Plejehjemsbeboere får for meget medicin
Plejehjemsbeboere får i gennemsnit otte forskellige lægemidler - og mange får meget mere. Ofte er den megen medicin overflødig eller i værste fald skadelig for den ældre, som kan blive døsig og svimmel eller måske mister appetitten, fordi de mange piller kan fylde som et helt måltid.
Derfor bør vi ifølge Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen styrke indsatsen for at få ryddet ud i de ældres medicin, og apotekerne bidrager meget gerne. Der findes gode eksempler på plejehjem, hvor lægen i samarbejde med en farmaceut gennemgår plejehjemsbeboernes medicin og får sorteret det fra, som er overflødigt.
”Der er mange fordele ved denne ordning, som vi er klar til at udbrede til flere kommuner. Apotekets personale er helt opdaterede med hensyn til nye regler og standarder, og de kender til de nyeste lægemidler samt den helt aktuelle leveringsstatus på medicin. Derfor er det en fordel at trække på de lægemiddeleksperter, som dagligt er en vigtig del af det primære sundhedsvæsen,” siger Jesper Gulev Larsen.
Han peger også på, at der har været eksempler fremme om ældre, der får 18 forskellige slags medicin, og det er svært at forestille sig, at alle præparater er relevante for den ældre. En gennemgang af den ældres medicin vil give et større helhedssyn på personens behandling. Det vil være muligt at fjerne den medicin, som måske har så langsigtet en effekt, at den ældre ikke når at få glæde af den, men kun mærker bivirkningerne. Der kan også være medicin, der modvirker hinanden, eller behandling, som skulle have været stoppet for længe siden.
”Der har med sikkerhed været gode grunde til at ordinere hvert enkelt lægemiddel, men noget medicin virker ikke efter langvarig brug, mens andet kun forebygger sygdomme på den længere bane. Vi ved godt, at det kan være utrygt for mange ældre, hvis man tager medicinen fra dem. Men vi ved også, at det kan have en yderst gavnlig effekt på de ældres livskvalitet og helbred, hvis vi kan sikre, at de får den medicin, de præcis har brug for – og kun den. Og derfor er vi helt på linje med social- og ældreminister Astrid Krag, når hun siger, at man på plejehjem bør skrue op for omsorgen og ned for receptblokken,” siger Jesper Gulev Larsen.
Apotekerne tilbyder i øvrigt også at undervise plejehjemmets ansatte i korrekt og sikker medicinhåndtering. En øget viden om medicinens indtagelse og virkning styrker de ansattes forståelse for, at forringet helbredstilstand kan skyldes bivirkninger fra medicinen.
Kontakter
For yderligere information: Kontakt Danmarks Apotekerforening på pressetelefon 27 73 21 85
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Lars Pram bliver ny adm. direktør for Danmarks Apotekerforening30.6.2025 14:00:58 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerforeningen får en erfaren topleder med massiv erfaring fra organisationsverdenen, når Lars Pram 1. oktober 2025 tiltræder som ny direktør.
Hver dansker bruger for 5.000 kr. medicin om året6.5.2025 14:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Vores medicinforbrug steg i 2024, men udgifterne til medicintilskud faldt.
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum