Danske Vandværker - Old

Politik i tilsyn med sprøjtemidler

Del
Kontrol afslørede sidste år masser af ulovlige sprøjtemidler i handlen i Danmark. Knap halvdelen af forhandlere og importører af sprøjtemidler og produkter som rotte- og musemidler overholdt ikke reglerne for opbevaring og salg. Miljøstyrelsen lovede at styrke kontrollen for at håndhæve reglerne, og mere end et år efter er tilsynene afviklet, men Miljøstyrelsen vil ikke offentliggøre resultaterne.

Miljøstyrelsens seneste kontrol af 88 forhandlere og importører af bekæmpelsesmidler viste, at 42 ud af de 88 kontrollerede virksomheder ikke overholdt reglerne for opbevaring og salg. Styrelsens Kemikalieinspektion fandt blandt andet midler på hylderne, som ikke længere var godkendte, og nogle forhandlere havde ikke tilladelse til at sælge giftige sprøjtemidler. På baggrund af kontrollen blev tre virksomheder meldt til politiet, og Miljøstyrelsen sendte 41 indskærpelser og udstedte 13 påbud om at stoppe salget af ulovlige sprøjtemidler og bekæmpelsesmidler. 

Resultaterne fra de tilsyn er ganske voldsomme. Det er altså rigtig mange, som ikke har overholdt reglerne”, fastslår pressemedarbejder i Danske Vandværker, Dorthe G. Rasmussen og fortsætter:

Og netop derfor er det vigtigt, at vi får adgang til de nye resultater fra Miljøstyrelsens tilsyn. I Danske Vandværker har vi i foråret særlig fokus på, at vi skal passe på vores grundvand. Vi kører blandt andet kampagne for at få haveejerne til at droppe sprøjtegiften og bruge hakkejernet i stedet. Nogle af midlerne, Miljøstyrelsen fandt, har været forbudt siden slutningen af halvfemserne og udgør en stor risiko for både grundvand og dem, der bruger midlet. Det er vigtigt at få en status over, hvordan det ser ud i handlen nu, så vi kan fokusere vores indsats”, siger Dorthe G. Rasmussen. 

Hos Miljøstyrelsen chef, Miljø- og fødevareministeriet, siger man, at resultaterne ikke er parat endnu, mens man hos Miljøstyrelsen selv siger, at resultaterne foreligger, men at det er ministeriets departement, som afgør, hvornår resultaterne skal offentliggøres.

Spørgsmål til denne pressemeddelelse? Kontakt pressemedarbejder i Danske Vandværker, Dorthe G. Rasmussen på tlf. 2670 7106, mail:dr@danskevv.dk.

Fakta fra Miljøstyrelsens seneste kontrol
Kontrol af sprøjtemidler og biocidholdige produkter (bekæmpelsesmidler)
Det er Miljøstyrelsen, der har ansvaret for, at kontrollere at reglerne om markedsføringen af sprøjtemidler og biocidholdige produkter overholdes. Miljøstyrelsen har kontrolleret 88 forhandlere og importører af sprøjtemidler og biocidholdige produkter som for eksempel insektmidler og musemidler. 42 virksomheder overholdt ikke regler for korrekt opbevaring og salg. Hos 27 forhandlere gjaldt overtrædelserne sprøjtemidler, hos fem forhandlere gjaldt det overtrædelserne biocidholdige produkter, og hos 10 forhandlere gjaldt overtrædelserne både sprøjtemidler og biocidholdige produkter. 
Kilde: Miljøstyrelsen

Nøgleord

Kontakter

Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder
Mobil 26 70 71 06

Information om Danske Vandværker - Old

Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker - Old
Solrød Center 20 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse

Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne23.8.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye