Polaris sælger Molslinjen til EQT Infrastructure
10.12.2020 08:02:11 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse

Molslinjen har siden 2015 udvidet fra to til ni færgeruter og forøget flåden fra tre til 15 skibe, som hvert år betjener op til otte millioner passagerer. Molslinjen er i dag Danmarks største indenrigs færgeselskab med ruterne mellem Jylland og Sjælland samt færgeforbindelser til og fra Bornholm, Langeland, Als, Fanø og Samsø samt Sverige og Tyskland. Derudover har virksomheden skabt Kombardo Expressen med direkte ruter mellem en række større byer i Danmark.
Molslinjen og Polaris har løbende investeret i flåde og anlæg, og det har skabt vækst og nye arbejdspladser i både rederiet og i de områder, som Molslinjen sejler til. Rederiet har netop taget en ny færgeterminal i brug på Østhavnen i Aarhus, hvor en del af rederiets flere end 700 medarbejdere arbejder.
”Der er sket store forandringer og fremskridt i Molslinjen de senere år, og vi er meget tilfredse med at kunne aflevere et selskab i særdeles god form. Vi har haft et fremragende samarbejde med Molslinjens ledelse og medarbejdere, og vi er stolte over fremgangen og de resultater, som virksomheden har skabt under vores ejerskab. Vi glæder os til at følge selskabets udvikling og fortsættelsen af den grønne rejse med nye ejere,” siger Jan Johan Kühl, Managing Partner i Polaris.
Der er foretaget en række grønne investeringer, som har bidraget til at sikre en reduktion på 60% af Molslinjens CO2-emission per transporteret kilo de seneste 10 år. Derudover er der iværksat betydelige investeringer i en ny elfærge, der skal indsættes på Fanø-overfarten i 2021, og verdens største katamaranfærge med dual fuel-motorer, som sættes i drift på Bornholm-overfarten i 2022.
”Polaris har været dynamiske og handlekraftige ejere for Molslinjen. I partnerskab med Polaris har vi kunnet foretage de rigtige investeringer, som har gjort det muligt at udvikle og udvide forretningen, så Molslinjen i dag er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Nu ser vi meget frem til at samarbejde med EQT Infrastructure og fortsætte den positive udvikling i en fremtid, som byder på store muligheder – herunder for den grønne omstilling. I EQT får vi en stærk strategisk partner, der ligesom os ser nye muligheder for at styrke Molslinjens position som et uundværligt element i dansk infrastruktur,” siger Carsten Jensen, administrerende direktør i Molslinjen.
Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse og ventes endeligt gennemført i begyndelsen af 2021. Parterne har aftalt ikke at oplyse salgsprisen.
Kontakter
Jan Johan Kühl, Managing Partner, Polaris, tlf. +45 23 25 32 66
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
Om Polaris (www.polarisequity.dk)
Polaris er en nordisk kapitalfond med hovedsæde i København, som investerer i veletablerede mellemstore virksomheder i Norden. Polaris har siden 1998 rejst 4 fonde med mere end 9 mia. kr. i kapitaltilsagn. Polaris’ investeringsfokus er virksomheder med vækst- samt udviklingspotentiale. Polaris har til dato investeret i 43 virksomheder, hertil kommer flere end 70 tillægsinvesteringer til porteføljevirksomhederne. Polaris ejer efter salget af Molslinjen 12 virksomheder med en samlet omsætning på godt 6 mia. kr. og omkring 5.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
BOS Power skal levere hjertet i Molslinjens elektriske fremtid26.6.2026 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af Danmarks største batterier skal bygges ud mod Kattegat i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. De to enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. Nu har Molslinjen valgt BOS Power til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
Elektrisk färjesommar23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med närmare 30 000 avgångar väntar en intensiv sommar för Molslinjens färjelinjer i Sverige och Danmark. Under årets högsäsong kommer nästan 58 procent av alla avgångar att genomföras på el. Därmed blir sommaren 2026 den mest elektrifierade färjesommaren hittills.
Elektrisk færge-sommer23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 procent af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
Folkemødet satte en ganske lille rekord18.6.2026 09:04:53 CEST | Pressemeddelelse
En enkelt bil mere end sidste år. Det er resultatet af årets færge-regnestykke for det netop overståede Folkemøde på Bornholm. Passagerer var der to procent flere af i forhold til 2025.
Kombardo til Vikingbus1.6.2026 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag er det Vikingbus, som kører alle busser i Molslinjens busselskab, Kombardo Expressen. Skiftet af busselskab varsler en tid med bedre service og bedre busser til de succesfulde busser over Kattegat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
