Politikerne åbner en ladeport for lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft

Et politisk flertal på Christiansborg er blevet enige om at sænke beløbsgrænsen, så borgere fra lande udenfor EU nu kan tilbydes en markant lavere minimumsløn for at komme til Danmark og arbejde.Og det på et tidspunkt hvor sorte skyer trækker op i horisonten og truer arbejdsmarkedet. 

”Politikerne åbner en ladeport for udenlandsk arbejdskraft på relativt lave lønniveauer. Det skaber et unødigt lønpres i en tid, hvor der allerede er rekordmange udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked – og hvor vi også har en stor opgave i at hjælpe de mange tusinde ukrainske krigsflygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Lavere beløbsgrænse vil betyde øget lønkonkurrence i en usikker tid

Beløbsgrænsen har hidtil betydet, at arbejdstagere fra lande udenfor EU skal tjene mindst 448.000 kroner om året inklusiv feriepenge og pension for at kunne arbejde i Danmark. Med den nye lov bliver den sænket til 375.000 kroner de næste tre år. Det nye niveau svarer til en månedsløn på 31.250 kroner incl. pension og feriepenge.

”Det betyder, at mange flere faglærte og ufaglærte nu bliver udsat for lønpres fra arbejdstagere fra hele verden, fordi lønniveauerne i Danmark generelt ellers ligger over den nye beløbsgrænse,” siger Lizette Risgaard.

Argumentet for at sænke beløbsgrænsen er manglen på arbejdskraft, men den høje inflation og generelle usikkerhed i verdensøkonomien betyder, at arbejdsmarkedet hurtigt kan ændre sig. De stigende priser kan sætte en brat stopper for fremgangen, ligesom det også betyde, at eksempelvis byggeriet kan gå helt i stå.

”Timingen for det her er faktisk helt skæv,” siger Lizette Risgaard.

Kontrol er nu endnu vigtigere

Sænkningen af beløbsgrænsen vil uden tvivl medføre en stigning i antallet af udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark. Det stiller endnu større krav til kontrolindsatsen med social dumping og arbejdskriminalitet. Både for at sikre, at virksomhederne lever op til betingelser om, at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske vilkår, men også for at kontrollere, at der ikke foregår andre ulovlige ting som brud på arbejdsklausuler, krav om tilbagebetaling af løn og indlogering under kritisable forhold.

”Vi har set talrige eksempler på arbejdskriminalitet, særligt på store offentlige byggerier. Jeg håber sandelig, at politikerne er klar over, at en lavere beløbsgrænse kun vil øge behovet for kontrol,” siger Lizette Risgaard.

Hun mener klart at der skal skrues op for myndighedsindsatsen, skat, politi og AT, ligesom der skal være stor arbejdsmarkedsovervågning med, hvor arbejdskraften bliver ansat og på hvilke vilkår.