PlanBørnefondens Pigepris: Afstemningen er skudt igang
1.10.2021 16:23:38 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse
For fjerde år i træk uddeler PlanBørnefonden Pigeprisen – en pris, der går til en person eller organisation, der i sit arbejde gør en forskel for at fremme ligestillingen i Danmark.
Det kræver mod at sige fra overfor ulighedsskabende normer og traditioner i samfundet, der fastholder eller skaber kvindeundertrykkelse. Der er derfor et stort behov for at hylde og støtte op om de modige piger og kvinder, der gør det. Derfor har PlanBørnefonden stiftet Pigeprisen, som uddeles hvert år i forbindelse med FN’s Internationale Pigedag. I år uddeles prisen i samarbejde med Femina.
En jury bestående at 12 meningsdannere fra erhvervslivet, civilsamfundet og medierne har udvalgt årets tre kandidater til prisen, og de nominerede er:
- 28-årige Aphinya Jatupariskul, der står i spidsen for nonprofitorganisationen The Red Van, som arbejder for tryggere forhold blandt immigrerede gadeprostituerede i København.
- Ingrid Magnifique Baraka og Naima Yasin, der er værter på podcasten A Seat At The Table, hvor de taler åbent og ærligt om de udfordringer, de som sorte kvinder møder i Danmark.
- De grønne Pigespejdere, der står bag initiativet Girls Act, der arbejder for at fremme piger og kvinders muligheder og ligestilling.
Hyld de modige kvinder og piger
Med Pigeprisen støtter PlanBørnefonden de nomineredes mission og hjælper dem med at synliggøre deres arbejde for mere ligestilling. PlanBørnefondens bestyrelsesformand og formand for Pigepris-juryen, Stine Bosse, håber, at danskerne vil afgive deres stemme og på den måde være med til at støtte op om den vigtige sag.
"Jeg er virkelig glad for tre stærke kandidater til Pigeprisen igen i år. De har alle et mod, en vigtig stemme og budskaber, der fortjener en større platform og opmærksomhed. Og det er det, Pigepris-nomineringen kan give dem. Nu er det op til danskerne at bestemme, hvem der skal vinde," siger Stine Bosse.
Sidste år vandt 21-årige Nagin Ravand prisen for at have startet et fodboldhold for piger i Gellerup og andre udsatte boligområder. Siden Nagin vandt prisen, har hun startet endnu et pigefodboldhold i Aarhus, og samarbejder med flere kendte sportsbrands og tiltrukket interesse fra organisationer landet over.
Alle har mulighed for at stemme på deres favorit på PlanBørnefondens hjemmeside frem til den 7. oktober kl. 12 (www.planbornefonden.dk/pigeprisen)
Prisuddelingen finder sted lørdag den 9. oktober 2021 kl. 20 i Kødbyen i København.
Nøgleord
Kontakter
Signe HolmeHead of Communication
Tlf:+45 60 68 30 12Signe.Holme@planbornefonden.dkAndreas MalmosSenior Communications AdvisorKommunikation
Tlf:21967786andreas.malmos@planbornefonden.dkBilleder
Links
Information om PlanBørnefonden
| PlanBørnefonden Mimersgade 47, 4. 2200 København N +45 70 22 12 11 https://planbornefonden.dk PlanBørnefonden arbejder langsigtet i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at sikre børn og unges rettigheder og skabe lige muligheder for alle uanset køn. Det sker i tæt samarbejde med vores kollegaer i Plan International i 77 lande over hele verden. Plan International er en af de største og ældste børnerettighedsorganisationer i verden. PlanBørnefonden er en del af Plan International, der har sikret børns rettigheder i mere end 80 år. Sammen med lokale ledere og myndigheder arbejder vi hver dag for at bidrage til at indfri FN’s 17 Verdensmål for at skabe en bedre verden for børn, unge og deres forældre. |
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Youth Summit på Christiansborg23.8.2026 21:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Forud for FN’s generalforsamling i september samles 100 unge fra 50 forskellige ungdomsorganisationer med civilsamfundet og politikere til Youth Summit på Christiansborg mandag den 24. august. Formålet er at lave anbefalinger til den danske delegation, der skal afsted til FN og til Danmarks internationale arbejde generelt.
Lukas Graham donerer over en halv million kroner til PlanBørnefonden20.8.2026 14:42:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Lukas Graham spiller sine danske koncerter til januar 2027, donerer bandet 1 euro pr. solgt billet til PlanBørnefonden svarende til en samlet donation på over en halv million kroner. Samtidig bliver Lukas Forchhammer ny ambassadør for organisationen.
Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.
Grundfos Fonden indgår humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden indgår for første gang en humanitær rammeaftale med PlanBørnefonden, der støtter børn, unge og familier i humanitære kriser. Aftalen giver PlanBørnefonden mulighed for at respondere akut med 24 timers varsel. Den første donation er allerede bevilliget til krisen i Libanon.
Ny podcastserie udfordrer stereotype fortællinger om afrikanske unge8.6.2026 14:56:03 CEST | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden lancerer en ny podcastserie, Afrikas Stjerner, der nuancerer fortællingen om Afrika, og gør global udvikling mere relevant for danske unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



