Plantebaseret aktør: Landbrugsudspil overser fremtidigt milliard-marked
28.4.2021 15:01:52 CEST | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse

I regeringens længe ventede landbrugsudspil er der afsat 96 millioner kroner til udvikling af plantebaserede fødevarer.
Dansk Vegetarisk Forening glæder sig over, at der er afsat midler til området, men påpeger, at det kun er en brøkdel af det, der skal til, hvis fødevareministerens vision om Danmark som ’absolut verdensførende’ indenfor plantebaserede fødevarer skal blive til virkelighed.
”Alene i 2020 blev der globalt investeret 13 milliarder kroner i plantebaserede virksomheder. Verdensmarkedet for alternativer til produkter fra dyr forventes at nå 1.800 milliarder kroner i 2035. Det er derfor afgørende for dansk landbrugs fremtid, at der investeres langt mere i dette område, og det haster”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Han henviser til, at hans organisation og en række andre grønne organisationer i et fælles udspil har vurderet, at Danmark skal investere cirka 1 milliard kroner årligt, hvis vi skal i front på området. Og han opfordrer derfor regeringen og de øvrige partier i Folketinget til at mangedoble det beløb, der lige nu er afsat.
”Regeringen taler om pyrolyse som et muligt nyt vindmølleeventyr. Men det er en misforstået sammenligning, som jeg ser det. Pyrolyse baserer sig jo stadig på en animalsk sektor, som baserer sig på enorme arealer med foderproduktion, hvilket presser både regnskoven i Sydamerika og naturen i Danmark.
At fremme pyrolyse svarer derfor til at satse på lidt mindre benzinslugende biler eller lidt mere moderne oliefyr. Ingen af delene er langsigtede løsninger. Hvis man virkelig ønsker at fremme landbrugets svar på vindmøller og solceller, så skal man gå all-in på at fremme plantebaseret produktion”, påpeger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Det fremføres jævnligt i debatten, og det blev også nævnt på regeringens pressemøde i forbindelse med lanceringen af udspillet, at der globalt vil være en stor efterspørgsel på kød i mange år frem. Men det er usikkert, påpeger han.
”I en helt ny prognose fra Boston Consulting Group vurderes det, at de vestlige lande når, ’peak meat’, altså kødtoppen, allerede i 2025. I en anden stor analyse fra GlobeScan svarer cirka halvdelen af forbrugerne i en række store udviklingslande, at de foretrækker plantealternativer til kød fremfor kød fra dyr.
Tænketanken RethinkX har endda vurderet, at den intensive animalske produktion kan være udkonkurreret af mere effektive alternative produktionsformer – planter og celleproduktion – allerede i 2035. Det er derfor at spille hasard med dansk landbrugs fremtid at lægge de fleste midler i den animalske kurv og så få midler i den plantebaserede kurv”.
”Vi har en historisk chance for at gå foran. Hvis først ét land, som er kendt for animalske fødevarer, satser seriøst på plantebaserede fødevarer, vil det sprede ringe i vandet over hele verden. Det kan blive afgørende for både klima, miljø og folkesundhed globalt”, slutter Rune-Christoffer Dragsdahl.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17
Billeder
Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Gør alle borgere glade: Kombinér frit kødvalg med plantebaseret som standard20.10.2026 09:39:12 CEST | Pressemeddelelse
De ældre medborgere, som savner kød, får nu hjælp fra en uventet kant. Dansk Vegetarisk Forening foreslår, at Danmark indfører en mad-model, som i disse år med stor succes vinder udbredelse i andre lande.
Alle standpladser solgt: Danmarks største grønne madmesse vender tilbage til Aarhus13.10.2026 10:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.000 billetter er allerede afsat til Plant Food Festival, der vender tilbage til Aarhus den 7. og 8. november. Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt mere end 30 udstillere, lokale madboder, smagsprøver og workshops, og der er gratis adgang.
Dansk Vegetarisk Forening: Dom sikrer, at hospitaler skal sørge for vegansk mad5.10.2026 12:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Mandag har Østre Landsret i en dom fastslået, at Hvidovre Hospital har en positiv forpligtelse til at sørge for vegansk mad til patienter under indlæggelse. Dansk Vegetarisk Forening ser dommen som en principiel og vigtig sejr, men savner en vurdering af, om maden, der bliver tilbudt, er ernæringsmæssig tilstrækkelig.
Vegetarisk Forening opruster på sundhedsområdet og styrker ledelsen11.8.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et stort behov for saglig og korrekt information om plantebaseret kost og ernæring, lyder det fra DVF’s nye sundhedschef. Hun drømmer om en fremtid, hvor “sund mad bliver forbundet med glæde og velsmag”.
Kan et enkelt plantebaseret måltid påvirke mænds seksuelle sundhed?17.6.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe mænd fik registreret flere og længere natlige erektioner efter et plantebaseret aftensmåltid end efter et måltid med kød. Holdet bag eksperimentet peger på behovet for mere viden om sammenhængen mellem kost, kredsløb og mænds seksuelle sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
