Udenrigsministeriet

Polen og Danmark underskriver aftale om den maritime grænse i Østersøen

Del

Udenrigsministrene for Danmark og Polen mødtes dags dato i Bruxelles for at underskrive aftalen om den martime grænse i Østersøen.

Enigheden om den historiske delingsaftale mellem de to lande blev opnået tidligere i efteråret, som annonceret ved en fælles pressemeddelelse den 1. november 2018.

Danmarks Udenrigsminister, Anders Samuelsen:

”Jeg er meget tilfreds med dagens historiske underskrift vedrørende den maritime grænsedragning mellem Polen og Danmark.  Vi har nu afsluttet forhandlingerne, som startede for mere end 40 år siden, og har taget første skridt til at formalisere aftalen. Dét er gode nyheder og viser vores fælles vilje til at løse vanskelige spørgsmål gennem forhandlinger.


Polens Udenrigsminister, Jacek Czaputowicz:

”Dagens underskrivelse markerer en vigtig dag i vores bilaterale forhold. Den viser, at vi gennem engagement, tillid og gensidig respekt kan afslutte selv langvarige udeståender – og med et godt resultat.

Jeg er overbevist om at begge lande kan afslutte deres interne processer inden længe, således at aftalen kan træde i kraft.” 

Traktaten vil nu blive genstand for de formelle godkendelsesprocedurer (ratifikation) i begge lande, som er nødvendige for, at traktaten kan træde i kraft.

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 Købehavn K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet