Deloitte

Politiekspert: Vigtigt for USA’s kommende præsident at genskabe tilliden mellem befolkning og politi

Del

Eskalerende politivold er gift for samfundets stabilitet

Jesper Helwig Hansen
Jesper Helwig Hansen

København, 1. november 2016

Der venter en stor opgave forude for enten Hillary Clinton eller Donald Trump, der snart skal overtage præsidentposten i et land, hvor stigende politivold truer med at splitte befolkningen. Det mener politiekspert i Deloitte, Jesper Helwig Hansen. USA har nemlig ikke et enhedspoliti, som vi kender det fra Danmark, men derimod op mod 18.000 selvstændige politienheder, der er tæt på umulige at styre. Alene i Connecticut, en delstat med ca. 3,6 mio. indbyggere, er der 143 forskellige politienheder.

- Der er ingen tvivl om, at de mange sager om politivold i USA er ved at nedbryde den grundlæggende tillid mellem politi og borgere. Det gælder både de tilfælde, hvor politiet uretmæssigt har udøvet vold mod borgere, og de tilfælde, hvor borgere har udøvet vold mod betjente i funktion, siger Jesper Helwig Hansen, der bl.a. har en fortid som økonomichef i dansk politi og i en periode har været udstationeret hos New Yorks politi, NYPD.

Ifølge Jesper Helwig Hansen begrænser strukturen i det amerikanske politi muligheden for, at man fra det Hvide Hus og central hånd kan dirigere en samlet indsats, der kan styrke tilliden:

- Den store forskel mellem Danmark og USA er, at USA ikke har et enhedspoliti, men i stedet en lang række politienheder, der agerer autonomt på lokal- og delstatsniveau. Selv om præsidenten kan udstikke de overordnede principper, kan han eller hun reelt kun håbe på, at politidirektørerne lytter og følger trop, siger han.

Der er dog lyspunkter, mener Jesper Helwig Hansen. Eksempelvis har man i New York gjort tillid mellem borgere og politi til en klar prioritet. Det har skabt positive fremskridt:

- Det er klart, at når en politidirektør sætter sig i spidsen for arbejdet med at genskabe tilliden, så har det faktisk en effekt. Det ser vi tydeligt i New York, hvor der gennem længere tid har været et fravær af store, voldelige demonstrationer og fysiske konfrontationer med politiet.

- Det er et tydeligt tegn på, at borgerne igen, tror på, at loven håndhæves på en legitim måde. Det er et stort skridt frem for stabiliteten og et tiltrængt lyspunkt for resten af USA.

USA’s kommende præsident er derfor nødt til at udbrede de gode erfaringer for at genskabe tilliden til politiet, mener Jesper Helwig Hansen:

- Det er både ubehageligt, hvis man som borger ikke stoler på politiet, ligesom det er ubehageligt for politiet, når borgerne ikke respekterer ens autoritet eller ligefrem begår hævnvold. Her er den nye præsident, trods begrænsede muligheder for direkte indflydelse, virkelig nødt til at sætte tillid i højsædet og gøre det så tydeligt, at de mange tusind politienheder lytter.

- Som udviklingen går lige nu, er den manglende tillid med til at gøre kløften i samfundet endnu dybere, ikke blot mellem politi og borgere, men også mellem forskellige etniske befolkningsgrupper. Derved bliver udfordringen meget større og bredere. Det sætter USA’s i forvejen hårdt prøvede sammenhængskraft under pres, siger han.

Nøgleord

Kontakter

Jesper Helwig Hansen
Tlf. +45 50 89 78 10
jesphansen@deloitte.dk

Billeder

Jesper Helwig Hansen
Jesper Helwig Hansen
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Jesper Helwig Hansen er Deloittes ekspert i politi og justitsvæsen. Han har en fortid i både dansk og amerikansk politi.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum