Planerne for cykelstien langs Gabelsvej justeres
12.11.2021 08:15:48 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Langs Gabelsvej fra Idræts Alle til rundkørslen ved Grønningen er der siden april blevet arbejdet på at etablere cykelsti i begge sider af vejen. Udover selve cykelstien bliver gadelyset også renoveret, mens helleanlæget ved Præstevej ændres for at passe bedre til cykelstiforløbet.
”En henvendelse har gjort os opmærksomme på, at der ikke er overensstemmelse mellem de første planer, der blev præsenteret for Lokalråd Bramming og den realisering, der nu er i gang. Fra kommunens side vil vi gerne bringe orden i sagerne, og efter en dialog i Teknik & Byggeudvalget, er vi enige om at realisere projektet i den oprindelige udformning”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.
Det er afslutningen af cykelstiforløbet langs Gabelsvej op til rundkørslen, der har været i spil. Løsningen bliver, at Esbjerg Kommune etablerer cykelsti på 1,8 meters bredde og fortov på 1,5 meters bredde i begge sider af Gabelsvej så tæt på rundkørslen som muligt.
I begge vejsider kræver det dog, at der skal erhverves areal for at projektet kan lykkes. Den proces sætter Esbjerg Kommune gang i hurtigst muligt.
Lige nu fortsætter arbejdet med at gøre cykelstien færdig i den østlige side af vejen, hvor der har været cykelsti tidligere. Cykelstien bliver 1,8 meter bred, og ved siden af cykelstien kommer der et tyndt lag asfalt, der skal gøre det ud for fortov i en midlertidig periode. Når det nødvendige areal er købt, kan kommunen etablere et fortov lig det, der er på den resterende del af Gabelsvej.
I den modsatte side af vejen etableres der også fortov på det areal, som kommunen allerede ejer.
Kontakter
Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen, mail srlam@esbjerg.dk eller på telefon 40 12 24 12.
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
