Piger kan blive klogere på IT i deres efteråsferie
Igen i år afholder Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet IT-Camp for piger i skolernes efterårsferie. IT-Camp for piger er et gratis tilbud til piger, i gymnasiet eller på sabbatår, som interesserer sig for innovation, teknologi, matematik og design.
For 11. gang sørger frivillige studerende for at deltagerne får en smagsprøve på, hvad IT-uddannelserne, Datalogi og IT-produktudvikling på Aarhus Universitet, kan byde på. Dette vil blandt andet ske gennem spændende oplæg, workshops, øvelser og møder med rollemodeller og spændende IT virksomheder.
Der er ingen krav til deltagernes IT kompetencer, så længe man møder op med godt humør og masser af gåpåmod kan se frem til tre inspirationsfyldte og lærerige dage.
”Alt i alt ønsker vi at give pigerne en god oplevelse, et større netværk samt vise dem at IT bestemt også er noget for piger!” udtaler Nicklas Vedsted Knudsen, som er med til at arrangere IT-Camp for piger.
IT branchen lider af akut mangel på uddannede IT specialister, og Institut for datalogi arbejder derfor målrettet med at få flere kvinder til at fange interesse for faget, hvilket årets optag af nye bachelorstuderende bevidner om. Optaget af kvinder på it-uddannelserne på Aarhus Universitet er nemlig steget med 31 procent siden 2016.
”It-branchen har behov for at vi uddanner flere, og hvis vi kun rekrutterer fra den ene halvdel af befolkningen, så kan vi ikke imødekomme deres behov. Så vi er rigtig glade for, at kvinderne har fået øjnene op for it-uddannelserne som en god karrieremulighed”, siger Institutleder Kaj Grønbæk, Institut for datalogi, Aarhus Universitet.
Det er gratis at deltage i IT-Camp for piger, hvor både kost og logi er sponsoreret af danske IT-virksomheder. IT-Camp for piger, der er arrangeret af frivillige studerende, finder sted i Aarhus den 16-18 oktober 2019. Tilmeldingen er nu åben via http://www.itcamp.dk/tilmelding.html
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kan arrangørerne kontaktes på e-mail: pr@itcamp.dk.
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet: Science and Technology
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet uddanner bachelorer og kandidater i datalogi og IT produktiudvikling. Instituttets forskere arbejder både med teoretisk og anvendelsesorienteret datalogi.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology
Smart, selvforsynende sensorplaster skal gøre op med rust-regning på 17 billioner kr.6.12.2019 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regningen for korrosion løber årligt op i ca. 3 pct. af bruttoverdensproduktet, BVP, og der er derfor et stigende internationalt fokus på monitorering af infrastruktursprojekter. Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, er i færd med at udvikle et smart plaster, der kan skære en stor del af rust-regningen.
Ung, dansk forsker vil forbedre AI- og krypterings- algoritmer25.11.2019 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal lektor i datalogi Kasper Green Larsen udvikle en større forståelse af de mest sikre og effektive krypterings- og machine learning-algoritmer
133 år gammel dansk familievirksomhed klar til robotter22.11.2019 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Jydsk Emblem Fabrik A/S i Malling fremstiller medaljer, pokaler, emblemer, navneskilte og uniformstilbehør. Nu vil den familieejede virksomhed have kollaborative robotter, der arbejder sammen med de ansatte, og det sker i samarbejde med ingeniører fra Aarhus Universitet.
Jul i Væksthusene21.11.2019 09:59:59 CET | Pressemeddelelse
Tag en pause fra juletravlheden og giv plads til den ægte julestemning i Væksthusene. Hele familien kan gå på opdagelse og finde julens planter og krydderier. Efter lukketid kan man tage på rundvisningen "Smag på julen i Væksthusene". Hver weekend kan man møde væksthusnissen, der fortæller om udvalgte juleplanter.
Flere studiepladser er nødvendigt, hvis vi vil imødekomme erhvervslivets IT-behov19.11.2019 14:03:50 CET | Pressemeddelelse
I en artikel i Magisterbladet efterspørger Rektor for IT-Universitetet Martin Zachariasen flere studiepladser. Institutleder Kaj Grønbæk fra Institut for datalogi ved Aarhus Universitet er enig, men understreger at flere studiepladser ikke alene løser problemet.
Unge kvinder er vilde med IT og teknologi12.11.2019 10:13:30 CET | Pressemeddelelse
I år var det 14. gang Institut for datalogi på Aarhus Universitet slog dørene op til IT Camp for piger. I år har der været en kæmpe interesse for at skifte efterårsferie ud med IT camp, og med 55 deltagere fra hele landet kan arrangørerne melde om deltagerrekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum