Pionér inden for epidemiologisk forskning belønnes med pris

Merete Osler fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, har pioneret den danske epidemiologiske forskning på et højt internationalt niveau med et særligt fokus på ulighed i sundhed og en forståelse af de bagvedliggende årsager til denne ulighed.

Dette bidrag har været medvirkende til at gøre Danmark til absolut verdensførende inden for epidemiologisk forskning, og at vi i dag har etableret store kohorter til undersøgelser af sammenhænge mellem helbred og alt fra uddannelse og opvækst til fødselsvægt og rygevaner.

For sit mangeårige arbejde med at cementere Danmark som foregangsland inden for epidemiologisk forskning modtager professor og overlæge Merete Osler nu Marie & August Krogh Prisen 2022.

»Jeg er meget beæret over at modtage prisen og også glad for, at prisen går til en forsker inden for epidemiologien, som jeg har arbejdet med det meste af min karriere. Det er et forskningsområde, som er fantastisk at arbejde inden for i Danmark,« siger Merete Osler, der har sin hovedansættelse ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Marie & August Krogh Prisen tildeles hvert år en fremragende dansk, sundhedsvidenskabelig forsker. Prisen, der uddeles af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, udgør 1,5 mio. kr., hvoraf de 1.250.000 kr. er øremærket til forskning, mens 250.000 kr. går til forskeren personligt.

Fra de Lægevidenskabelige Selskaber er der ingen tvivl om, at Merete Osler er den rette modtager af prisen i år:

»Der bliver taget alt for få favntag med den sociale ulighed i sundheden, men det er i hvert fald ikke Merete Oslers skyld. Hendes forskning på området er ikke blot på et højt internationalt niveau, hendes resultater er også vigtigere end nogensinde, og jeg håber inderligt, at både politikere og de ansvarlige i sundhedsvæsenet sætter sig ind i mekanismerne og bruger Merete Oslers viden til at knække kurven,« siger Susanne Axelsen, der er formand for Lægevidenskabelige Selskaber og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Særligt fokus på sociale forhold i sundhed
Merete Oslers karriere har budt på mange bidrag til videnskaben, hvilket hendes flere end 350 internationale videnskabelige artikler også vidner om.

Blandt højdepunkterne er etableringen af forskellige databaser til undersøgelser af sammenhænge mellem helbred og opvækst.

Blandt andet viste hendes tidlige forskning med data fra store befolkningsundersøgelser i Glostrup, at socialt dårligt stillede danskere har højest risiko for at dø, men at livsstil, socialt netværk og geografi ikke kan forklare hele sammenhængen.

»Disser studier viste blandt andet, at der sker noget tidligt i barndommen, som sætter sig spor i helbredet resten af livet. Den form for viden er vigtigt at få frem, hvis vi har en ambition om, at der skal være lighed i sundhed for danskerne,« forklarer Merete Osler.

Stablet flere kohorter på benene
Merte Osler har også været med til at etablere flere undersøgelseskohorter, der har bidraget til større forståelse af sammenhænge mellem opvækst, barndom, ungdom og helbred senere i livet.

En internationalt anerkendt kohorte er den danske sessionskohorte med data fra flere end 700.000 danske mænd, der var til session i perioden fra 1939 til 1959. Den har Merete Osler været med til at få digitaliseret, så data i dag danner grundlag for flere interessante forskningsprojekter. Blandt andet har data fra denne database været brugt i undersøgelser af betydning af overvægt i ungdommen for risikoen for helbredsproblemer senere i livet samt til nye undersøgelser af, hvilke faktorer der har betydning for fald i kognitiv funktion og udvikling af demens.

I de senere år har Merete Oslers forskning haft fokus på psykisk sygdom, og hvordan man begrænse disse patienters helbredsmæssige udfordringer og forbedre behandling.

»Hvis vi drømmer om at forebygge eller reducere forskellige helbredsproblemer, skal vi kende til årsagerne og kunne forklare sammenhængene. Tidligt i min karriere var jeg måske naiv og troede, at hvis vi fortalte folk, at det var usundt at ryge, ville de fleste holde op med at ryge. I dag kan vi se, at det er meget mere komplekst, og at opvækst og sociale forhold spiller et meget større rolle, som vi er nødt til at forstå, hvis vi vil have lighed i sundhed for alle,« siger Merete Osler.

Om Marie & August Krogh Prisen

Marie & August Krogh Prisen blev oprettet i 1969 og tildeles hvert år en fremragende dansk, sundhedsvidenskabelig forsker. Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber og er på 1,5 mio. kr. – opdelt i 250.000 kr. som en personlig pris og 1.250.000 kr. til prisvinderens forskning. Bestyrelsen i Lægevidenskabelige Selskaber fungerer som priskomité, og pengebeløbet doneres af Novo Nordisk Fonden. Medlemsorganisationerne i Lægevidenskabelige Selskaber kan indstille kandidater til prisen.

Om Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) er paraplyorganisation for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark og repræsenterer godt 25.000 medlemmer. LVS’ formål er at fremme dansk lægevidenskab og varetage de overordnede interesser for selskaberne i forhold til de centrale sundhedsmyndigheder og den nationale sundhedspolitik og i øvrigt fremme kendskabet til dansk lægevidenskab og lægevidenskabelig forskning i offentligheden. Organisationen blev grundlagt i 1919 som Dansk Medicinsk Selskab.