PKA går ind på privatmarkedet

Del
Privatansatte og selvstændige inden for social- og sundhedsområdet kan nu få pensionsordning i PKA.

Over de seneste år har der været en stigning i antallet af privatansatte og selvstændige inden for social- og sundhedsområdet. Samtidig skifter ansatte i højere grad mellem at være ansat i den offentlige sektor og i det private. På baggrund af den udvikling åbner PKA nu for privatansatte og selvstændige med tilknytning til social- og sundhedsområdet. Det giver dem adgang til de samme fordele som PKA’s nuværende medlemmer.

Fleksibel pension til alle behov
Medlemsdirektør i PKA, Tomas Frydenberg, ser frem til at tilbyde høje afkast, lave omkostninger og fleksible pensionsprodukter til alle inden for social- og sundhedsområdet.

”PKA er for alle inden for social- og sundhedsområdet, og vi har en klar ambition om at levere pensionsprodukter, der matcher alle behov – uanset om man er offentligt ansat, privatansat eller selvstændig,” siger Tomas Frydenberg og tilføjer:

”PKA har i en årrække leveret et af markedets bedste afkast og laveste omkostninger. Vores fleksible produkter giver mulighed for at skræddersy pensionsordningen til den enkeltes behov,” siger Tomas Frydenberg.

Samme muligheder til alle
Hos de faglige organisationer i PKA-samarbejdet er der et fælles ønske om, at alle inden for social- og sundhedsområdet har muligheder for at få en robust pensionsopsparing i PKA.

For Benny Andersen, forbundsmand for Socialpædagogernes Landsforbund og bestyrelsesmedlem i PKA, er det vigtigt, at PKA også tager ansvar for det voksende antal privat-ansatte og selvstændige og bidrager til, at de også kan spare op til alderdommen på PKA’s fordelagtige vilkår.

”PKA har stor viden om pensionsordninger, der er målrettet ansatte på social- og sundhedsområdet. Jeg er sikker på, at det nye tilbud vil få flere på privatmarkedet til selv at spare op til pensionslivet hos PKA,” siger Benny Andersen.

Fakta: PKA’s pensionstilbud til privatmarkedet
• Det nye pensionstilbud er målrettet privatmarkedet inden for social- og sundhedsområdet.
• Pensionsproduktet giver den enkelte en tryg og robust økonomi til pensionsalderen.
• Over en årrække har PKA givet et af markedet højeste kontorenter, og i 2017 er kontorenten 5 pct.
• Der skal ikke afgives helbredsoplysninger.

Om PKA
• PKA administrerer tre pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet og har en samlet formue på ca. 250 mia. kr.
• PKA har 275.000 medlemmer.

Kontakter

Michael Dam Andreasen
Kommunikationsmedarbejder
dam@pka.dk
3113 2310

Billeder

Information om PKA

PKA
Tuborg Boulevard
2900 Hellerup

39 45 45 45

Følg pressemeddelelser fra PKA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PKA

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye