Plejepersonale fra Sclerosehospital hjælper til
18.1.2021 10:06:52 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Plejepersonale fra Sclerosehospitalet i Haslev indgår fra 18. januar i vagtplanen på Epilepsihospitalet, Filadelfia i Dianalund. Det sker efter Filadelfia i sidste uge indgik en aftale med Region Sjælland om at tage imod patienter fra regionens sygehuse. Sygeplejerske og sosu-assistenter fra Sclerosehospitalet trækker i uniformerne og gør klar til at tage til Filadelfia og hjælpe med at pleje patienterne.
- Jeg er glad for, at vi kan hjælpe – og jeg er stolt af vores sygeplejersker og sosu-assistenter, siger hospitalsdirektør Brita Løvendahl fra Sclerosehospitalet.
- Vi har hele tiden meldt os klar til at hjælpe i denne situation, hvor hele sundhedsvæsenet er presset på grund af pandemien. Medarbejderne gør det på helt frivillig basis, fordi de kan, og fordi de gerne vil.
Dermed er der opstået et unik samarbejde mellem det offentlige sygehusvæsen og de to specialhospitaler midt i corona-epidemien.
- Jeg er dybt taknemmelig, siger koncerndirektør Leif Panduro Jensen, Region Sjælland. - På sygehusene må flere og flere medarbejdere nu tage sig af covid-ramte patienter. Derfor har vi brug for at etablere ekstra sengepladser uden for sygehusene til de almindelige patienter. Især nu, hvor vi ruster os til at kunne modstå et måske endnu større pres på grund af den mere smitsomme coronavariant B.1.1.7, siger Leif Panduro Jensen.
Epilepsihospitalet Filadelfia indgik i beredskabet den 8. januar og modtog her de første ni patienter. Hospitalet skal nu gøre følgeskab med gode medarbejdere fra Sclerosehospitalet.
- Vi forventer meget hurtigt at modtage op til 22 patienter fra sygehusene i Region Sjælland. Introduktion og planlægning af den samlede opgave er allerede godt i gang, så vi kan komme på omgangshøjde med de mange nye arbejdsopgaver, siger administrerende direktør Jens-Otto S. Jeppesen fra Epilepsihospitalet Filadelfia.
- Epilepsihospitalet og Sclerosehospitalet kender hinanden rigtigt godt som to landsdækkende og dedikerede specialhospitaler, omtalt direkte i Sundhedsloven. Så jeg finder det helt oplagt, at vi som to specialhospitaler bidrager sammen midt i denne verdensomspændende sundhedskrise, siger Jens-Otto S. Jeppesen fra Filadelfia.
Aftalen er indgået mellem Region Sjælland og Sclerosehospitalet i Haslev. Aftalen indebærer, at Sclerosehospitalet fra mandag 18. januar stiller sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til rådighed for tjeneste på Filadelfia. Det er Region Sjællands E-hospital, der har det lægefaglige behandlingsansvar.
Kontakter
Koncerndirektør Leif Panduro Jensen, Region Sjælland, 71 75 12 00
Hospitalsdirektør Brita Løvendahl fra Sclerosehospitalet, 27 11 78 81
Adm. direktør Jens-Otto S. Jeppesen fra Epilepsihospitalet Filadelfia, 24 94 56 12
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
