PFAS-stoffer kan stoppe amning
I det seneste år har der været særligt fokus på PFAS, fordi borgere i Korsør er blevet massivt eksponeret gennem forurenet kød fra køer, der har græsset nær en brandstation.
Perfluorerede stoffer (PFAS) er kunstigt fremstillede kemikalier, der bruges som fedt- og vandafvisende imprægnering i blandt andet køkkenudstyr, fødevareemballage, tøj, møbler og brandslukningsskum.
Stofferne er svære at nedbryde, og de ophobes derfor i miljøet. De har vist sig at have sundhedsskadelige effekter hos mennesker, hvor de blandt andet påvirker immunsystemet og metabolismen.
Ammestop skyldes ikke kun psyken
Stort set alle danskere er udsat for mindre mængder af disse kemikalier, og forskere fra Syddansk Universitet har nu vist, at selv relativt små mængder PFAS kan være med til at hæmme kvinders amning.
-Vores fund er vigtige, fordi vi allesammen er udsat for PFAS. Disse kemikalier ophobes i vores kroppe og har skadelige effekter på vores sundhed, fortæller Amalie Timmermann, adjunkt ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
-Mange kvinder oplever, at de ikke kan få amningen til at lykkes, og tidligt ammestop tilskrives ofte psykologiske faktorer. De er uden tvivl er vigtige, men ikke de eneste.
”Amning er en sårbar funktion, som bliver påvirket af miljøfaktorer
Det er endnu uvist hvordan PFAS påvirker amningen, men eksperimentelle studier i mus har vist, at PFAS kan påvirke udviklingen af brystkirtelvævet, og det er muligt at det samme gør sig gældende for mennesker. Uanset årsagen viser studiet, at jo mere PFAS, kvinderne havde i blodet, jo større tendens havde de til at opgive at amme.
-Vores forskning kan være med til at understrege, at ikke alle mødre KAN amme, selvom de har gode intentioner og støtte fra familie og sundhedspersonale. Amning er en sårbar funktion, som bliver påvirket af miljøfaktorer.
Amning er vigtig
Forskerne analyserede blodprøver for PFAS blandt gravide kvinder i Odense Børnekohorte. Kvinderne gav oplysninger om amningens varighed i ugentlige sms-beskeder og i spørgeskemaer tre og atten måneder efter fødslen. Forskerne fandt, at kvinder med højere niveauer af PFAS i blodet var 20% mere tilbøjelige til at stoppe amningen tidligt.
-Amning er vigtig for at fremme både børns og mødres sundhed, og når amningen hæmmes, kan det derfor have langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser, fortæller Amalie Timmermann.
Svært at undgå PFAS
Da PFAS er i en lang række hverdagsprodukter, kan det være svært at undgå at blive eksponeret. Som forbruger kan man dog altid efterspørge sko, tøj og møbler der ikke er imprægneret.-Derudover er det i høj grad et samfundsanliggende at minimere brugen af PFAS samt at få kortlagt forurenede områder, mener Amalie Timmermann.
Forbrugerrådet Tænk Kemi har en række råd til at udgå PFAS: https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/fluorstoffer-tips-til-undgaa-dem.
Fakta om studiet:
- Studiet er udført i et samarbejde mellem forskere fra Forskningsenheden for Miljømedicin på Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet.
Amalie Timmermann udførte studiet, mens hun var ansat i Forskningsenheden for Miljømedicin. Hun er siden flyttet til Statens Institut for Folkesundhed. - Studiet omfatter 1300 kvinder fra Odense Børnekohorte.
- 5 typer af PFAS blev målt i en blodprøve taget under graviditeten.
- Ammelængde blev oplyst via sms’er og spørgeskemaer.
- Hver fordobling i PFAS-mængden gav en 20% højere risiko for at stoppe amningen på ethvert givet tidspunkt.
Studiet er publiceret i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, læs artiklen her.
Kontakter
Amalie Timmermann
Adjunkt, Statens Institut for Folkesundhed
e-mail: atimmermann@health.sdu.dk
mobil: 31690910
Marianne Lie BeckerJournalistSUND Kommunikation
Tlf:+4521261926mlbecker@health.sdu.dkLinks
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU-forskere vil udvikle nyt supermateriale til robotter24.4.2024 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt europæisk forskningsnetværk arbejder forskere fra bl.a. Syddansk Universitet på at udvikle bløde materialer til robotter, som kan ændre form og struktur ved hjælp af magnetisme. Det kan f.eks. bruges til robotfødder og gøre robotterne væsentligt bedre til at bevæge sig på forskellige underlag, ligesom det vil kunne forbedre gribere på industrirobotter.
Tekstbeskeder skal hjælpe borgere mellem 55 og 80 år med at reducere alkoholforbruget22.4.2024 14:00:14 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt vil forskere teste, om beskeder fra en app kan virke som motivation til at drikke mindre.
SDU får ny psykologiuddannelse i Esbjerg19.4.2024 10:19:14 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det officielt, at Syddansk Universitet fra sommeren 2025 starter en ny uddannelse i psykologi på campus i Esbjerg. Så nu skal der gøres klar, så 75 studerende kan starte op næste år. Det er et resultat af et stærkt samarbejde mellem Education Esbjerg og SDU og med stor opbakning fra Esbjerg Kommune, lokale fonde og erhvervslivet.
Hvordan hjælper vi dem, der ikke selv kan få børn?17.4.2024 11:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling - og perspektiver og muligheder i fremtiden.
Professor i sundhedsøkonomi med fokus på almen praksis12.4.2024 08:48:10 CEST | Pressemeddelelse
Line Bjørnskov Pedersen er udnævnt til professor i sundhedsøkonomi ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun er tillige ansat ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Esbjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum