Plugin dominerer ikke længere grønt bilsalg
I årets korteste måned er der indregistreret 10.203 personbiler, hvilket er en stigning på 3 procent ift. samme tidspunkt sidste år, der var præget af corona-nedlukning. Plugin-hybridbilerne er ikke længere dominerende blandt de grønne biler, hvilket vidner om, at afgiftstigningen på plugin-hybridbiler til nytår har haft effekt.
Elbiler fortsætter med at styrke deres position på det danske marked. I de første to måneder af 2022 er der blevet indregistreret 3.392 elbiler, hvilket er 2.471 flere elbiler end i de første to måneder af 2021, til trods for at der er solgt 551 færre personbiler i samme periode.
"Det er tydeligt, at afgiftsstigningen på plugin-hybridbilerne til nytår har haft effekt og virker efter hensigten. Vi vurderer, at det grønne bilsalg i 2022 vil være stærkt domineret af elbiler, der i årets første to måneder viser gode takter", siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Danskerne efterspørger i stigende grad de grønne biler, men verdens bilindustri har svært ved at levere.
"Der er fortsat stor efterspørgsel efter elektriske biler hos landets bilforhandlere. Dog er der stadig markante udfordringer med komponentmangel hos de fleste bilproducenter, hvilket lægger en dæmper på det antal biler, vi kan levere. Andelen af solgte grønne biler er således højere end vores indregistreringstal umiddelbart viser", siger Mads Rørvig.
Konflikten i Ukraine kan påvirke europæisk bilindustri
Den ulykkelige konflikt i Ukraine kan påvirke bilindustrien i Europa, da fabrikker i landet er underleverandør til dele af bilindustrien.
”Komponentmanglen hos bilproducenterne kan blive yderligere forværret af den ulykkelige konflikten i Ukraine, da dele af bilproduktionen i Europa er afhængige af underleverandører og arbejdskraft fra herfra. Samtidig kan vi forvente et general fald i efterspørgslen grundet konflikten” , slutter Mads Rørvig.

Kildeangivelse
De Danske Bilimportører på baggrund af data fra Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Billeder
Links
Information om Mobility Denmark
Mobility Denmark repræsenterer bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, samt finansierings- og leasingselskaber.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Ny opjusteret prognose: Allerede i 2027 når Danmark 1 million elbiler7.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der vil allerede i 2027 være en million personbiler, der kører på el, i Danmark. Det viser en ny prognose fra Mobility Denmark, der skruer op for forventningerne til elbilernes udvikling.
Ny analyse: Store kommunale forskelle i adgangen til ladestandere5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Mobility Denmark sætter fokus på hvordan grøn mobilitet understøttes i kommunerne. Analysen viser, at der er store forskelle på, hvor tilgængelig offentlige ladepunkter er for indbyggerne.
Markant fremgang i oktobers bilsalg inden årets slutspurt1.11.2025 07:22:37 CET | Pressemeddelelse
Bilsalget voksede med 12,2 procent i oktober og elbilerne udgjorde 70,6 procent af nyregistreringerne. Bilindustrien forventer stærk slutspurt frem mod årsskiftet.
EU’s bilmarked i vækst28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var vækst i EU's bilsalg i september, hvor antallet af nyregistrerede personbiler steg med 10 procent, mens salget af elbiler voksede med 20 procent. Tallene viser, at Danmark indtager en topplacering i det europæiske elbilsalg.
Elektrisk milepæl: En halv million elbiler i Danmark24.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske bilbestand har nu rundet 500.000 elbiler. Milepælen vidner om den hastige grønne udvikling på bilområdet gennem de seneste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


