Poesi i det politiske rum
12.5.2021 10:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Med inspiration i Amanda Gormans digtoplæsning til Joe Bidens præsident-indsættelse og Rønnebæksholms historiske stuer, afholder vi et læsearrangement med fokus på demokratisk samtale og poesiens evne til at sige noget om helt almindelige menneskelige problemer.
Vi skal læse sammen og se på en række eksempler, hvor poesi optræder i den politiske verden. Leder ved Rønnebæksholm Lotte Juul Petersen byder velkommen, og kulturformidler Sigurd Dam fra biblioteket vil styre samtalen. Vi lægger op til, at deltagerne skal så meget på banen, som de har lyst til.
Der er ingen forberedelse, og du behøver ikke at have nogen særlig viden om hverken digte eller politik. Det vigtigste er, at du har lyst til at læse nogle interessante tekster og måske byde ind med egne tanker. Vi lytter til hinanden og overvejer sammen det, vi læser.
Arrangementet finder sted tirsdag den 1. juni kl. 18.30-20.00 på Rønnebæksholm. Det er gratis at deltage, men tilmelding på www.naesbib.dk er nødvendig.
Det vil være muligt at købe snacks og lidt at drikke.
Kontakter
Kulturformidler Sigurd Dam Jensen, tlf. 5588 4147, mail sdajen@naestved.dk
Bibliotekar Lena Lund Olsen, tlf. 5588 4021, mail leols@naestved.dk
Billeder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Stort bogsalg på biblioteket28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til årets store materialesalg på kommunens biblioteker. I perioden mandag den 12. oktober kl. 12.00 til og med søndag den 18. oktober kan du gøre et kup.
Efterårsferie i rummet25.9.2026 10:12:28 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 inviterer Næstved Bibliotek børn og deres voksne indenfor til et kæmpe tema om rummet og universet. Vi byder på foredrag med AstroTina, workshops, hvor man kan bygge dele til en rumstation, samt film og fortællinger med fokus på universet.
Oplev kommunikationsmuseet ENIGMAS udstilling AI & Dig på Næstved Bibliotek i uge 40-41-42.24.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid på et væld af områder. Men hvad har historisk banet vej for de nuværende, teknologiske nybrud? Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig? Og hvad bør vi alle være bevidste om i vores brug af kunstig intelligens? Både i den nære dagligdag og på et større samfundsniveau?
Fransk filmdrama til Bog, Bøf & Bif i Glumsø22.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17:45-ca. kl. 22:00 kan du være med til efterårets anden og sidste omgang Bog, Bøf & Bif. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af franske Fatima Daas' roman ‘Den yngste’ i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
