PKA bag milliardfinansiering til ny københavnsk bydel

Del
Med en finansiering på 1,2 mia. kr. fra PKA kan byggeriet af ca. 430 lejligheder og 40 rækkehuse på Enghave Brygge i Sydhavnen gå i gang.

Byggeriet af 430 lejligheder og 40 rækkehuse i bydelen Enghave Brygge i Københavns Sydhavn, kan nu gå i gang, efter at PKA har indgået aftale om en finansiering på 1,2 mia. kr. til udvikling af det nye område. Bag projektet står NPV som udvikler og NREP som kapitalpartner, mens arkitekterne er Kasper Danielsen Arkitekter. Det 50.500 m2 store boligprojekt er beliggende på Engholmene, der er en del af Enghave Brygge.

Boligprojektet bygges på tre af 11 ny anlagte kunstige øer i den nye københavnske bydel, der forbinder Vesterbro med Københavns Havn.

”Med den store tilflytning til København er det nødvendigt at udvikle nye bydele og skabe rekreative områder. Med lånet er vi med til at realisere et unikt boligprojekt på en god beliggenhed, videreudvikle Sydhavnen og skabe boliger til de mange tilflyttere,” siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Nikolaj Stampe understreger, at finansieringsaftalen sikrer et attraktivt afkast til medlemmerne, og at der med de allerede solgte boliger på projektstadiet er en god sikkerhed under byggeriet.

Kanaler midt i byen
PKA finansierer to boligøer med lejligheder og en boligø med rækkehuse. Den første boligø, Myrholm, havde salgsstart for 6 måneder siden, og der er allerede solgt 66 lejligheder på projektstadiet. Myrholm forventes indflytningsklar i løbet af 2018, mens de to øvrige boligøer forventes indflytningsklare i 2019.       

”Projektet er kendetegnet ved at samtlige beboere får vandudsigt. De store promenader og brede kanaler er med til at give luft og liv. Med Islands Brygge og Vesterbro som direkte nabo bor man midt i byen og samtidig midt i havnen,” udtaler Kim Lautrup, partner i NPV.

Læs mere om projektet på www.engholmene.dk

Om Enghave Brygge
Engholmene er en del af Enghave Brygge, der er beliggende i Københavns Sydhavn. Enghave Brygge består af 11 ny anlagte øer og forventes at være fuldt udviklet om 8-10 år. Når området er fuldt udviklet vil det rumme ca. 2.600 boliger og 1.600 arbejdspladser. Derudover vil Enghave Brygge også indeholde en metrostation, dagligvarebutikker, daginstitutioner, restauranter og caféer.

Fakta om finansieringen
PKA stiller en kreditramme på 1,2 mia. kr. til rådighed, som der er stillet stor sikkerhed for. Finansieringsaftalen betyder, at udviklingsprojekterne på de tre boligøer på Engholmene, hvor der er byggeretsgivende lokalplan, er finansieret, når de igangsættes. PKA’s engagement er således begrænset til at være finansieringskilde under opførelsen, mens NPV varetager udvikling og salg af boligerne.

Om PKA
• PKA administrerer pensioner for tre pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet.
• PKA har 275.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 250 mia. kr.
• PKA har investeret ca. 17,8 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 2,6 mia. kr. i udenlandske ejendomme.

Om NPV
NPV er en del af Gribskov-koncernen og er projektudvikler på seks af Enghave Brygges 11 nye boligøer. De seks øer betegnes samlet Engholmene og rummer samlet mere end 1.000 boliger. De første boliger er indflytningsklare i foråret 2017. NPV har de senere år udviklet flere projekter på Amager Strandpark, ligesom selskabet også står bag udviklingen af indkøbscenteret BIG i Herlev i samarbejde med NREP.

Kontakter

PKA
Michael Dam Andreasen, kommunikationsmedarbejder
+45 31132310
dam@pka.dk


NPV
Jens Schaumann, adm. direktør
+45 40620113
js@npv.as

Billeder

Information om PKA

PKA
Tuborg Boulevard
2900 Hellerup

39 45 45 45

Følg pressemeddelelser fra PKA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PKA

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye