DIBS Payment Services A/S

Plug and get paid: Ny e-handelsteknologi vil kickstarte danske iværksættere

Del
Betalingsformidlerne DIBS Payment Services og Nets lancerer ny e-handelsteknologi i et ambitiøst, tværgående projekt, der inden årets udgang skal få webshops op og køre på kun 24 timer og kunderne gennem checkout med kun to klik. En »gamechanger« for iværksætterne, mener ekspert.

Hidtil har opstart af onlinebetaling været forbundet med tidskrævende processer, papirarbejde og aftaler: Først skal man have en aftale med en Payment Service Provider (PSP), hernæst en separat betalingskortaftale og så skal alt underskrives og sendes frem og tilbage mellem de forskellige parter. Men med en ny løsning kaldet Easy fra DIBS Payment Services og Nets, vil denne tidskrævende proces snart være fortid:

»Vi vil gøre e-handel let som en leg. Med Easy har vi lavet et produkt, der kommer til at omfavne alle typer kunder - men det er særligt små og mellemstore netvirksomheder, der kommer til at drage fordel her i startperioden: Man kommer lynhurtigt fra start og kan via den nye mobiltilpassede administrationsportal holde øje med omsætning i realtid og sågar udtrække enkelte afstemninger for betalinger, hvilket sparer administrations- og bogføringstid«, udtaler Henriette Høyer, talsperson for DIBS og Nets.

»Samtidigt er der fokus på brugervenlighed og helhedsoplevelsen for kunden, der forbliver i webshoppens eget miljø ved betaling. Det går hurtigere, og når flere bliver og handler, øger det konverteringen, og webshoppen tjener mere. Vi er kun i begyndelsen lige nu, men løbende introduktion af flere features og fokus på udviklingen af platformen vil komme til at forbedre vilkårene for danske e-handlende drastisk«, vurderer Henriette Høyer, der understreger, at der med Easy er tale om det største tværgående e-commerce-projekt siden Nets opkøbte DIBS Payments Services tilbage i 2016.

Automatisering en gave, administration en »killer«

Ifølge DIBS og Nets vil Easy give mulighed for at etablere både betalingsløsning og indløsning i én og samme pakke, hvilket først og fremmest nedsætter papirarbejde og administration markant. Alle tidskrævende processer erstattes endvidere af enkle og automatiserede, digitale løsninger, der i starten af 2018 bl.a. vil give mulighed for onlineregistrering på få minutter via NemID. I alt sigtes der efter en total opstartstid på kun 24 timer, og dét er en ambition, der vækker jubel hos iværksætterekspert:

»Det reducerer distancen fra idé til virkelighed, hvilket er det, iværksættere mest af alt har brug for. Jo flere barrierer man kan bryde, des færre undskyldninger har folk for ikke at kaste sig ud i at åbne egen webshop. Da jeg startede mine første virksomheder for 15 år siden tog det 6-8 uger at få en indløsningaftale, så det at man nu både vil kunne få PSP og indløser i én og samme pakke på så kort tid, kan man roligt kalde en »gamechanger«. For iværksættere er administration en »killer«, mens automatisering er en gave«, vurderer serieiværksætter Toke Kruse, der selv er forfatter til 8 fagbøger inden for feltet.

Tid sparet er penge tjent

Et andet opsigtsvækkende tiltag er, at kortholderens data automatisk bliver gemt på tværs af samtlige af de webshops, der bruger Easy i hele Norden. Ifølge DIBS og Nets er det derfor lykkedes at reducere antallet af klik-til-køb til blot to, hvilket ikke blot gør det nemmere, men også utroligt hurtigt for kunden at checke ud og betale. Og tid sparet er penge tjent, påpeger Toke Kruse:

»Det er helt afgørende for webshops, at man fokuserer på at reducere antallet af kliks mellem kunden og købet. Vi ved det fra USA med Amazons one-click-buy; jo færre hække, man skal over, des højere omsætning vil det kunne generere, så der er ingen tvivl om, at et sådant initiativ vil kunne øge konverteringen drastisk for danske webshops. Det må være én af de første større løsninger, hvor man har formået at barbere så mange klik fra«, slutter Toke Kruse.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se hvordan Easy fungerer og hvordan forbrugerne vil opleve et enklere checkoutVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om DIBS Payment Services A/S

DIBS Payment Services A/S
DIBS Payment Services A/S
Arne Jacobsens Allé 13, 1. tv.
2300 København S

70 20 30 77https://www.dibs.dk/

DIBS startede helt tilbage i 1998 og er i dag repræsenteret i 20 lande med over 15.000 kunder og over 1,7 milliarder gennemførte betalinger. Med 18 års erfaring er vi de ledende eksperter inden for online betaling.

Vi er altid klar med de mest innovative løsninger -især på mobilen - og vi håndterer hver dag op imod en halv million danske online betalinger. Blandt vore kunder tæller nogle af de største virksomheder i e-handelsbranchen. På vores kontorer i hele Norden arbejder flere end 100 medarbejdere på at gøre online betaling endnu nemmere. Vi tilbyder alle populære betalingsmetoder, har den bedste lokale support og vi skræddersyr vores løsninger efter kundens behov.

Følg pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIBS Payment Services A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye