PKA sænker omkostningerne markant

Del

PKA’s 270.000 medlemmer kan hver især nøjes med at betale 400 kr. i gennemsnit i administrationsomkostninger i 2016. Omkostningerne er faldet med 25 pct. på fem år.

På bare fem år er de gennemsnitlige administrationsomkostninger pr. medlem i PKA faldet med 132 kr. Fra 532 kr. i 2011 til 400 kr. i 2016. Det svarer til 25 pct., som PKA har barberet af omkostningerne på ganske få år.

Administrerede direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, fremhæver fusioner og effektivitet som årsager til, at PKA løbende er i stand til at reducere omkostningerne så markant.

”Vi er på få år gået fra otte til nu tre pensionskasser i PKA, og et af målene ved fusionerne har klart været at sænke omkostningerne gennem stordrift, synergi og effektivitet ikke mindst via vores administrationsselskab Forca. Og det er lykkedes,” siger Peter Damgaard Jensen og tilføjer, at selvom PKA får tilbagebetalt moms fra skat, så er det ikke det, der rykker ved det overordnede billede.

”Vi arbejder løbende på at forbedre de administrative systemer og de digitale muligheder. Det er glædeligt, at vores indsats for at finde nye, bedre og mere effektive måder at yde service på nu giver kontante resultater til medlemmerne," siger Peter Damgaard Jensen.

Udover reduktionen i omkostningerne kan mange af PKA’s medlemmer også se frem til en forhøjelse af pensionerne i 2016, idet PKA har meddelt, at medlemmerne får 4,8% i rente.

Om PKA
PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser primært inden for social- og sundhedssektoren. PKA har 270.000 medlemmer og en samlet formue på 215 mia. kr.

Kontakter

Pressechef Thomas B. Knudsen, 26184573

Information om PKA

PKA
Tuborg Boulevard
2900 Hellerup

39 45 45 45

Følg pressemeddelelser fra PKA

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra PKA