Erhvervsministeriet

Planlovens ekspropriationsbestemmelser skal under lup

Del

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har i dag nedsat Ekspropriationsudvalget med advokat Håkun Djurhuus som formand. Ekspropriationsudvalget skal foretage en nærmere undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:

”Med nedsættelsen af udvalget sætter vi nu gang i et arbejde med at se nærmere på bestemmelserne om ekspropriation i planloven. Ekspropriationsudvalget er sammensat af juridiske eksperter, der skal undersøge ekspropriationsreglerne med fokus på særligt borgernes retssikkerhed.”

Ekspropriationsudvalget nedsættes som opfølgning på aftalen mellem regeringen, S og DF om Danmark i bedre balance fra juni 2016.

Udvalget skal undersøge planlovens ekspropriationsbestemmelser med henblik på at se hvilke muligheder der er for at forbedre borgernes retssikkerhed ved ekspropriation, og på hvilke konsekvenser ekspropriationsreglerne har i forbindelse med den nye planlov. Som en del af undersøgelsen sammenlignes ekspropriation og taksation på henholdsvis det kommunale og det statslige område.

Advokat Håkun Djurhuus:

”Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i det nye Ekspropriationsudvalg og få kastet lys over de nærmere forhold vedr. ekspropriation efter planloven. Jeg ser frem til samarbejdet med de øvrige udvalgsmedlemmer og konstruktive drøftelser i udvalget, så vi sikrer at planloven og ekspropriationsreglerne virker efter hensigten.

Ekspropriationsudvalget har følgendes sammensætning:

  •         Håkun Djurhuus, partner og advokat i Bech-Bruun (formand)
  •         Charlotte Bigum Lynæs, Chefjurist i Landbrug & Fødevarer
  •         Ellen Skodborggaard, Advokat i Plesner
  •         Hans Faarup, landinspektør 
  •         Helle Tegner Anker, Professor ved Københavns Universitet
  •         Jacob Mchangama, Direktør for Justitia
  •         Pernille Christensen, Juridisk chef i KL
  •         Rikke Søgaard Berth, partner i Horten

Ekspropriationsudvalgets undersøgelse forventes afsluttet i starten af 2018.


For yderligere pressekontakt:

Erhvervsministeriet: Presserådgiver Rasmus Holm Thomsen tlf. 91 39 94 55 / rht@evm.dk.  

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Regeringen sender lovforslag om udvidelse af de to testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild i høring11.12.2017 15:31pressemeddelelse

I dag sendes udkast til lovforslag om at udvide de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild i høring. Med lovudkastet udvides centrene med i alt fire nye testpladser. Dermed fremtidssikres den teknologiske udvikling, idet der gives mulighed for, at møllerne kan øges i højden. Centrene vil i fremtiden kunne rumme 16 testpladser, hvor det vil være muligt at teste avanceret teknologi og nye vindmølletyper.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum