Det Kongelige Teater

Pigen fra Vesten

Del
Puccinis perle, Pigen fra Vesten, bliver for første gang nogensinde sat op på Det Kongelige Teater

Operaen, Store Scene | Premiere 10. november 2017 kl. 19.30
Spilleperiode: 10. nov. 2017 - 26. jan. 2018

Stærke kvinder, kærlighed mod alle odds, migration og kampen for overlevelse er omdrejningspunkterne i Puccinis mesterværk af en opera om Pigen fra Vesten.

I vores del af verden er det ikke en problematik, der er fremmed, fordi vi selv har været i en situation, hvor vi var så fattige eller hvor udsigterne var så små i forhold til at få et job og forsørge sine børn, at man hellere ville tage over på den anden side af Jorden uden at ane, hvad der ventede eller hvordan det liv var. På den måde er det jo en problematik, som altid har eksisteret. Den har bare fået en anden aktualitet, fordi vi lige pludselig er blevet et af de steder, hvor det er attraktivt at rejse til. Pigen fra Vesten har mere end hundrede år på bagen, men indeholder på den måde en historie, som er ret moderne.

Instruktøren Christoffer Berdal har før arbejdet med lignende temaer.  'Jeg kan genkende meget af det, fordi jeg har arbejdet sammen med irakiske og palæstinensiske flygtninge i en mere eller mindre permanent flygtningelejr i Jordan, som nærmest var en by, fordi den havde eksisteret så længe. Den her puls af, at man er det her sted og på en vis måde er man der midlertidigt, fordi man vil gerne væk igen. Men måske har man lige pludselig været der … De her unge flygtninge var tredje generation, der var født i den her flygtningelejr. Men alligevel var det jo ikke … man var på gennemrejse. Det var ikke der, man drømte om at man skulle ende. Så det skaber også en mærkelig rastløshed. ”Jeg er her, men hvis jeg bare får tjent penge nok, så kan jeg måske rejse om et halvt år”. Men så havde jeg alligevel ikke helt tjent penge nok, og så var jeg der stadig efter et år. Den rastløshed, det afstedkommer, stresser jo folk ad helvede til. Hvis vi ikke ville kunne gå hjem i vores lejlighed eller værelse eller hvad vi nu har, og lukke døren,´forklarer Christoffer Berdal.

Han fortsætter: 'Man snakker om det her om, at det er vigtigt at mennesket har sit eget rum, og det tror jeg meget på. Det er jo også noget af den situation. Jeg så nogle billeder for nylig af nogle polske håndværkere, som boede i en kælder i et hus de var ved at istandsætte. Det må jo skabe nogle spændinger. Der kan jo være mange grunde til, at de er i den situation. Det behøver vi jo ikke gå ind i. Den situation er bare ikke specielt tryghedsskabende andet end at de forhåbentlig kan tjene en masse penge, tænker de, og have meget få leveomkostninger.'

Pigen fra Vesten er en opera i tre akter af Giacomo Puccini; Guelfo Civinini (1873-1954) og Carlo Zangarini (1874-1943) har skrevet librettoen efter skuespillet The Girl of the Golden West (1905) af David Belasco (1853-1931).

Det var Metropolitan-operaen, der bestilte operaen, og derfor ville Puccini gerne finde en amerikansk historie, og endte så med skuespillet, ”The Girl of the Golden West”. Den foregår blandt guldgravere i Californien. I Operaens nye version er handlingen rykket frme til nutiden. Sangerne synger om Californien, men det kan i princippet være over alt, hvor man tager hen for at tjene en masse penge med en form for farligt arbejde.

Operaen blev uropført på Metropolitan Opera i New York i 1910 med Arturo Toscanini som dirigent og blev en stor publikumsucces. Først i slutningen af 1900-tallet fik den sin velfortjente plads på det europæiske operarepertoire.

Tiltrædende chefdirigent Alexander Vedernikov dirigerer her sin første Opera på den store scene efter det blev kendt, at han skal stå i spidsen for Det Kongelige Kapel. Og i hovedrollerne er bl.a. Johan Reuter, Ann Petersen og Niels Jørgen Riis.

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye