Ph.d.-forsvar: Patienter med demens får dårligere pleje på landets hospitaler end andre
Den 2. juli forsvarer Anders Møller Jensen sin ph.d. om pleje af patienter med demens under hospitalsophold. Han er tilknyttet VIAs Program for demens under Forskningscenter for sundhed og velfærdsteknologi, og indskrevet ved Syddansk Universitet hvor han har skrevet sin ph.d. med titlen: "Caring for patients with dementia in the acute setting – Aqualitative study of patients with Alzheimer’s disease admitted to hospital".
Baggrunden for Anders Møller Jensens ph.d. er, at flere og flere ældre udvikler demens grundet en højere levealder. Det lægger pres på social- og sundhedssektoren, og allerede nu kan personalet på landets hospitaler mærke udfordringen.
Tal fra OECD viser, at patienter med demens har lavere udbytte af en hospitalsindlæggelse, sammenlignet med patienter uden demens, og de er dyrere at behandle. Med udsigt til at der bliver flere patienter med demens, sætter hans forskning fokus på, at det er påkrævet at finde bedre måder at behandle denne gruppe patienter på hospitalerne.
Han har undersøgt, hvordan personalet håndterer situationen, når mennesker med demens bliver indlagt, og konkluderer, at det er svært for personalet at give patienten en målrettet og personcentreret pleje og behandling. Personalet savner viden om patienten og bruger tid på at indsamle den samme information flere gange, uden det nødvendigvis forbedrer plejen. Det fjerner fokus fra kontakten med patienten og giver dårligere mulighed for at yde en god behandling.
”Det der har overrasket mig mest er, hvor meget sværere helt almene sygeplejeopgaver bliver i det øjeblik, hvor en patient har demens. Jo mere udtalt demensen er, jo sværere får personalet ved at håndtere plejen,” fortæller Anders Møller Jensen om resultaterne i sin ph.d.
Patienter er utrygge
Anders Møller Jensens analyse viser, at mennesker med demens ofte er utrygge ved indlæggelsen, og personalet har svært ved at imødekomme deres sociale og psykiske behov. Denne gruppe af patienter har svært ved at huske informationerne, hvilket gør det svært for dem at deltage aktivt i plejen. Nogle patienter resignerer, andre kæmper for at bevare eller opnå kontrol.
Hans interviews afdækker, at personalet finder det vanskeligt at sørge for plejen af patienter med demens under en hospitalsindlæggelse. En del af personalet oplever en række nederlag ved plejen af patienterne og har en oplevelse af, at demensomsorg på hospitaler næsten er umulig. Andre finder det professionelt udfordrende og berigende, når omsorgen lykkes.
”Jeg håber, mine resultater kan bidrage til at udvikle et mere demensvenligt hospitalsvæsen. Blandt andet ved at forstå, hvordan hospitalspersonalet former sit syn på plejen af mennesker med demens, og hvordan patienten oplever indlæggelsen,” siger Anders Møller Jensen.
Han har beskrevet sine resultater i fire videnskabelige artikler, der indeholder analyse af en typisk plejesituation under indlæggelse, samt en formidling af personalets og patienters respektive oplevelser i forhold til plejen og omsorgen under hospitalsindlæggelsen.
Kontakt
Anders Møller Jensen
E: amj@via.dk
T: +45 87 55 17 03
Følg forsvaret på Zoom
Følg Anders Møller Jensens forsvar af sin ph.d. Der foregår 02. juli 2021 kl. 14:00 via zoomlinket her:
https://viadk.zoom.us/j/66660502191?pwd=NmxyYkEzV1o2REVMZDlwOWVrT3dPZz09
Læs mere
Læs mere om forsvaret og eksaminatorerne (pdf)
Læs beskrivelsen af projektet (pdf)
Læs beskrivelsen af ph.d. projektet på Syddansk Universitet:
https://open.rsyd.dk/OpenProjects/openProject.jsp?openNo=163&lang=da
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College vil samle læreruddannelserne i Skive, Nr. Nissum og Holstebro9.4.2024 12:01:54 CEST | Pressemeddelelse
Efter en årrække med vigende søgning er antallene af studerende på VIAs læreruddannelser i den vestlige del af regionen blevet så lave, at det fremover vil gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Derfor fremlægger VIAs ledelse nu en plan, der samler de tre udbud på VIAs campus i Holstebro.
170 ansøgere har VIAs uddannelser i Randers øverst på ønskelisten16.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt har VIAs uddannelser i Randers modtaget 170 førsteprioritetsansøgninger i kvote 2. Det er syv procent færre end sidste år. Der er brug for flere ansøgere, hvis søgningen skal matche arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Fra i år udbydes også uddannelsen til bygningskonstruktør i Randers.
Færre vil læse i Ikast15.3.2024 16:59:03 CET | Pressemeddelelse
I Ikast er der fald i antallet af ansøgninger til dette års kvote 2. Ifølge VIAs prorektor Gitte Sommer Harrits, er det bekymrende for samfundet med et arbejdsmarked, der skriger på blandt andet pædagogfaglig arbejdskraft.
22 ansøgninger til læreruddannelsen i Nørre Nissum15.3.2024 16:45:29 CET | Pressemeddelelse
Da klokken slog 12 fredag den 15. marts udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. Læreruddannelsen i Nørre Nissum har modtaget 22 førsteprioritetsansøgninger, hvilket er et fald i forhold til sidste år.
2.508 har søgt VIAs uddannelser i Aarhus som første prioritet15.3.2024 16:38:19 CET | Pressemeddelelse
Flere ansøgere gennem kvote 2 har valgt en af VIAs uddannelser i Aarhus som deres førsteprioritet i år. Det gælder særligt for uddannelserne til sygeplejerske og eksportingeniør. Men andre uddannelser i Aarhus oplever en faldende søgning. Det gælder fx uddannelsen til socialrådgiver og fysioterapeut.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum