Politi, kommune og Bo Trygt går sammen med Esbjerg Håndværker- og Industriforening og Business Esbjerg om at forebygge indbrud
24.6.2022 10:37:44 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Hvordan sikrer jeg bedst muligt min bolig mod ubudne gæster?
Spørgsmålet lyder enkelt, men er ikke altid nemt at besvare, hvis en boligejer fx skal til at renovere eller bygge nyt.
-Vores medlemmer møder jo boligejere, som vil sikre sig bedre mod indbrud, og nu kan sikringsvejlederne trække på deres viden og erfaring fra deres respektive erhverv og koble det med den store viden politiet har om, hvordan indbrud hyppigst sker. Den rådgivning om indbrudssikring vil boligejerne nu kunne trække på, siger John Andresen, formand for Esbjerg Håndværker- og Industriforening.
I første omgang er der uddannet sikringsvejledere fra fire lokale håndværks-virksomheder, og det er Forebyggelsessektionen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, som har stået for at klæde sikringsvejlederne godt på.
- Mange boligejere er bevidste om, at jo længere tid, en tyv skal bruge på at bryde ind, jo større er chancen for, at han opgiver. Men hvilke typer døre og vinduer er så bedst at vælge? Og er der nogle særlige krav til materialer og installation? Her har Esbjerg Kommune, Bo Trygt samt Syd- og Sønderjyllands Politi en unik mulighed for at komme borgerne til hjælp, fremhæver vicepolitiinspektør Jacob Rindom, der er leder af Forebyggelsessektionen i Syd- og Sønderjyllands Politi.
Antallet af indbrud i private boliger er heldigvis dalet markant de seneste år. Dette gælder både på landsplan og i Esbjerg. I Esbjerg Kommune er antallet af indbrud i beboelser m.v. i perioden 2012 – 2021 således dalet med hele 64,9 procent.
Men vi kan stadig gøre mere, viser tallene fra vores nabolande. I Danmark oplever borgerne således tre gange så mange indbrud i private hjem som i Sverige, Norge og Tyskland. Derfor er Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi gået sammen med Bo Trygt om det fem-årige projekt ”Bo Trygt i Esbjerg”, hvor fokus er at bringe antallet af indbrud endnu længere ned samt at øge trygheden blandt borgerne i kommunen.
Et omdrejningspunkt i denne sammenhæng er at sikre boligerne bedre fysisk mod ubudne gæster. Og for at klæde borgerne bedst muligt på, er parterne i Bo Trygt i Esbjerg-projektet gået sammen med Esbjerg Håndværker- og Industriforening (EHIF) og Business Esbjerg om at efteruddanne lokale håndværkere som Bo trygt sikringsvejledere.
- Ordningen betyder, at vi nu kan sikre, at borgerne kan få konkret vejledning og den nyeste viden fra en autoriseret fagmand, hvis man vil gøre sin bolig mere indbrudssikker. Det kan fx være en låsesmed, tømrer, el-installatør og en glarmester, påpeger René Nielsen, direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune.
Uddannelsen giver blandt andet viden om typer af sikring og bygger på politiets omfattende data om indbrudsmønstre.
For at synliggøre tilbuddet om sikringsvejledning har parterne i Bo Trygt-projektet sammen med EHIF lavet en video, hvor de oplyser om projektet: https://ehif.dk/bo-trygt-uddannede-sikringsvejledere-i-ehif/
Kontakter
Esbjerg Håndværker- og Industriforening: Formand John Andresen, telefon 21 79 81 02
Syd- og Sønderjyllands Politi: Vicepolitiinspektør Jacob Rindom. Kontakt Kommunikationsenheden på telefon 20 52 64 60.
Esbjerg Kommune: Projektleder for Bo trygt, Christina Balslev J. Saers, telefon 27 74 14 99.
.
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
