Plantedesigner lavede garagen til ”hjemmekontor” under nordjysk nedlukning
Under den nordjyske coronanedlukning lavede plantedesigner Mette Toft garagen om til blomsterværksted. Dermed kunne hun passe sit arbejde og sine børn, og kunderne i Plantorama i Viborg undgik at gå forgæves.

Da Nordjylland lukkede ned i november, blev Mette Toft en af to hjemsendte plantedesignere fra Plantorama i Viborg. At gå rundt i hjemmet i Farsø i Vesthimmerlands Kommune uden at arbejde huede hende dog ikke, og efter en hurtig ombygning af garagen var hun fra dag et klar til at klø på fra ”hjemmekontoret”.
– Jeg stod og jokede med en kollega om, at hvis vi blev hjemsendt, kunne vi jo bare tage nogle blomster med og gå i krig. Da vi så faktisk blev sendt hjem, blev vi enige om, at tanken måske godt kunne føres ud i livet. Vi blev sendt hjem om fredagen, og allerede mandag morgen ryddede jeg garagen og indrettede mig med et stort bord og en lampe, så jeg kunne fortsætte arbejdet, siger Mette Toft.
Nytænkt hjemmelevering
Blomster og andre remedier, der skulle bruges for at kunne lave diverse samplantninger og dekorationer, blev leveret til Farsø med Plantoramas hjemmelevering. Et par dage senere kunne lastbilen lægge vejen forbi igen og tage de færdige kreationer med tilbage til forretningen i Viborg.
– Om formiddagen kom de første varer sammen med mit værktøj, og jeg kunne heldigvis fortsatte mit arbejde som normalt. Den eneste forskel var lokationen, siger Mette Toft.
Win-win-win
Det eneste minus ved at arbejde hjemmefra, var den ekstra koordinering og logistik, når udstyr skulle pakkes, eller når blomsterdekorationer skulle afhentes. Til gengæld ville mange kunder sandsynligvis være kørt forgæves til Plantorama i Viborg, hvis plantedesigneren ikke havde fortsat arbejdet fra privaten.
– Her i Viborg har Plantorama et rigtig godt ry, når man for eksempel lige skal have en værtindegave med på vejen. Mange kunder kører også gerne en omvej efter det, og de var jo kommet tomhændet fra butikken, hvis vores arbejde ikke blev lavet, siger Mette Toft og pointerer:
– Mit arbejde giver mig jo stor værdi, og ved at arbejde hjemmefra kunne jeg overholde restriktionerne, passe mit arbejde og tilmed kigge efter mine børn, som jo også var hjemsendt. Det var en win-win-win-situation.
Efter fjorten dages arbejde fra garagen var Mette Toft tilbage i Plantorama i Viborg.
Nøgleord
Kontakter
Mette Toft
Plantedesigner, Plantorama i Viborg
(+45) 51 34 44 01
Billeder

Information om Plantorama
Plantorama er – med 11 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og dyrecentre. Centrene byder på oplevelser og inspiration for hele familien. www.plantorama.dk
Følg pressemeddelelser fra Plantorama
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plantorama
Julemærkehjem gav Daniel mod på livet – støt udsatte børn med julestjerner17.12.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med kampagnen ”Giv et barn smilet tilbage” støtter du Julemærkefonden og hjælper udsatte børn, når du køber en julestjerne i Plantorama.
Plantorama løfter sløret for det nye havecenter i Hørsholm17.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 10. december markerede Plantorama rejsegilde i Hørsholm. Med ny restaurant og legeområde bliver det et oplevelsescenter for hele familien, og bæredygtighed gennemsyrer hele forretningen.
Salget af julevarer eksploderer – vi søger tryghed i en usikker tid16.12.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Julepynt, -lys og andet -stads langes over disken som aldrig før. I julens kendte og trygge traditioner søger vi ifølge trendforsker ly for coronaen.
Tilst: Rejsegilde i Danmarks største havecenter15.12.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 3. december markerede Plantorama rejsegilde i Tilst. Med ny restaurant og legeområde bliver landets største Plantorama et oplevelsescenter for hele familien, og bæredygtighed gennemsyrer hele forretningen.
Gendyrkning hitter – sådan genbruger du dine grøntsagsrester1.12.2020 06:32:00 CET | Pressemeddelelse
Mange har fået øjnene op for fordelene ved at genbruge grøntsagsresterne til gavn for både miljø og privatøkonomi. Få ekspertens råd til, hvordan du nemt gendyrker køkkenaffaldet.
Ny julekollektion i Plantorama: Nærhed og tryghed med klassisk dansk jul8.10.2020 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. oktober lancerer Plantorama årets julekollektion, der springer ud af klassiske danske traditioner. Det velkendte tema skaber ifølge trendforsker tryghed i et ellers turbulent 2020.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum