og klimatilpasninger, der kan nedbringe antallet af overløb, som danskerne efterspørger. Men de bliver belønnet for at lede spildevand uden om renseprocesser, det er forkert i et moderne samfund,” siger Carl-Emil Larsen.

Shitstorm i badesæsonen

Sommeren igennem har der i pressen været mange eksempler på, at danskerne ønsker sig noget andet og mere end det, spildevandssystemerne kan håndtere. Folketingspolitikerne har også i pressen ytret, at de ønsker sig færre overløb.

”Problemet er imidlertid, at det er netop politikerne, der via lovgivningen har indført en finansiel bremse, så vandselskaber tvinges til at holde igen med at investere i en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig håndtering af regnvand. Det gør man ved, at spildevandsselskaber ikke kan få dækket omkostninger til klimatiltag,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”Når vandselskabet investerer f.eks. 100 mio. kr., så må det kun opkræve ca. 80 mio. kr. hos vandkunderne. Det betyder, at de manglende 20. mio. kr. skal tages af driftskassen. I forbindelse med investeringer i separatkloakering er vandselskabets omkostningsdækning kun 58 procent. Nogle vandselskaber er allerede på vej mod økonomisk konkurs, andre kæmper for ikke at havne i den situation.”

Udledningen af kvælstof til vandmiljøet generelt stammer ifølge Miljøstyrelsen for de 10 procents vedkommende fra byernes spildevand, mens 60-70 procent kommer fra landbruget. Fra de regnbetingede overløb, der kan forringe badevandet med bakterier i en kortere periode, kommer én til to procent af den samlede kvælstofudledning, anslår Miljøstyrelsen.

”Det skal også med i ligningen, at renseanlæg generelt set allerede i dag udleder langt mindre, end de har tilladelse til,” fastslår Carl-Emil Larsen.

Vandselskaber siger stop

Spildevandselskaberne har gennem deres interesseorganisation, DANVA, besluttet at stoppe de såkaldte planlagte udledninger, ligesom de ønsker at få fjernet det økonomiske incitament til at lede urenset spildevand uden om renseanlægget. Desuden skal der i DANVA-regi udarbejdes en hvidbog om udledning af regn- og spildevand fra byerne. Den skal være fremtidens guide til, hvordan man samlet set lever bedst muligt op til samfundets forventninger.

”Men det er klart, at alt dette først kan blive en realitet, når data om udledning af spildevand er på plads. Man skal kende den nøjagtige kvalitet og mængde, før man kan indføre en regulering, der baseres på faktiske forhold. Vi kan heldigvis konstatere, at arbejdet med at optimere dataindsamlingen omkring udledning af spildevand er i fuld gang,” siger Carl-Emil Larsen.

For at gøre indsatsen mod de stigende regnmængder effektiv, er det også nødvendigt, at kommunerne opdaterer deres spildevandsplaner og tager beslutninger om, hvordan regnvandet skal håndteres. Dette kan f.eks. være at få separatkloakeret byområder eller etableret Lokal Anvendelse af Regnvand - såkaldte LAR løsninger, hvor det endnu ikke er sket.

En anden løsning til at håndtere de øgede vandmængder kan være at etablere forsinkelsesbassiner, hvor vandet tilbageholdes, indtil der er ledig kapacitet i kloaksystemet og på renseranlægget.