Pinsetrafikken bliver mest mærkbar i sommerhusområder
25.5.2023 08:55:00 CEST | Vejdirektoratet | Nyhed

Pinsens første udrejsetrafik forventes at sætte ind fredag eftermiddag og vil derfor blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik, hvilket kan skabe tæt trafik og forsinkelser. Det vil hovedsageligt give udfordringer i tidsrummet kl. 14.00-19.00. Ligeledes kan der lørdag 27. maj i tidsrummet kl. 11.00-14.00 opstå tæt trafik flere steder i landet.
Trafikken vil først og fremmest bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej og via rute 21 mod Sjællands Odde.
Vejdirektoratets forventninger til hjemrejsetrafikken er, at den vil toppe 2. pinsedag mandag 29. maj i tidsrummet kl. 12.00-16.00. Trafikken vil denne dag bevæge sig fra vest mod øst via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen og ad rute 21 fra Sjællands Odde.
Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører udenfor de nævnte tidsrum.
Vejarbejde på E45 og E20
På to af de strækninger, der forventes at give mest trafik i pinseferien, bliver der lige nu udført vejarbejde, hvilket medfører en øget risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.
For trafikanter på E45 Østjyske Motorvej gælder det om at være opmærksom på, at der er vejarbejde mellem afkørsel 55 Horsens N og afkørsel 54 Ejer Bavnehøj. Der bliver arbejdet i begge retninger, hvorfor kørsel foregår på indsnævrede vejbaner og med en hastighedsgrænse på 80 km/t.
Trafikanter på E20 Fynske Motorvej skal være opmærksomme på, at der mellem afkørsel 54 Vissenbjerg og afkørsel 56 Ejby ligeledes bliver udført vejarbejde. Her er der to farbare spor i begge retninger, og hastighedsgrænsen er sat ned til 80 km/t.
Øget trafik i sommerhusområderne
Vejdirektoratet forventer, at der generelt vil være øget trafik til og fra de større sommerhusområder rundt om i landet.
Det gælder især sommerhusområderne langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland. Forvent derfor også tæt trafik på de større rejsedage på rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 40 mod Skagen og rute 21 mod Sjællands Odde.
Tjek trafiksituationen inden du kører
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser. Risikoen er naturligt nok større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet anbefaler trafikanter at holde sig orienteret om den aktuelle trafiksituation på ruten både før og under køreturen. Det kan man gøre ved at gå ind på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik under sin køretur. Begge steder vil man løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå uheldige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan man måske nå at ændre denne eller afrejsetidspunktet.
Gode råd til trafikanter:
- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
- Sæt ekstra tid af til din rejse.
- Hold god afstand til de forankørende.
- Hav vand med i bilen.
- Lyt til P4 Trafik under din tur.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Reparation af fuge på Vejlefjordbroen hen over weekenden20.2.2026 12:00:09 CET | Nyhed
Der er opstået en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet skal reparere fugen i motorvejens sydgående spor hen over weekenden. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem i dag - fredag den 20. februar - og mandag den 23. februar for at genere trafikanterne mindst muligt.
Vejdirektoratet laver boringer mellem Ålbæk og Skagen19.2.2026 13:41:13 CET | Pressemeddelelse
De geotekniske undersøgelser forud for udbygningen af vejen mellem Ålbæk og Skagen igangsættes denne uge.
8 millioner kubikmeter jord danner fundamentet for ny jernbane på Vestfyn19.2.2026 12:56:08 CET | Pressemeddelelse
Når man bygger en højhastighedsbane, begynder arbejdet ikke med skinner og tog. Det begynder i jorden.
Kom til informationsmøde om ny motorvej mellem Billund og Give19.2.2026 10:43:32 CET | Presseinvitation
Efter Folketingets vedtagelse af Midtjyske Motorvej inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om den kommende motorvej mellem Billund og Give. Mødet finder sted mandag den 9. marts klokken 16-19 og kan desuden følges online.
Nye veje ved E45 Aarhus Nord – Trafikanter skal køre modsat det de plejer17.2.2026 14:49:52 CET | Pressemeddelelse
Onsdag morgen den 18. februar åbner Vejdirektoratet nye motorvejsramper i nordgående retning på E45 Østjyske Motorvej ved Motorvejskryds Aarhus N. Fremover skal trafikanter køre modsat, end hvad de plejer, for at komme mod henholdsvis Djurslandsmotorvejen og <46> Hinnerup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

