PFA, PensionDanmark og Andel indleder samarbejde med Nykredit om finansieringsløsning til energiø i Nordsøen

Konsortiet bag energiøen VindØ indleder samarbejde med Nykredit. Det er forventningen, at det foreningsejede realkreditselskab vil bidrage til planlægningen af kapital- og finansieringsstrukturen samt levere en betydelig del af fremmedkapitalen baseret på udstedelse af realkreditobligationer. Dette flugter godt med VindØ-konsortiets langsigtede investeringshorisont.
Nykredits stærke rådgivningskompetencer inden for energi og infrastruktur samt vedholdende fokus på samfundsansvar og grønne løsninger skaber optimale forudsætninger for et godt samarbejde omkring fremtidens energiøer – ikke kun i Danmark, men også internationalt.
”Danmark skal også i fremtiden være et grønt foregangsland. Derfor har vi et stærkt ønske om at bringe vores kompetencer i spil og vise verden, hvordan vi med den unikke, danske realkredit kan understøtte udviklingen af verdens første energiø”, udtaler Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit.
Nykredit er en naturlig partner for VindØ-konsortiet, hvor særligt det dansk forankrede foreningsejerskab matcher VindØ-konsortiets ejerkreds og projektets samfundskritiske natur rigtig godt.
”Vi er i VindØ-konsortiet rigtigt glade for, at Nykredit nu indtræder i samarbejdet om energiøen i Nordsøen. Dels fordi Nykredit som foreningsejet virksomhed passer godt ind på VindØ-holdet, dels fordi vi dermed kan sikre en samlet dansk finansieringsløsning for verdens første energiø”, udtaler Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.
Energiøen er den første af sin slags i verden og vil sikre Danmark en førerposition inden for produktion af store mængder grøn energi til havs; som en grøn livsnerve i et integreret europæisk energisystem. Øen kan desuden huse innovative teknologier som power-to-x og lagring af energi i stor skala, samt naturligvis en havn til servicering af de omkringliggende energianlæg.
For yderligere kommentarer
Ulrikke Ekelund, Direktør, Kommunikation og Presse, PensionDanmark, tlf. 2019 9238
Rikke Seidenfaden, Pressekonsulent, Nykredit, tlf. 2758 9588
Billeder

Information om PensionDanmark
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Flere penge mellem hænderne til 994 pensionister i Aabenraa Kommune29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe pensionister i PensionDanmark får flere penge mellem hænderne fra nytår. I gennemsnit vokser udbetalingerne med 5,7 procent eller omkring 2.800 kr. om året.
PensionDanmark køber ejendomme i Bella Kvarter22.12.2025 08:04:25 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber to ejendomme med kontor og hotel i København af ejendomsudvikleren Skanska A/S.
PensionDanmark køber kontorejendom i Valby18.12.2025 12:52:28 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune er mangeårig lejer af den nyindkøbte ejendom på Gammel Køge Landevej.
PensionDanmark skal bygge kontorhus i Nordhavn18.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Nordhavn får en ny erhvervsejendom, efter at pensionsselskabet har vundet et udbud fra By & Havn.
Pensionsselskaber lancerer ny forsvarsfond7.12.2025 21:01:22 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark, AP Pension og AkademikerPension giver tilsammen tilsagn på 1,6 mia. kr. til ny europæisk forsvarsfond med hovedkontor i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



