Region Hovedstaden

Politikerne i Region Hovedstaden afsætter 72 mio. kr. til hospitalerne

Del
Politikerne i Regionsrådet afsatte fredag ca. 72 mio. kr. til blandt andet bedre forhold for fødende og deres familier på fødeafdelingerne, flere hænder på mave- og tarmafdelingerne, kortere ventetid på høreapparater og hospicepladser til børn og unge med alvorlig og livstruende sygdom. Derudover afsatte politikerne ca. 22 mio. kr. at gøre lægernes arbejde i Sundhedsplatformen nemmere.

De ca. 72 mio. kr. er ubrugte midler i budgettet for 2018 til udvidet hospitalsbehandling, som først kan bruges nu, da der indtil nu har været usikkerhed omkring, hvor mange indtægter regionen ville få fra andre regioner i 2018.

7 mio. kr. til fødeafdelingerne

Politikerne har afsat 7 mio. kr. ekstra om året til bedre forhold for fødende og deres familier på fødeafdelingerne.

”Der kommer flere og flere fødsler, og personalet løber rigtigt stærkt. De 7 mio. kr. skal være med til at sikre et godt arbejdsmiljø for jordemødre, læger og plejepersonale, så vi kan give gravide og fødende den behandling, støtte og pleje, de har brug for,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S). 

Flere hænder til at plejer mennesker med sygdomme i tarm og mave

Gastroenhederne, som blandt andet behandler sygdomme i maven og tarmene, har længe haft for få hænder til at håndtere de mange akutte og alvorligt syge. Det har haft den konsekvens, at afdelingerne har haft svært ved at rekruttere erfarne sygeplejersker. Derfor afsætter politikerne nu 20 mio. kr. om året til gastroenhederne.

Værdig behandling til alvorligt syge børn

Lukashuset er Danmarks første hospice for børn og unge med alvorlig og livstruende sygdom. Lukashuset har fået penge på finansloven til de kommende tre år, og politikerne i Region Hovedstaden afsætter nu yderligere 2,5 mio. kr. om året, så Lukashuset fortsat kan tilbyde alvorligt syge børn og unge lindrende behandling.

”Det er en ubegribelig og forfærdelig situation for børnene og deres familier, når børn skal indlægges på et hospice. Jeg har besøgt Lukashuset flere gange, og det har ligget mig meget på hjertet, at Lukashuset kan fortsætte det vigtige arbejde med at sørge for den bedste og mest værdige behandling i en meget svær tid. Det kan de nu med de her penge,” siger formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K)

Ventetiderne på høreapparater skal ned

Region Hovedstaden har nogle af landets længste ventetider på høreapparater. Politikerne afsætter derfor 7,1 mio. kr. til at nedbringe ventelisterne på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, hvor der er lang ventetid på at få et høreapparat.

Flere indtægter fra andre regioner end forventet muliggør investeringer

Region Hovedstaden havde i 2017 færre indtægter for behandling af patienter fra andre regioner. Derfor har politikerne været tilbageholdende med at bruge penge i budgettet for 2018, hvis nedgangen i indtægten fra andre regioner fortsatte ind i 2018. Hospitalernes seneste prognoser viser dog, at indtægterne for behandling af patienter fra andre regioner er tilbage på samme niveau som før implementeringen af Sundhedsplatformen. Dermed kan politikerne nu bruge pengene til at sætte ind de steder, hvor der er behov for ekstra midler ude på hospitalerne.

Indsatser skal imødekomme pres på hospitalerne som følge af besparelser i 2019

For at få budgettet for næste år til at gå op er hospitalerne blevet bedt om at levere forslag til besparelse for 198 mio. kr. i 2019. Medarbejderudvalgene har i den forbindelse advaret om, at besparelserne kan øge presse på medarbejderne, som i forvejen løber rigtigt stærkt, hvilket i sidste ende kan gå ud over behandlingen. De ca. 72 mio. kr., som nu anvendes fra budgettet i 2018, skal være med til at imødekomme presset.

Individuel tilpasning af Sundhedsplatformen for op mod 3000 læger

Ca. 22 mio. kr. er ubrugte midler på renoveringsbudgettet i 2018, som politikerne har valgt at målrette indsatser, som skal gøre lægernes arbejde i Sundhedsplatformen nemmere. 3000 læger bliver fra september tilbudt individuel tilpasning af Sundhedsplatformen, så de kan få den opsætning, som passer bedst til deres dagligdag og opgaver. Samtidig blev der afsat midler til flere kliniske byggere, som er læger og sygeplejersker, der er uddannet i tilpasse opsætningen i Sundhedsplatformen, så den bedre matcher den enkelte afdelings behov. Derudover afsætter politikerne midler til en række andre initiativer, som skal forbedre brugernes arbejde med Sundhedsplatformen.

Initiativer til bedre behandling og arbejdsmiljø 

  • Nedbringelse af ventetid på høreapparatbehandling
  • Nedbringelse af ventetid på kønsmodificerende kirurgi
  • Opnormering af bemanding på gastroenhederne
  • Styrkelse af lægedækningen på Bornholms Hospital
  • Udvidet medicinsk behandling af blodpropper
  • Videnscenter for Børnesmerter
  • Center for Kønsidentitetsforhold
  • Fødeområdet
  • Strategi for fertilitetsbehandling
  • Børnehospice, Lukashuset
  • Personlig medicin

Initiativer til forbedring af Sundhedsplatformen

  • Prioriterede SP temaer
  • Brugertilpasning
  • Bedre brugeroplevelse ved indmelding af fejl og ændringsønsker
  • Midlertidig indsats for at understøtte kliniske byggere
  • Midlertidig indsats - Problemknusere til akutte problemstillinger

Læs mere om investeringerne i Sundhedsplatformen i sagen fra forretningsudvalgsmødet 14. august (side 8)

Yderligere info

  • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K) via pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye