Fly PLAY hf

PLAY trykker prisen helt i bund på ny vinterrute til Florida

Del
Det islandske flyselskab, PLAY, imødekommer danskernes øgede rejselyst med historisk lave priser på flybilletter til den amerikanske østkyst. I dag åbnes billetsalget for ny vinterrute til Orlando i Florida, med billetpriser helt ned til 999 kroner.

- PLAY vil flyve danskerne fra København til Florida for kun 999 kroner

- Florida er PLAY’s fjerde destination på den amerikanske østkyst, der også tæller Boston, Washington og New York

København – 23. Februar, 2022: Det er kun tre uger siden, at PLAY kunne fortælle om en ny flyrute fra København til ’the big apple’, New York, der åbner i juni. Dette var flyselskabets tredje destination i rækken af USA-rejsemål, der i forvejen talte Washington og Boston. I dag offentliggør selskabet endnu en rute til den amerikanske østkyst, nærmere bestemt Orlando i Florida. Ruten er en del af en større accelerationsplan, der breder sig til hele Europa, med flyvninger til ferieparadiset, Florida, fra Berlin, Dublin, København, Göteborg, London og Paris via Island.

Danskernes rejselyst er tilbage
Flyselskabets billetsalg er steget trefoldigt siden december, hvor de første flyvninger til USA fra Europa blev sat til salg, senest med flyvninger til Stewart International Airport i New York. Som svar på den øgede interesse og rejselyst, har PLAY indsat et nyt Airbus A321 fly, der skal operere mellem Europa og Orlando og skabe øget tilstedeværelse i den globale flyarena. Birgir Jónsson, der er CEO for PLAY, er tilfreds med den stejle udvikling:

”Det har ikke været en selvfølge, at folk har haft lyst til at rejse igen efter pandemien. Derfor er vi glade for at kunne offentliggøre tal, der med al overbevisning fortæller, at danskerne hungrer efter at rejse. Vi har lagt en plan om at udvikle os ved at rejse til europæernes yndlingsdestinationer i USA, og den plan ser ud til at lykkes. Det er vi taknemmelige for og stolte af.”

Sol og særlige flypriser
De danske globetrottere kan flyve med PLAY til Florida i vintersæsonen, der byder på varme temperaturer i både luften og havet. Der vil være tre ugentlige afgange, mandag, onsdag og fredag. Turen, inklusivmellemlanding på Island, vil vare mellem 12 timer og 10 minutter - 12 timer og 40 minutter. Netop denne rute forventer Birgir Jónsson vil være et kærkomment tilbud til de solglade danskere.

”Florida har altid været en fantastisk destination at besøge. Der er sol året rundt, fantastiske resorts og fortryllende parker, som Walt Disney World og Legoland. Turen har dog historisk krævet, at man har haft den store pengepung fremme. Jeg glæder mig til at tilbyde danskerne at tage til Florida for en overkommelig pris som plaster på såret for et par virkelig hårde år uden rejsefrihed.”

Billetsalget for sæsonflyvningerne, der strækker sig fra september 2022 til april 2023, starter i dag på www.flyplay.com, med priser helt ned til 999 kroner for ruten mellem København og Orlando, Florida. Prisen er inklusiv alle obligatoriske gebyrer, transportafgifter og skattetillæg.

Billeder

Links

Information om Fly PLAY hf

Fly PLAY hf



PLAY er et lavprisflyselskab, der fra 2022 flyver fra Island til 25+ destinationer i Europa og Nordamerika. PLAY flyver med nye Airbus A321NEO og A320NEO fly med en enkel og  strømlinet service, der giver rejsende mulighed for at betale mindre og stadig få en god rejseoplevelse. Sikkerheden er det vigtigste for PLAY, men også tidspræcision, enkelhed, glæde, lave priser og omtanke for miljøet er en del af flyselskabets kerneprincipper.

Følg pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fly PLAY hf

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye