PKA’s energifond sparer 420 tons CO2 årligt

Del
PKA har investeret 300 mio. kr. i energifonden, SustainSolutions, der energiforbedrer ejendomme. Fonden er i gang med 17 projekter over hele landet, der samlet reducerer CO2-udledningen med 420 tons årligt.

Siden PKA investerede 300 mio. kr. i 2015 i energifonden, SustainSolutions, er de første 17 projekter allerede i gang. Fonden installerer fuldt finansierede energibesparende løsninger til ejendomme især inden for den almene og offentlige sektor. Energiløsningerne betales gennem energibesparelsen. Samlet reducerer de 17 projekter CO2-belastningen med 420 tons om året og giver økonomiske gevinster for ejere og lejere.

Kombinerer klimahensyn og afkast
Investeringen i SustainSolutions er en del af PKA’s klimastrategi, hvor der investeres i klimaprojekter, der både skaber et godt afkast til PKA’s medlemmer og gør en positiv forskel for klimaet. PKA’s afkast skabes ved at modtage en andel af energibesparelsen. Når energirenoveringen er afdraget, får ejere og lejere den fulde økonomiske besparelse.

Projekter i hele landet
Det almene boligselskab, Domea, der administrerer ca. 10% af Danmarks almene boliger, har fået installeret nye ventilationsanlæg hos Charlottegården i Hedehusene. Det giver en årlig CO2-besparelse på 11 tons.

Hos fynske Hjemly fri- og idrætsefterskole installeres solcelleanlæg, LED-belysning samt nye varmeinstallationer, der samlet sparer 68 ton CO2 årligt. I Sønderjylland har 750 almene boliger hos Salus Boligadministration fået nye ventilationsanlæg, mens 350 andre boliger skal have tagintegrerede solceller. Samlet giver det en årlig CO2-besparelse på 185 ton.

I Aalborg Zoo har SustainSolutions installeret nye ventilations- og cirkulationspumper, hvilket giver en årlig CO2-besparelse på 45 ton.

Perspektiver inden for alle sektorer
Ifølge Christian Niepoort, adm. direktør i SustainSolutions, viser de mange projekter, at der er et stort potentiale i SustainSolutions forretningsmodel, der tilbyder et bedre indeklima, klimavenlige ejendomme og lavere driftsomkostninger uden at påføre ejere og lejere ekstra omkostninger.

”Vi tilbyder en samlet pakke med energiløsninger og finansiering, der gør energirenovering overskuelig. Alle parter har et økonomisk incitament til at skabe bæredygtige ejendomme. Projekterne viser, at modellen er bæredygtig inden for alle sektorer, og vi ser frem til at udbrede modellen og øge antallet af energirenoveringsprojekter,” siger Christian Niepoort.

Pensionskroner katalysator for grøn omstilling
Ifølge PKA’s adm. direktør, Peter Damgaard Jensen, er SustainSolutions forretningsmodel vigtig for at reducere CO2-belastningen for den danske ejendomssektor.

”Skal ejendomssektoren blive mere klimavenlig, er det nødvendigt at energioptimere eksisterende ejendomme. SustainSolutions’ forretningsmodel gør det økonomisk interessant for ejere og lejere at installere grøn teknologi og bidrage til at reducere klimabelastningen,” siger Peter Damgaard Jensen.

Om PKA
• PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser primært inden for social- og sundhedsområdet
• PKA har 300.000 medlemmer og en formue på 250 mia. kr.
• PKA har investeret ca. 17 mia. kr. i klimaprojekter, heraf 300 mio. kr. i energifonden, SustainSolutions.
• PKA har investeret ca. 17,8 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 2,6 mia. kr. i udenlandske ejendomme.

Om SustainSolutions
• SustainSolutions tilbyder fuldt finansierede energibesparende løsninger inden for ventilation, solceller, LED belysning og varme til almene-, andels- og ejerboliger samt offentlige og private virksomheder og institutioner.
• Energibesparelsen ligger ofte mellem 10-20 pct. af ejendommens samlede energiforbrug, og besparelsen bruges til at afdrage energirenoveringen, der typisk er tilbagebetalt på 5-8 år.
• Læs mere på http://www.sustainsolutions.dk/ 

Kontakter

Michael Dam Andreasen, presse- og kommunikationskonsulent, PKA
+45 3113 2310
dam@pka.dk


Christian Niepoort, adm. direktør, SustainSolutions
+45 2960 9171
cn@sustainsolutions.dk

Billeder

Information om PKA

PKA
Tuborg Boulevard
2900 Hellerup

39 45 45 45

Følg pressemeddelelser fra PKA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PKA

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye