Planen er klar til vaccination af de første borgere
23.12.2020 14:26:47 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Nøglen sidder i tændingen og personalet står klar til at køre ud, når den første sending med COVID-19 vacciner ankommer til Region Sjælland. Der er lagt en nøje plan for, hvordan, hvornår og til hvem vaccinen skal fordeles.
- Vi har arbejdet nat og dag for at forberede os til vaccinen endelig ankommer. Det er den største enkeltstående sundhedsindsats i regionens historie, og det er kun lykkedes, fordi vi har et forbilledligt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger, som har arbejdet hårdt og bidraget konstruktivt. Så Region Sjælland er helt klar til at få vaccinen helt ud til borgerne, så snart vi får den, siger regionsrådsformand Heino Knudsen.
De første borgere, der bliver vaccineret mod COVID-19 i Region Sjælland, bliver beboere på plejecentre og frontpersonale i kritiske funktioner. Det bliver søndag d. 27. december kl. 9.00. Region Sjælland står for at transportere vaccinen ud til plejecentrene i særlige ambulancer, hvor regionens sundhedspersonale gør vaccinen klar, og praktiserende læger vil forestå selve vaccinationen af beboerne.
Danmark modtager i første omgang et begrænset antal vacciner, som fordeles mellem regionerne. Det betyder, at udrulningen af vaccinationsprogrammet mod COVID-19 vil ske i bølger. I første omgang forventer Region Sjælland foreløbigt at modtage knap 2.000 vacciner, som bliver fordelt ligeligt mellem de mest udsatte borgere på plejecentrene, vaccinationspersonalet og frontpersonale i kritiske funktioner på sygehusene.
Fornuftig prioritering
I første omgang vil beboerne på 14 af regionens i alt 152 plejecentre blive vaccineret. De 14 plejehjem ligger i Slagelse, Solrød og Greve kommuner og er udvalgt på baggrund af blandt andet smittetrykket i kommunerne. Sygehusene er selv ansvarlige for at planlægge vaccinationsindsatsen for medarbejderne.
- Prioriteringen efter smittetryk er meget fornuftig. På den måde beskytter vi de udsatte borgere i de områder, hvor smitten og dermed risikoen for smitte er størst. Derudover er det også godt, at frontpersonalet er en del af den første gruppe. Det er vigtigt, at vi har dem til at passe patienterne, og at de selv bliver beskyttet mod corona. Det bliver en meget stor dag for os alle, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Region Sjælland følger de nationale prioriteringer for, hvornår de forskellige befolkningsgrupper skal vaccineres. Alle borgere i Danmark vil få besked via e-boks eller brev, når det er deres tur til at blive vaccineret. Region Sjælland har udarbejdet en liste med svar på en række spørgsmål om COVID-19 vaccinen, som er tilgængelig på hjemmesiden på www.regionsjaelland.dk/vaccine.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
