Dansk Metal

Politikerne skal ikke udpege bestemte grupper

Del

Mette Frederiksen har i dag foreslået, at SOSU’er skal have mere i løn under flere dele af uddannelsen. I den forbindelse udtaler Dansk Metals formand Claus Jensen:

”Det er dybt problematisk, at politikerne blander sig i, at der er bestemte grupper, som skal have mere. Jeg opfatter det, som Mette Frederiksen har sagt, som en invitation til en trepartsforhandling. I stedet for at fokusere på enkelte grupper, der skal op i løn, så kunne man jo diskutere, om det ikke er alle unge, der tager en erhvervsuddannelse, som på grundforløbet skal have løn,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.

Han savner desuden svar på, hvor pengene skal komme fra, og hvad konsekvensen vil være for de andre unge, der tager en erhvervsuddannelse.

Dansk Metal har fået lavet flere analyser, som sort på hvidt dokumenterer, at Danmark inden for få år får brug for flere hundrede tusinde faglærte, hvis vi skal kunne nå de målsætninger, Folketinget er vedtaget inden for den grønne omstilling.

”Det er fantastisk, at Danmark er blevet et foregangsland inden for den grønne omstilling. Men sandheden er desværre, at vi ikke kan gennemføre alle de store grønne planer, hvis vi ikke får uddannet flere faglærte. Det er f.eks. smede og industriteknikere, der skal lave vindmøllerne. Hvis man politisk udpeger bestemte grupper, der skal have mere i løn blandt erhvervsuddannelserne, så kommer der jo færre af de andre. Så det handler om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet,” siger Claus Jensen.

Kontakter

Billeder

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Dansk Metal med 9 anbefalinger: Erhvervsskolerne skal have 2 mia. kr. – finansiering kommer fra SU25.8.2022 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

To milliarder kroner frem mod 2025 skal styrke erhvervsuddannelserne. Det gælder på udstyr, bedre løn- og ansættelsesvilkår for underviserne, samt state-of-the-art-udstyr, som skal være med til at vende manglen på den faglærte arbejdskraft, der er essentiel for, at Danmark når sine store klimaambitioner om at reducere CO2-udledningen med 70 procent.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum