PFA afslutter byggeprojekt i Aalborg: Sidste etape af Havnehusene udlejes
13.11.2018 07:58:13 CET | PHM Danmark | Pressemeddelelse
Der er god interesse for boligerne, der står klar til indflytning i marts 2019. Hermed afsluttes projektet i den nye bydel i Aalborgs tidligere havneområde. De tre boligejendomme rummer tilsammen ca. 300 lejeboliger.
Lejligheder til de unge
De 126 nye lejeboliger tæt på vandet og Aalborgs byliv fås med 1-4 værelser med priser fra 4.700 kr. om måneden for 46 m2.
"Med et flertal af 2-værelses lejligheder imødekommes efterspørgslen på boliger, der i pris og størrelse henvender sig til de yngre målgrupper i byen. En række af boligerne er allerede udlejet eller reserveret,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der også skal administrere ejendommen.
En lovende bydel
Foruden at være nabo til Limfjorden ligger tredje etape også ud til det mere vindstille Østre Havnebassin, som i sommerhalvåret skaber liv i området.
På indkøbsfronten kommer de nye beboere ikke til at skulle gå langt. Dagrofa har lejet tredje etapes stueetage på 2.000 m2 med henblik på at åbne en MENY i starten af det nye år.
”Østre Havn er en lovende ny bydel, som får sin egen identitet og egne attraktioner. Samtidig vil de nye beboere have få hundrede meter til Aalborg centrums kulturelle tilbud og spisemuligheder,” siger Maivi Herup.
DEAS har også bidraget til projektet som bygherrerådgiver og sikret løsninger, der i pris og funktionalitet skaber værdi for både PFA og de kommende beboere:
”Det har været et ufravigeligt mål at skabe en bygning og et sted, hvor der er rart for de kommende beboere at være, med lyse, veldisponerede lejligheder og attraktive udearealer,” siger Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør for Teknik i DEAS.
Der er åbent hus hver søndag kl. 12.30-13.30. Læs mere på havnehusene.dk.
Om tredje etape af Havnehusene
• Lejligheder med 1-4 værelser fra 46-102 m2
• Asymmetrisk bygning med hhv. 5 og 7 etager
• Bygningen har i sin midte en grøn gårdhave med fælles terrasse
• Stor og solrig sydvestvendt fælles tagterrasse
• Indflytning i marts 2019
Illustration & arkitekt: Sangberg Architects
Entreprenør: A. Enggaard A/S
Ingeniør: Niras A/S
Bygherre: PFA Ejendomme
Bygherrerådgiver, administrator og udlejer: DEAS
For mere information
Maivi Herup, udlejningschef, DEAS, mobil 27 90 13 30
Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør for Teknik, DEAS, mobil 29 37 17 26
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af shopping centre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold samt udlejning af bolig- og erhvervslejemål. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 76.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om PHM Danmark
Følg pressemeddelelser fra PHM Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PHM Danmark
PHM Danmark samler Aalborgs to største ejendomsadministrationer24.6.2026 09:35:55 CEST | Pressemeddelelse
PHM Danmark har købt Haugaard Braad Ejendomsadministration. Som led i opkøbet samles Haugaard Braad Ejendomsadministration og Nordstjernens Ejendomsadministration under navnet Nordstjernens Ejendomsadministration med Martin Hedegaard som CEO.
DEAS samler drift og rådgivning under Jesper Gemmer17.6.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse
DEAS styrker organiseringen af sine drifts-, energi- og rådgivningsaktiviteter ved at samle Facility Service, Technical Real Estate Management, Technical Building Consultancy, IQ Energy og Sustainability i én samlet enhed under ledelse af Jesper Gemmer. Med den nye organisering ønsker DEAS at styrke samspillet mellem drift, teknik, energioptimering og rådgivning for at skabe endnu større værdi for kunderne og deres ejendomsporteføljer. Jesper Gemmer tiltrådte den 1. maj som Senior Director for området og har siden haft fokus på at samle de forskellige fagligheder i en fælles retning med fokus på kundeværdi, effektiv drift og langsigtet udvikling. "Vores kunder forventer i stigende grad, at drift, teknik, energi og udvikling spiller sammen. De udfordringer, som ejendomsejere står overfor i dag, kan sjældent løses inden for ét fagområde alene. Derfor samler vi nu kompetencerne tættere. Jesper kommer med en stærk kombination af strategisk forståelse, operationel erfaring og kommercielt fo
Taurus Ejendomsforvaltning kigger ind i rekordresultat for 2025 og skruer samtidigt op for foreningsindsatsen.9.4.2026 10:14:24 CEST | Pressemeddelelse
Taurus Ejendomsforvaltning, en del af PHM Danmark, oplever solid fremgang og forventer at fremlægge et rekordresultat for 2025 drevet af høj aktivitet i markedet og et skærpet fokus på kerneleverancer. Selskabet ser frem til at fremlægge resultaterne for 2025. Siden CEO Allan Holst Jensen tiltrådte for knap et år siden, har Taurus arbejdet målrettet med at styrke driften og skabe et stærkere fundament for vækst. “Vi har haft fokus på at få styrket vores kerneforretning og skabe en tydelig retning. Det begynder vi nu at se resultaterne af,” siger Allan Holst Jensen. Foreninger i fokus Taurus har traditionelt haft professionelle investorer som sit primære og strategiske fokus, hvilket fortsat vil være omdrejningspunktet for forretningen. Samtidig har Taurus har allerede opbygget en portefølje af foreninger – blandt andet via samarbejder med institutionelle investorer - og vil nu styrke indsatsen yderligere. “Vi ser en stigende efterspørgsel og har et godt fundament at bygge videre på. Fo
PHM Danmark accelererer satsningen på foreninger og private investorer med to nye opkøb7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aunbøl og Advice Ejendomsadministration bliver en del af PHM Group og styrker særligt arbejdet med foreninger og private investorer.
DEAS: OPP kan accelerere investeringer i fremtidens skoler og institutioner10.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 20 års erfaring og 17 projekter i porteføljen er DEAS blandt de mest erfarne aktører inden for offentligt-private partnerskaber (OPP) i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


