Mission Øst

Politiker på slagmarken: ’Jeg har aldrig set noget mere sårbart i hele mit liv'

Del
Christina Egelund fra Liberal Alliance var med, da Mission Øst delte nødhjælp ud i hærgede landsbyer tæt ved Mosul i Irak. I Mission Østs magasin fortæller den kendte folketingspolitiker, hvordan hun blev både rystet og bevæget af mødet med flygtninge og fordrevne.
Christina Egelund: - Det gør et stærkt indtryk at møde mennesker øje til øje, hvis liv er afhængige af omverdenens hjælp.
Christina Egelund: - Det gør et stærkt indtryk at møde mennesker øje til øje, hvis liv er afhængige af omverdenens hjælp.

Christina Egelund (LA) befandt sig pludselig mellem ruiner af udplyndrede og bombede huse, da hun deltog i Mission Østs nødhjælpsuddeling uden for Mosul i Irak. Hun var rystet over at se nøden hos fordrevne irakiske familier og grebet af deres taknemmelighed – og af hjælpearbejdernes værdige måde at møde de sårbare flygtninge på. Det fortæller hun i Mission Østs magasin, som i øjeblikket lander i medlemmernes postkasser.
”Det er meget stærkt at møde mennesker øje til øje, hvis liv er afhængige af omverdenens hjælp. Det gør et så stærkt indtryk, at man næsten ikke kan beskrive det!” fortæller hun.
Christina Egelund kom helt ud til kanten af fronten ved den irakiske by Mosul, da hun for nylig rejste med Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner til Irak for at uddele brændstof, tæpper, madrasser og hygiejneartikler til tusindvis af fordrevne.

Kan lyset i øjnene blive tændt igen?

Christina Egelund kom helt ind i hjemvendte flygtninges sønderbombede og udplyndrede huse, og hun mødte bl.a. en gruppe flygtninge, som pludselig strømmede ind i en flygtningelejr:
”De havde vandret i 12-15 timer inde i de besatte områder og ud til fronten, hvorfra de så blev fragtet hen til flygtningelejren. Og her sad så en flok kvinder og børn på jorden, helt bogstaveligt. Jeg har aldrig set noget mere sårbart i hele mit liv!” siger den garvede folketingspolitiker bevæget.
Hun fortsætter:
”Børnene var fuldstændig udmattede! En lille drengs blik borede sig fuldstændig fast. Det er jo at kigge ind i nogle øjne, hvor lyset bare er slukket. Jeg håber, at det på et eller andet tidspunkt bliver tændt igen. Det, de har været udsat for, er så barskt, at man slet ikke kan forestille sig det.”

Værdig hjælp til sårbare mennesker

Det gjorde samtidig stort indtryk at se Mission Østs medarbejdere i aktion, fortæller Christina Egelund.
”Det er meget værdigt. I mødet med mennesker, der er så skrøbelige, er det vigtigt, at man går til det med en stor portion værdighed. Og det synes jeg, at Mission Øst gør. De møder flygtninge og fordrevne i øjenhøjde, så de sårbare grupper ikke føler sig set ned på. Værdighed er en meget stor værdi i det arbejde, som Kim Hartzner og hans gode medarbejdere udfører,” siger Christina Egelund i magasinet, der udkommer i over 8.800 danskeres postkasser midt i juni.
Magasinets tema er ”Klar, når verden vælter” og omhandler også Mission Østs katastrofe-forebyggende arbejde i Tadsjikistan, Nepal og Afghanistan.
– Forebyggelse og håndtering af katastrofer er et fantastisk vigtigt redskab til at gøre folks liv bedre, ikke mindst i udviklingslande. For en katastrofe slår ikke alene mennesker ihjel; den undergraver også et fattigt lands økonomi i en sådan grad, at de kan få svært ved at rejse sig igen, forklarer Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner.
Mission Østs magasin sendes gratis til alle interessenter og støtter, samt de politikere, journalister og redaktører, der ønsker det.

Nøgleord

Kontakter

Svend Løbner, journalist og pressekoordinator,
Skt. Lukas Vej 13, 2900 Hellerup,
Mobil 28 707 703,
Mail: svend.lobner@missioneast.org

Billeder

Christina Egelund: - Det gør et stærkt indtryk at møde mennesker øje til øje, hvis liv er afhængige af omverdenens hjælp.
Christina Egelund: - Det gør et stærkt indtryk at møde mennesker øje til øje, hvis liv er afhængige af omverdenens hjælp.
Download
Christina Egelund efter besøg i Irak: - Jeg har aldrig set noget så sårbart i hele mit liv.
Christina Egelund efter besøg i Irak: - Jeg har aldrig set noget så sårbart i hele mit liv.
Download
Mission Øst udkommer i disse dage med et magasin der fokuserer på forebyggelse af katastrofer. "Når verden vælter," lyder temaet.
Mission Øst udkommer i disse dage med et magasin der fokuserer på forebyggelse af katastrofer. "Når verden vælter," lyder temaet.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er bl.a. støttet af Danida, det tyske Udenrigsministerium, samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye