Aarhus Universitet: Science and Technology

Planter sladrer om kryb og kravl

Del

Man kan bruge en planteliste til at forudsige mangfoldigheden af insekter, snegle og laver i naturen. Det har en dansk forskergruppe nu vist med et kæmpe studie af tusinder af arter fordelt på over hundrede områder landet over.

Stor knopurt vokser på varme, tørre og næringsfattige steder. Her er ofte mange vilde bier, eksempelvis stor bladskærerbi, som har en forkærlighed for netop denne blomst. Foto: Rasmus Ejrnæs.
Stor knopurt vokser på varme, tørre og næringsfattige steder. Her er ofte mange vilde bier, eksempelvis stor bladskærerbi, som har en forkærlighed for netop denne blomst. Foto: Rasmus Ejrnæs.

Der findes flere end 35.000 navngivne dyr, planter og svampe i Danmarks natur, og det er en helt uoverkommelig opgave at følge med i hvordan de har det. Planter og fugle er lette at kende og vores viden om naturens tilstand og udvikling bygger i høj grad på overvågning af disse. Men denne måde at overvåge naturen på er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt til at repræsentere store og artsrige grupper af organismer som eksempelvis svampe og insekter.

Nu er der imidlertid videnskabelig støtte at hente til den nationale plantebaserede naturovervågning. Den nye viden er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Methods in Ecology and Evolution. Her viser en stor dansk forskergruppe, at planter kan bruges til at forudsige artsrigdommen af en bred vifte af andre organismer, lige fra storsvampe, laver og mosser til snegle og edderkopper. Planterne siger ikke kun noget om antallet af andre arter, men også om den genetiske diversitet og om antallet af truede arter.

Planterne er gode indikatorer for den øvrige biodiversitet, fordi planterne både fortæller om levevilkårene i naturen, og fordi en høj diversitet af planter generelt befordrer en høj diversitet af andre arter, forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Bioscience ved Aarhus Universitet

”Det er gammel bonde-lærdom at man kan aflæse jordbundsforholdene i ukrudtsfloraen, og de seneste 50 år er denne viden sat i system af tyske økologer. Alligevel har vi savnet videnskabeligt bevis for at det virker i praksis. At vi kommer i mål med det nu, skyldes jo ikke mindst det enestående datasæt, som vi sammen har tilvejebragt i Biowide”, siger Rasmus Ejrnæs.

Undersøgelsen er en del af det store forskningsprojekt Biowide, hvor 130 prøveflader rundt omkring i hele Danmark har været studeret i detaljen og med målrettet eftersøgning af en meget bred vifte af dyr, planter og svampe. Studiet har international betydning, fordi det ikke tidligere er vist så entydigt, at planter kan bruges som målestok for andre levende organismer.

På denne måde har studiet givet den nationale overvågning af natur og biodiversitet i NOVANA et endnu mere solidt fagligt fundament, mener postdoc Ane Kirstine Brunbjerg

”Det er jo kronen på værket, når man efter fire års møjsommelige dataindsamling og analyser faktisk kan dokumentere noget, som kan bruges i den praktiske overvågning og forvaltning af vores vilde natur – ikke kun i Danmark, men i rigtig mange andre lande,” siger Ane Kirstine Brunbjerg,som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel om ”sladre-planterne”.

Læs artiklen "Vascular plant species richness and bioindication predict multi‐taxon species richness" her.

Forskningsprojektet Biowide (2014-2018) blev støttet af Villumfonden. Læs mere om projektets resultater her. 

Nøgleord

Kontakter

Projektleder, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, email: rasmus@bios.au.dk, 20205829.

Førsteforfatter, postdoc. Ane Kirstine Brunbjerg, email: akb@bios.au.dk, 87158865.

Billeder

Stor knopurt vokser på varme, tørre og næringsfattige steder. Her er ofte mange vilde bier, eksempelvis stor bladskærerbi, som har en forkærlighed for netop denne blomst. Foto: Rasmus Ejrnæs.
Stor knopurt vokser på varme, tørre og næringsfattige steder. Her er ofte mange vilde bier, eksempelvis stor bladskærerbi, som har en forkærlighed for netop denne blomst. Foto: Rasmus Ejrnæs.
Download

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Store næser giver større klik: størrelsen er vigtig for tandhvalers biosonar16.11.2018 05:00pressemeddelelse

Et nyt studie viser, hvordan tandhvaler – delfiner, marsvin og kaskelotter – alle har omdannet deres næser til lydgeneratorer, som med en snæver, intens lydkegle hjælper dem til at ekkolokalisere byttedyr. I takt med, at de forskellige arter har vokset sig større, er deres næser vokset uforholdsmæssigt større: Hos en voksen han-kaskelot kan lydgeneratoren udgøre op til en tredjedel af kroppen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum