Platform skal hjælpe unge i gang med at være digitale borgere

Digitaliseringsstyrelsen har sammen med Center for Digital Dannelse udarbejdet Digitalstart.dk, der er en digital læringsplatform, som skal klæde de unge på til et digitalt samfund. Blandt andet giver platformen de unge kendskab til nogle af de offentlige digitale løsninger, de har brug for at kende, når de begynder deres liv som digitale medborgere.
Platformen består af et digitalt læringsmodul i quizformat samt undervisningsmateriale, der frit kan anvendes af undervisere og andre, der ønsker at tage en dialog med unge om bl.a. MitID, borger.dk og Digital Post.
Platformen blev første gang lanceret i 2019 og relanceres nu med et udvidet og forbedret undervisningsmateriale og et opdateret quizmodul, der har fået en overhaling, så det nu også indeholder de nyeste offentlige digitale løsninger som MitID.
Digital dannelse for digitalt indfødte
Mange unge har rigtig godt styr på, hvordan deres smartphone og computer virker, og ofte omtales yngre generationer som digitalt indfødte. Men med overgangen til voksenlivet følger i dag et behov for en forståelse af, hvad den digitale offentlige sektor er, hvordan man som borger kommunikerer digitalt, og hvad den enkeltes ansvar er i den forbindelse. Her spiller bl.a. MitID, borger.dk og Digital Post centrale roller.
”Danmark er blandt de mest digitale lande i verden, men for mange unge kan det være noget bøvlet at stifte bekendtskab med den digitale offentlige sektor. Med Digital Start håber jeg, vi bedre kan støtte de mange undervisere, der gerne vil hjælpe unge med tidligt at opbygge digitale færdigheder, så de unge kan blive stærke digitale medborgere,” siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
En relevant og engagerende læringsplatform for 15-18-årige
Digital Start er opbygget som en quiz med en række spørgsmål over blandt andet temaerne Digital Post, MitID og borger.dk. Ud over quizzen, kan man også finde svar på spørgsmål i en Q&A – eller selv læse videre fra en side med nyttige links.
Digital Start forsøger at nå de unge i øjenhøjde med et interaktivt element, og med spørgsmål og eksempler, der er relevante for dem i deres situation.

Screenshot fra quizmodulet på digitalstart.dk. Hér et spørgsmål om læseadgang til Digital Post.
Til underviseren tilbyder Digital Start en undervisningsvejledning, printbare materialer og en række forslag til videre øvelser og opgaver i forskelligt omfang til de unge.
Digital Start er blevet til i samarbejde med Center for Digital Dannelse, som arbejder med at hjælpe børn, unge og voksne med at navigere sikkert i deres digitale liv. Du kan læse mere om Center for Digital Dannelse på digitaldannelse.dk.
Om Digital StartDigital Start er udformet til klasseundervisning i fx dansk, samfundsfag eller informatik, men materialet er ikke fagspecifikt og kan derfor anvendes på tværs af fag og uddannelsesinstitutioner. Eleverne bliver klædt på til at interagere med det offentlige digitalt, og dermed kommer de ét skridt nærmere at blive selvstændige digitale medborgere. Digital Start kan også anvendes uden for klasseundervisningen, fx i fritidsklubber. Udbytte ved undervisningsforløbet:
|
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@digmin.dkBilleder
Information om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


