Politikerne åbner en ladeport for lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft
29.6.2022 21:02:29 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Et politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om at sænke beløbsgrænsen, så borgere fra lande udenfor EU nu kan tilbydes en markant lavere minimumsløn for at komme til Danmark og arbejde.Og det på et tidspunkt hvor sorte skyer trækker op i horisonten og truer arbejdsmarkedet.
”Politikerne åbner en ladeport for udenlandsk arbejdskraft på relativt lave lønniveauer. Det skaber et unødigt lønpres i en tid, hvor der allerede er rekordmange udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked – og hvor vi også har en stor opgave i at hjælpe de mange tusinde ukrainske krigsflygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Lavere beløbsgrænse vil betyde øget lønkonkurrence i en usikker tid
Beløbsgrænsen har hidtil betydet, at arbejdstagere fra lande udenfor EU skal tjene mindst 448.000 kroner om året inklusiv feriepenge og pension for at kunne arbejde i Danmark. Med den nye lov bliver den sænket til 375.000 kroner de næste tre år. Det nye niveau svarer til en månedsløn på 31.250 kroner incl. pension og feriepenge.
”Det betyder, at mange flere faglærte og ufaglærte nu bliver udsat for lønpres fra arbejdstagere fra hele verden, fordi lønniveauerne i Danmark generelt ellers ligger over den nye beløbsgrænse,” siger Lizette Risgaard.
Argumentet for at sænke beløbsgrænsen er manglen på arbejdskraft, men den høje inflation og generelle usikkerhed i verdensøkonomien betyder, at arbejdsmarkedet hurtigt kan ændre sig. De stigende priser kan sætte en brat stopper for fremgangen, ligesom det også betyde, at eksempelvis byggeriet kan gå helt i stå.
”Timingen for det her er faktisk helt skæv,” siger Lizette Risgaard.
Kontrol er nu endnu vigtigere
Sænkningen af beløbsgrænsen vil uden tvivl medføre en stigning i antallet af udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark. Det stiller endnu større krav til kontrolindsatsen med social dumping og arbejdskriminalitet. Både for at sikre, at virksomhederne lever op til betingelser om, at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske vilkår, men også for at kontrollere, at der ikke foregår andre ulovlige ting som brud på arbejdsklausuler, krav om tilbagebetaling af løn og indlogering under kritisable forhold.
”Vi har set talrige eksempler på arbejdskriminalitet, særligt på store offentlige byggerier. Jeg håber sandelig, at politikerne er klar over, at en lavere beløbsgrænse kun vil øge behovet for kontrol,” siger Lizette Risgaard.
Hun mener klart at der skal skrues op for myndighedsindsatsen, skat, politi og AT, ligesom der skal være stor arbejdsmarkedsovervågning med, hvor arbejdskraften bliver ansat og på hvilke vilkår.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ny rapport fra Jobpatruljen: Fællesskabet er vigtigere end lønnen for unge i fritidsjob5.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
19 ud af 20 unge er glade for deres fritidsjob, viser Jobpatruljens årsrapport 2026, hvor 3537 fritidsjobbere fra 13-17 år er blevet spurgt. Gode kolleger og fællesskab betyder mest, men undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen har oplevet ubehagelige situationer på arbejdet. Ifølge Morten Skov Christiansen, formand for FH, er det afgørende, at de unge får en god og tryg start på arbejdslivet.
Morten Skov Christiansen er genvalgt som FH-formand30.10.2026 12:06:31 CET | Pressemeddelelse
FH’s kongres har netop valgt Morten Skov Christiansen, Nanna Højlund og Flemming Grønsund som formand og næstformænd for de kommende fire år. Dermed fortsætter de i spidsen for 1,3 millioner medlemmer.
FH med opfordring til regeringen: Bekæmp uligheden og let skatten i bunden29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen skal her og nu gøre noget ved den stigende ulighed. Det er budskabet, når Fagbevægelsens Hovedorganisation i dag slår dørene op til kongres.
FH: Vismændene sætter vigtigt fokus på alvorlig stress i arbejdslivet20.10.2026 12:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Det har markante konsekvenser for både lønmodtagere, arbejdsmarkedet og økonomien, når mennesker bliver ramt af alvorlig stress. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til mere fokus på forebyggelse.
FH: Gode takter i finanslovsforslag9.10.2026 08:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Det er et ansvarligt finanslovsforslag med vigtige investeringer i velfærd og tilbagetrækning, regeringen netop har præsenteret. Sådan lyder vurderingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et forslag møder dog skarp kritik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
